Kontakt
Børn og unges ret til at blive inddraget i beslutninger, der vedrører deres eget liv, har fået stor opmærksomhed i de senere år. Der findes dog ingen fast definition af, hvad børneinddragelse betyder i praksis, og der er ingen konsensus om, hvad det rette niveau af inddragelse er. Formålet med denne undersøgelse har været at undersøge udsatte unges inddragelse i deres egen sagsbehandling ved at anvende en kvantitativ tilgang.
Der findes betydelige forskelle i inddragelse
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i tre kvantitative mål for unges relation til deres sagsbehandlere, i unges information om sagsbehandlingen og i unges mulighed for indflydelse. Analysen af data har vist, hvor inddragede de unge føler sig i egen sagsbehandling. En kombination af register- og surveydata viser, at der findes betydelige forskelle i inddragelse, og at der er en betydelig sammenhæng mellem dårlig mental trivsel og lav grad af inddragelse.
Et nuanceret billede af børneinddragelse
Resultaterne fra undersøgelsen peger på, at omfanget af børneinddragelse er mere forskelligartet end det tidligere er vist. Hvor de fleste tidligere undersøgelser – baseret på andre metodiske tilgange – typisk rapporterer om en relativt lav grad af inddragelse, finder denne analyse, at en relativt stor del af de unge oplever en høj grad af inddragelse. Vi finder også, at unge med omfattende udfordringer også er dem, der er føler sig mindst inddraget. Spørgeskemabaserede kvantitative undersøgelser kan altså hjælpe med at nuancere den kvalitative forståelse af de udfordringer, der ligger i børneinddragelse.
Artiklen “Involvement of children and young people in care order decision-making—A Danish perspective” er bragt i tidsskriftet Child & Family Social Work