Indsatser og modtagere på det specialiserede voksenområde i Danmark, Norge og Sverige

Regeringen igangsatte i 2020 en evaluering af det specialiserede socialområde. Social- og Ældreministeriet har i den forbindelse bedt VIVE undersøge, hvordan modtagertallene inden for det specialiserede voksenområde ser ud i Danmark sammenlignet med Norge og Sverige. Undersøgelsen er en beskrivende kortlægning, der ikke kommer med forklaringer på forskelle og ligheder i modtagertal på tværs af de tre lande.

Flere modtagere på området

Det samlede antal modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde i Danmark, Norge og Sverige ser ud til at ligge nogenlunde på samme niveau i 2019, når man gør det op i forhold til indbyggertal.

I alle tre lande er det samlede antal modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde steget i perioden fra 2015 til 2019. Stigningen var i Danmark og Sverige 6-7 procent og i Norge 10 procent. De norske tal indeholder også modtagere af indsatser på almenområdet, for eksempel kommunale sundhedsydelser til 18-66-årige.

Forskelle og ligheder på tværs af nabolande

Undersøgelsen ser nærmere på antallet af modtagere af forskellige typer af indsatser, herunder botilbud og botilbudslignende tilbud, hjælperordninger samt hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte uden for botilbud.

Analysen tyder på, at det samlede antal modtagere af botilbud, botilbudslignende tilbud og hjælperordninger er nogenlunde på samme niveau i de tre lande. Der ser imidlertid ud til at være forskel på fordelingen af modtagere af forskellige indsatstyper. Her ligner Danmark og Norge hinanden mest, mens Sverige skiller sig ud. Danmark og Norge har nogenlunde lige mange borgere i botilbud eller botilbudslignende tilbud, mens Sverige har færre borgere i botilbud end Danmark opgjort pr. 18-66-årig indbygger i landet. Både Danmark og Norge ser ud til at have færre borgere, der modtager hjælperordninger, end det er tilfældet i Sverige.

I alle tre lande er der to typer af indsatser i borgerens hjem: socialpædagogisk støtte og hjemmehjælp. I Danmark ser der ud til at være flere borgere, der modtager socialpædagogisk støtte uden for botilbud end i Norge og Sverige. Også når man ser på modtagere af hjemmehjælp, har Danmark flere modtagere end Sverige, mens der ikke er tal, der kan sammenlignes direkte med de norske tal. Undersøgelsen indikerer, at forskellen især findes blandt modtagere med 0-2 timers hjemmehjælp om ugen, hvor dækningsgraden er højere i Danmark end i Sverige. Der findes ikke data om ugentlige timetal for modtagere af socialpædagogisk støtte.

Undersøgelsen belyser ikke årsagerne til de indikerede forskelle. En mulig forklaring kan være, at der i praksis er forskel i indsatsernes indhold på tværs af lande, selvom indsatserne i deres beskrivelser ligner hinanden. En anden mulig forklaring kan være, at tilbudsviften bliver anvendt forskelligt i landene.

Metode

Undersøgelsen kortlægger indsatser til voksne borgere med funktionsnedsættelser, psykiske vanskeligheder eller misbrugsproblematikker (sidstnævnte dog ikke i Sverige). Den bygger i udgangspunktet på en afdækning af eksisterende tilgængelig viden, data og opgørelser. For Danmark og Sverige har videnspersoner og dataspecialister i de to lande været behjælpelige med at udarbejde særtræk af deres data i forhold til bestemte indsatser eller aldersgrupper.