Kommunalpolitisk barometer 2017

Baggrund

Kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår har stor betydning for, hvordan det lokale demokrati fungerer. Denne analyse afdækker lokalpolitikernes vilkår på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse til medlemmerne af landets kommunalbestyrelser.

Undersøgelsen dækker følgende hovedemner:

• Kommunalpolitikernes tidsforbrug og arbejdsvilkår
• Kommunalpolitikernes rolle og råderum
• Kommunalpolitikernes indflydelse
• Kommunalpolitikernes prioriteringer.

Undersøgelsen afdækker kommunalpolitikernes vilkår i 2017. Undersøgelsen er den tredje af sin art, og for de spørgsmål, der går igen fra tidligere undersøgelser, foretager vi sammenligninger over tid.

Resultater

Undersøgelsens hovedkonklusioner er:

• Lokalpolitikernes vilkår er samlet set i højere grad præget af kontinuitet end forandring set over den seneste valgperiode.
• Det selvrapporterede tidsforbrug har været stigende over en længere periode, og med en gennemsnitlig selvrapporteret arbejdstid på omkring 19 timer om ugen er kommunalpolitikerne i dag snarere halvtidspolitikere end fritidspolitikere. I dag bruger en typisk kommunalpolitiker næsten dobbelt så meget tid på sit hverv som i 1970.
• Lokalpolitikerne oplever konflikter mellem deres arbejdsliv og privatliv. Over 60 procent angiver, at hvervet ”helt sikkert” eller ”til en vis grad” tager tid, der går ud over privatlivet.
• Trods det store tidsforbrug ønsker de fleste kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke at trække sig frivilligt. Hele 84 procent af kommunalpolitikerne angiver, at de ønsker at genopstille. Det tal er på niveau med 2013, men er en stigning set i forhold til 2009 og tidligere valgår.
• Både i dag og i tidligere undersøgelser er kommunalpolitikerne i højere grad enige end uenige i, at flertallet af de væsentligste beslutninger i kommunalbestyrelsen bliver truffet i enstemmighed. Dette kan ses som et udtryk for en stærk tradition for konsensus i kommunerne.
• Mange kommunalbestyrelsesmedlemmer finder, at det lykkes dem at få gennemført mærkesager. Både den selvopfattede indflydelse på mærkesager og på kommunens budget er steget i forhold til i 2009.
• Kommunalbestyrelsesmedlemmerne ville prioritere øgede serviceudgifter højere end skattelettelser, hvis kommunens økonomiske råderum blev forbedret. Blev råderummet derimod forværret, ville de fordele besparelserne ligeligt på øget skat og besparelser på serviceudgifter.
• Bliver der plads til at øge udgifterne, er der i dag flere lokalpolitikere end tidligere, der vil tilgodese folkeskolen, dagtilbudsområdet og ældreområdet med yderligere midler. Er der omvendt behov for at spare, peger lokalpolitikerne især på, at besparelserne skal findes på administration, vejvæsen samt idræt, kultur og fritid.

Anbefalinger

Kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår spiller en stor rolle i forhold til, hvordan nærdemokratiet fungerer. Den stigende arbejdstid blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer giver anledning til opmærksomhed, eftersom et for stort arbejdspres kan have konsekvenser for den politiske rekruttering. Derfor er en vigtig debat, hvad man kan gøre for at mindske arbejdsbyrden. Ligeledes er der god grund til løbende at følge udviklingen i lokalpolitikernes arbejdspres og arbejdsvilkår i bredere forstand.

Metode

Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelser blandt landets kommunalbestyrelsesmedlemmer. Der er opnået svar fra 838 politikere, hvilket giver en svarprocent på 34 (1.037 politikere eller 43 procent, når delvise svar medtages).

Mange af rapportens spørgsmål er enslydende i forhold til lignende undersøgelser i 2009 og 2013, hvilket muliggør sammenligninger over tid.

Kontakt forfatterne:

Yosef Bhatti, tel: 22 58 45 04, mail: yobh@vive.dk

Kurt Houlberg, tel: 31 57 66 84, mail: kuho@vive.dk

Lene Holm Pedersen, tel: 60 63 81 07, mail:leho@vive.dk

Læs også de tilsvarende rapporter fra 2013 her og fra 2009 her.