Indsatser i forhold til fødselsdepression

Omkring 11 procent af alle mødre og 6 procent af alle fædre får en depression i forbindelse med graviditet og fødsel. Fødselsdepression har en negativ indflydelse på, hvordan en person tænker, føler og opfører sig og kan ramme i alle aldre og sociale grupper. At have depression er ofte forbundet med stigma, og de ramte kan have en følelse af at være en dårlig mor eller far, hvilket kan forhindre dem i at søge hjælp.   

Litteraturgennemgangen skal bruges til Sundhedsstyrelsens udvikling af en national strategi for forældre med fødselsdepression. Strategien skal sikre en mere effektiv og forebyggende indsats samt understøtte et tæt samarbejde på tværs af sektorer mellem fødesteder, jordemødre, praktiserende læger, psykiatrien og den kommunale sundhedstjeneste samt med forældrene. Som en del af udviklingen af strategien har VIVE for Sundhedsstyrelsen foretaget en litteraturgennemgang af eksisterende viden om indsatser til systematisk opsporing og behandling af forældre med fødselsdepression samt indsatser og strategier til at undgå stigmatisering og tabuisering omkring fødselsdepression.

Litteraturgennemgangen afdækker tre temaer:

• Systematisk opsporing af fødselsdepression med Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS) eller Gotland Male Depression Scale (GMDS)
• Behandling af fødselsdepression
• Strategier til at afstigmatisere og aftabuisere fødselsdepression.

 

Systematisk opsporing kan finde mødre med fødselsdepression – mere uklart at opspore fædre

Gennemgangen af eksisterende viden om systematisk opsporing af fødselsdepression viser, at gravide eller kvinder i efterfødselsperioden, der scorer 11 eller derover på Edinburgh Postnatal Depression Scale, er i risiko for at have depression, og det anbefales at følge op med yderligere udredning og eventuel behandling.

Den viser desuden, at der er begrænset dokumentation for, at Edinburgh Postnatal Depression Scale eller Gotland Male Depression Scale fungerer tilfredsstillende i forhold til at opspore fædre med depression efter fødslen.

Uklart hvordan man bedst hjælper forældre med fødselsdepression

Gennemgangen af eksisterende reviews om behandling af fødselsdepression peger på, at visse former for interventioner viser lovende resultater i forhold til at reducere symptomer på fødselsdepression. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at så godt som alle studier har fokus på den gravide/mor, og at far/partner stort set ikke inddrages. Hovedparten af studierne undersøger desuden interventioner i tiden, efter barnet er født, og kun få ser på interventioner i graviditeten. De studier, der indgår i forskningsoversigterne, er generelt små studier og ofte af relativt dårlig kvalitet. Det er desuden oftest uvist, om den gravide eller mor sideløbende modtager medicinsk behandling.

Flere måder at bryde tabu om fødselsdepression

Der er kun få studier, som undersøger effekter af konkrete indsatser for at afstigmatisere og aftabuisere fødselsdepression. Der blev ikke fundet nogen effekt af en informationsindsats, men studier viser lovende resultater for følgende indsatser: 1) en kort motiverende interviewintervention under rutinemæssige, forebyggende sundhedsundersøgelser, 2) gruppeindsatser (fysisk eller online) og 3) brug af farmaceuter.

Andre studier finder, at nogle kvinder har svært ved at forstå deres symptomer, og at kun få, der udviser symptomer på fødselsdepression, får tilbudt behandling. Studier peger på, at uddannelse af sundhedsprofessionelle er væsentligt i forhold til at opspore og hjælpe forældre med fødselsdepression – særligt i forhold til minoritetsgrupper. Studier peger desuden på, at der skal være kontinuitet i de forløb, der tilbydes, og at de skal tilpasses kvindernes præferencer.  

Metode

Litteraturgennemgangen baserer sig på tre systematiske litteratursøgninger efter valideringsartikler, systematiske reviews og empiriske studier i udvalgte databaser. Samlet set er der screenet 1.643 studier og inkluderet 126 studier, heraf 12 valideringsartikler om systematisk opsporing af fødselsdepression, 101 systematiske reviews om behandling af fødselsdepression og 13 studier, der omhandler indsatser og strategier til at afstigmatisere og aftabuisere fødselsdepression. Der er ikke gennemført en kvalitetsvurdering af studierne. Resultaterne præsenteres dermed, som de præsenteres af forfatterne i de forskellige studier. Alle former for interventioner er inkluderet, uanset om de aktuelt anvendes i dansk praksis eller ej.