Kommunale omkostninger ved unge ledige på kanten af uddannelse og arbejdsmarked

Baggrund og formål

Rockwool Fonden har i samarbejde med Roskilde Kommune udviklet og afprøvet beskæftigelsesindsatsen NExTWORK. En ny indsats, der har som mål at få udsatte unge ledige startet og fastholdt i uddannelse og job. I perioden oktober 2015 til juni 2016 deltog 21 unge i et indledende pilotprojekt, hvor indsatsens elementer og aktiviteter blev afprøvet og beskrevet.

NExTWORK er målrettet unge under 30 på kontant- og uddannelseshjælp, der hverken er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse. En del af de unge har ofte komplekse sociale, personlige og psykiske problemer, der fastholder dem i ledighed.

Rockwool Fonden har bedt KORA om at opgøre Roskilde Kommunes omkostninger ved 21 unge ledige, som deltog i NExTWORK. Målet er at få et indtryk af det økonomiske potentiale ved at få de unge i uddannelse eller job.

Et element i undersøgelsen har desuden været at afklare, hvor stor en andel af Roskilde Kommunes omkostninger, som er CPR-bogførte.

Analysens resultater

Analysen viser, at Roskilde Kommunes omkostninger ved de 21 unge ledige i undersøgelsen i 2014-2015 var 3,8 mio. kr. svarende til 91.400 kr. pr. ung pr. år. Dette viser, at der er et vist økonomisk potentiale for kommunerne ved at få flere udsatte unge ledige i uddannelse eller job, bl.a. i relation til forsørgelsesydelser og den aktive beskæftigelsesindsats. Centrale analyseresultater er vist i tabellen nedenfor.

Af tabellen fremgår det, at omkostningerne på socialområdet og ved forsørgelsesydelser tilsammen udgjorde omkring 80 % af de samlede omkostninger, mens de administrative omkostninger og omkostningerne ved den aktive beskæftigelsesindsats stort set tegnede sig for de resterende 20 %.

Tallene dækker over forholdsvis store forskelle mellem de 21 unge. Således er de gennemsnitlige omkostninger ved den tredjedel af de 21 unge, som har trukket mest på de kommunale serviceydelser og den kommunale administration, opgjort til ca. 193.000 kr. pr. ung pr. år. Til sammenligning er omkostningerne opgjort til ca. 24.000 kr. pr. ung pr. år for den tredjedel, som har trukket mindst på kommunen.

En del af forklaringen på disse forskelle er, at det varierer temmelig meget, hvor længe de unge har været i ydelses- og beskæftigelsessystemet. Ligesom nogle af de unge har modtaget relativt dyre ydelser og tilbud efter serviceloven målrettet udsatte, handicappede og øvrige med særlige behov.

Suppleringsvis er Roskilde Kommunes omkostninger ved de 21 unge ledige – for så vidt angår forsørgelsesydelser og den aktive beskæftigelsesindsats – sammenlignet med kommunens omkostninger ved uddannelseshjælp og den aktive beskæftigelsesindsats for alle uddannelseshjælpsmodtagere i kommunen mellem 18 og 29 år. For at gøre tallene sammenlignelige er omkostningerne her opgjort pr. helårsperson.

Sammenligningen viser, at de gennemsnitlige kommunale omkostninger ved uddannelseshjælp for de 21 unge i undersøgelsen var en del lavere (54.000 kr. pr. ung pr. år) end de gennemsnitlige omkostninger for alle 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere i kommunen (67.800 kr. pr. ung pr. år). Dette hænger bl.a. sammen med aldersmæssige forskelle mellem de unge i de to grupper, og at andelen af aktivitetsparate blandt alle uddannelseshjælpsmodtagere i kommunen var højere end andelen af aktivitetsparate blandt de 21 unge ledige i undersøgelsen. Sammenligningen viser desuden, at de gennemsnitlige omkostninger ved den aktive beskæftigelsesindsats for de 21 unge og alle 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere var på samme niveau (henholdsvis 16.000 og 18.000 kr. pr. ung pr. år).

Analysen viser desuden, at den overordnede tilgang med at opgøre så mange data som muligt på et så detaljeret niveau som muligt i det store hele har fungeret efter hensigten. Det ses ved, at knap 90 % af Roskilde Kommunes omkostninger ved de 21 unge er opgjort ud fra CPR-registrerede oplysninger, mens de resterende ca. 10 % er opgjort på anden vis, fx ud fra en skønsmæssig fordeling af omkostningerne ved de unge. På den baggrund er det KORAs vurdering, at den anvendte tilgang kan bruges i forbindelse med opgørelse af kommunale omkostninger ved unge ledige i andre kommuner.

Metode

Analysen er gennemført som en totalomkostningsanalyse, hvor der medregnes både omkostninger, der er forbundet med indsatser og ydelser til de unge, og omkostninger, der er gået til administration af de unges sager. Mere konkret er der opgjort omkostninger i forhold til forsørgelsesydelser, den aktive beskæftigelsesindsats, socialområdet, sundhedsområdet og administration. Der er foretaget et forholdsvis omfattende kvalitetstjek af data, og der medregnes omkostninger, som ikke normalt indgår i omkostningsanalyser/cost-benefit-analyser.

Derudover har KORA opgjort kommunens administrative omkostninger ved de unge. Administrative opgaver er i denne analyse defineret til at omfatte dels administrative støttefunktioner og myndighedsudøvelse, dels direkte og indirekte brugerrettede opgaver. Administrationsomkostningerne opgøres med inspiration fra AKVA-metoden (Afdækning og KVantificering af Administrative opgaver).

Der er gjort brug af en overordnet tilgang, der bedst kan beskrives som en ”trappemodel”. Trappemodellen er vist grafisk nedenfor. Modellen består af fire trin, hvor hvert trin indeholder bestemte dataindsamlingsteknikker og typer af datakilder. For at gøre dataindsamlingen så effektiv, valid og pålidelig som muligt, er det tilstræbt at indsamle data på et så højt eller tidligt trin som muligt.

Analysen kombinerer kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Kvantitative data omfatter bl.a. udtræk af udgifts- og aktivitetsdata fra Roskilde Kommunes økonomi- og sagsbehandlingssystemer samt øvrige it-systemer. Kvalitative data omfatter dokumenter og interview med relevante videnspersoner i kommunen.