Ikast-Brande Kommunes erantisprojekt

Ikast-Brande Kommune har i perioden 2021-juni 2022 gennemført et innovations- og udviklingsforløb kaldet ”erantisprojektet”. Projektet har haft fokus på at oversætte kernelementer fra den hollandske Buurtzorg-model for integreret syge- og hjemmepleje til en dansk kontekst. Undervejs er det Buurtzorg-nære afsæt suppleret med en beslutning om, at ”erantis” skal forberede overgangen til en ældrepleje, hvor hjemme- og sygeplejen er fagligt integreret i lokale, selvstyrende, tværfaglige geo(grafiske)-teams med fælles borgere.

Tilgangen til udvikling er bottom-up, og forbedringsmodellen er anvendt som gennemgående metode for de 45 ledere og medarbejdere, der i ”erantis” har arbejdet med at udvikle prøvehandlinger rettet mod

• Tværfaglige og selvstyrende teams med fokus på at styrke relationer, fælles viden og samarbejde på tværs af sygepleje og hjemmepleje
• Veje til øget involvering samt aktivering af borgernes ressourcer og netværk
• Forøgelse af den borgeroplevede kontinuitet og sammenhæng i det professionelle samarbejde om borgerforløbet.
• En borgercentreret visitationsproces med fokus på, at de tildelte ydelser matcher borgernes ønsker og behov.

Prøvehandlingerne er udviklet med afsæt i et inspirationsmateriale, der forklarer målsætningerne med erantis samt de kerneelementer og faglige metoder fra Buurtzorg, der inspirerer projektet.

Et solidt fundament for videre udvikling

Projektet havde i den oprindelige projektbeskrivelse et eksplicit fokus på at udvikle en Buurtzorg-inspireret model for hjemme- og sygepleje ved at oversætte og afprøve udvalgte kernelementer fra den hollandske organisation. Den bottom-up baserede tilgang i ”erantis” har imidlertid betydet, at det konkrete udviklingsarbejde frem for alt har været styret af deltagernes egne ønsker og idéer inden for den givne ramme.

Det betyder, at projektet i et vist omfang har bevæget sig væk fra den hollandske ’Buurtzorg-model’ til fordel for en ’Ikast-Brande-model’, hvor lokale behov er styrende for forbedringsarbejdet og de fremadrettede løsninger. Dette har skabt gode muligheder for, at kommunen kan arbejde videre med de udviklede koncepter, hvoraf flere allerede er løftet ind i større afprøvninger relateret til hhv. tværfaglige og selvstyrende geoteams og rehabilitering.

Evalueringen finder i forlængelse heraf, at der er sket en stor udvikling i organisationens fokus og parathed til udvikling. Erantis har igennem innovation og læring i mindre skala og med afsæt i egen praksis medført en relativt stor parathed til de besluttede forandringer, hvor tværfaglige og selvstyrende geoteams skal udrulles i kommunen som helhed.

Evalueringen afdækker et bredt ønske om en organisering, der understøtter kontinuitet samt kendskab, sparring og vidensdeling på tværs af faggrupper på sundheds- og ældreområdet. Der er derfor positive forventninger til, at den læring, der er skabt igennem arbejdet med prøvehandlinger, vil tages med ind i udrulningen af geoteams. De interviewede medarbejdere og ledere udtrykker ønske om at gå fra afprøvning til implementering.

Kompetencer til fremadrettet forbedringsarbejde

Arbejdet med prøvehandlinger har krævet tilvænning for deltagerne, men evalueringen viser, at det er lykkedes at skabe et velfungerende udviklingsrum, hvor deltagerne har lært at gennemføre, justere og udbrede prøvehandlinger.

Deltagerne har generelt lært at reflektere over egen praksis og muligheder for forbedring, opleve tryghed i at prøve noget nyt samt at arbejde vedholdende med at justere og tilpasse ud fra de udfordringer, de støder på. Der er således blandt flere medarbejdere og ledere opbygget tryghed i at være i det ukendte.

Flertallet af informanterne har med afsæt i deres erfaringer også et ønske om at bidrage med deres viden og nye kompetencer fremadrettet. Dels i forhold til at fortsætte udviklingen af de tværfaglige og selvstyrende teams i fortsættelsen af erantisprojektet, dels i forhold til at kunne fungere som ambassadører for det videre arbejde.

Rammevilkår står ikke i vejen

Erantis” har indtil videre ikke mødt rammevilkår, der har stået i vejen for at udvikle og gennemføre prøvehandlinger og afprøvninger. Erfaringerne er, at det i højere grad er den lokale udmøntning af lovgivningen – snarere end lovgivningen i sig selv – der har givet udfordringer med at lykkes med udviklingen i erantis. Det drejer sig bl.a. om kommunens eksisterende organisering med faggrupper i selvstændige søjler med hver sit budget og ledelse, samt at en eksisterende praksis for samarbejde og vidensdeling primært sker med afsæt i skriftlig dokumentation og kommunikation via kommunens omsorgssystemer.

Kommunen vurderer, at man kan gøre samarbejdet mellem bestiller og udfører tættere, og at man kan justere tilgangen til daglig planlægning og involvering af borgerne inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer. Det er vigtige læringer i forhold til Ikast-Brandes videre udviklings- og implementeringsarbejde, men også for andre kommuner, der ønsker at innovere området.

3 Opmærksomhedspunkter

Erantisprojektet er kommet godt fra start, men der er stadig lang vej fra de igangsatte prøvehandlinger og afprøvninger til endemålet om en ældrepleje baseret på tværfaglige og selvstyrende geoteams. VIVEs evaluering har identificeret tre opmærksomhedspunkter, der fremstår vigtige i forhold til det videre arbejde:

1: Fagligt og organisatorisk bæredygtig model for samarbejde på tværs

Det fremstår som et særligt opmærksomhedspunkt at finde en fagligt og organisatorisk bæredygtig model for samarbejdet mellem hjemmeplejens og sygeplejens geoteams og de tilknyttede funktioner – visitation, hjælpemiddelterapeuter og genoptræningsterapeuter. Dels i forhold til, hvor tæt disse funktioner skal være på det enkelte geoteam, og dels i forhold til, hvordan der koordineres og videndeles i de enkelte borgerforløb på en måde, hvor ressourcerne anvendes effektivt og på en måde, hvor der kan tages hensyn til ’specialisternes’ behov for faglig sparring og vedligeholdelse af deres kompetencer.  

2: Møder og vidensdeling skal matche organiseringen i tværfaglige geoteams

Et andet opmærksomhedspunkt handler om at finde en effektiv og fagligt bæredygtig struktur for møder og vidensdeling relateret til geoteams. Både i prøvehandlingerne og i afprøvningen af det første tværfaglige geoteam er der en tendens til at reproducere den eksisterende organisations tilgang til møder og videndeling. Det har vist sig at kræve mange ressourcer og har ledt til en oplevelse af, at der anvendes for mange ressourcer på møder sammenholdt med udbyttet. Det anbefales i forlængelse heraf at arbejde hen imod en tilgang, hvor møder og vidensdeling i højere grad er funderet i det daglige og borgerrettede samarbejde.

3: Meld klart ud om tilgængelige ressourcer

Ved den afsluttende vidensindsamling giver mange medarbejdere udtryk for projekt- og coronatræthed, hvorfor de efterspørger klare planer og udmeldinger for det videre arbejde med at udbrede rehabilitering og selvstyrende geoteams i kommunen. Det fremstår derfor som et opmærksomhedspunkt, at der så vidt muligt etableres en klar plan og en vision for det videre arbejde med erantis. Herunder også, at der sikres en entydig ledelsesopbakning såvel som involvering af det politiske niveau i Ikast-Brande Kommune. De hidtidige danske erfaringer viser, at oprettelse af tværfaglige teams kræver ekstra ressourcer i opstartsperioden. I lyset af de frustrationer, der har været forbundet med at gennemføre erantisprojektet i en tid, hvor det ikke har været muligt at indkalde ekstra vikarer for at frigøre ressourcer til udviklingsarbejdet, fremstår det også som et vigtigt opmærksomhedspunkt, at det kommunikeres tydeligt, hvis dette heller ikke er tilfældet fremadrettet.

Metode

VIVEs evaluering er designet som en følgeevaluering, der er baseret på deltagerobservation, interviews med 44 professionelle og 10 borgere samt skriftligt materiale fra erantisprojektet.