Kommunale nyskabelser under covid-19-krisen

På tværs af kommunale forvaltninger og borgergrupper har det været en fælles udfordring at finde nye løsninger i den akutte krisesituation, som covid-19 udløste. Epidemien og de medfølgende restriktioner har tvunget alle kommuner til at reagere hurtigt og finde nye løsninger for borgere. Flere kommunale ydelser er derfor blevet omorganiseret og leveret på nye måder. Og det kan potentielt være med til at styrke indsatsen over for borgerne – også efter covid-19-krisen er overstået eller er blevet mindre akut.

De nye måder at levere serviceydelser på er rettet mod et bredt udsnit af borgere i udsatte positioner. Det gælder børn, unge, voksne og ældre, borgere med sociale udfordringer, borgere med fysiske funktionsnedsættelser samt borgere med psykiske funktionsnedsættelser og andre sociale problematikker. Det er dog i særlig grad borgere, som lider af ensomhed, social isolation, angst og depression, som nyskabelserne vedrører.

VIVEs kortlægning af de lovende nyskabelser bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale ledere. Kortlægningen er udarbejdet for Social- og Ældreministeriet.

Omfang og karakter af kommunale nyskabelser

Der har under covid-19-krisen været et stort omfang af nyskabelser i kommunerne. 54 procent af lederne vurderer, at der på deres fagområde i høj grad eller meget høj grad er sket nyskabelser under krisen. Kun i 14 procent af de kommunale forvaltninger svarer lederne, at der i lav eller meget lav grad eller slet ikke er sket nyskabelser. Nyskabelserne er sket bredt i kommunerne – på tværs af alle sektorer og typer af kommuner.

Nyskabelsernes har stort potentiale – også efter krisen

67 procent af lederne vurderer, at nyskabelserne har en positiv indvirkning på borgerne. Vurderingen blandt kommunale ledere er, at nyskabelserne under covid-19-krisen har et stort potentiale – også efter den akutte krise er overstået. 85 procent af lederne vurderer, at det er relevant at gøre nyskabelsen i deres kommune permanent, og 78 procent af lederne vurderer, at nyskabelsen kan overføres til andre kommuner.

Kommunal kontakt gennem digitale løsninger

Langt de fleste nyskabelser, 88 procent, vedrører øget digitalisering. Dette er ikke overraskende, idet restriktionerne under covid-19-krisen først og fremmest har begrænset den fysiske kontakt mellem ledere, medarbejdere og borgere. Derfor har man i kommunerne været nødt til at finde andre måder at mødes og levere serviceydelser på. Blandt de hyppigst nævnte eksempler på digitale nyskabelser er videomøder, digitale kurser og online undervisning, nye virtuelle fællesskaber (blandt borgere og pårørende) og digital rådgivning.

Borgere udtrykker glæde for virtuel kontakt

Flere ledere beskriver en række tilfælde, hvor borgerne er positive over for den nye, virtuelle form for kontakt med kommunen. Den bliver bl.a. beskrevet som en mere ligeværdig form for kontakt, hvor borgerne i højere grad mødes hjemme, hvilket giver en anden form for samtale og samvær. Desuden kan den virtuelle kontakt føles mere tryg, når samtalen afvikles fra borgerens eget hjem, hvilket særligt kan være en hjælp for borgere med blandt andet angst og/eller andre psykosociale vanskeligheder. Den virtuelle kontakt kan også opleves som mindre intimiderende, når eksempelvis genoptræningsforløb eller bostøtte afvikles online frem for ved fysiske besøg i borgerens hjem.

Metode

Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere (fagchefer, driftschefer, centerchefer etc.) i de forvaltninger i kommunerne, som leverer indsatser til borgere i udsatte positioner. I alt deltog 296 ledere i undersøgelsen. Det svarer til en besvarelsesprocent på 53, hvilket er tilfredsstillende i denne type af undersøgelse. 93 af i alt 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen.