Kommunernes administrative ressourceforbrug

Konklusion

KORA har udviklet en ny metode til at opgøre kommunernes administrative ressourceforbrug ved at kombinere regnskabs- og personaledata. Beregninger, som er opgjort med den nye metode, viser, at kommunernes udgifter til administration pr. indbygger har været faldende fra 2010 til 2015. Især er udgifterne til administrative chefer og decentrale ledere blevet mindre. Det vidner om, at kommunerne har rationaliseret ledelsesstrukturen og skåret ned i antallet af ledere, både på rådhusgangene og i de decentrale institutioner. Fra 2010 til 2015 har gennemsnitskommunen reduceret de samlede administrative udgifter med ca. 400 kr. pr. indbygger. Det svarer til 4,4 %.

Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på administration pr. indbygger. Analyserne viser, at 70 % af forskellene i kommunernes administrationsudgifter kan forklares ved forskelle i geografi, befolkningssammensætning, og hvor økonomisk presset kommunen er. Og den viser, at de administrative udgiftsbehov er større, jo mindre kommunen er, jo mere spredt borgerne bor, og jo større andel af borgerne, som har en ressourcesvag socioøkonomisk baggrund.

Når det er dyrere at drive den kommunale administration i kommuner, hvor befolkningen bor spredt, kan det fx skyldes, at der er behov for flere servicecentre i en kommune med spredt bosætning. Omkostningerne ved at visitere til hjemmehjælp er også større, hvis de ældre bor geografisk spredt. Desuden trækker nogle befolkningsgrupper mere på den kommunale administration end andre. Det gælder fx enlige forsørgere, lavindkomstgrupper, borgere uden beskæftigelse og borgere i almennyttige boliger. Disse grupper har på grund af deres økonomiske, sociale eller arbejdsmæssige situation oftere behov for at kontakte kommunens socialforvaltning eller jobcenter.

Analyserne viser også, at økonomisk pressede kommuner har et lavere administrativt ressourceforbrug pr. indbygger. Dette skal ikke tolkes som udtryk for, at udgiftsbehovene er lavere i økonomisk pressede kommuner. Men økonomisk bedre stillede kommuner har ganske enkelt mulighed for at bruge flere ressourcer end kommuner med vanskeligere økonomiske grundvilkår.

En benchmarkinganalyse viser, at en række kommuners faktiske administrative ressourceforbrug er højere end det udgiftsbehov, som de har som følge af kommunens geografi og befolkningssammensætning. Kommuner, som på Danmarkskortet har værdier over 100, har organiseret sig eller prioriteret på en måde, hvor det administrative ressourceforbrug er højere end det, som typisk gør sig gældende i andre kommuner. Kommuner med værdier under 100 har omvendt lavere administrativt ressourceforbrug, end det man kan forvente ud fra kommunens geografi og befolkningssammensætning.

Kommunernes udgifter til administration

Kortet viser, hvor mange penge kommunerne bruger til administration set i forhold til, hvor stort udgiftsbehov de har, når man tager højde for geografi og beboersammensætning.

Kommuner i den lave ende af indeksskalaen bruger således færre penge end det, der typisk gør sig gældende i lignende kommuner. Hvorimod kommuner i den høje ende af indeksskalaen bruger flere penge end lignende kommuner.

Anbefalinger

Benchmarkinganalysen indikerer, at der i en række kommuner kan være et administrativt rationaliseringspotentiale ved at lære af andre kommuners administrative styring og praksis. Mere dybdegående analyser i de enkelte kommuner bør dog have fokus på, at udgiftsopgørelsen kan være følsom over for kommunens konteringspraksis samt holde sig for øje, at analysen alene fokuserer på det administrative ressourceforbrug. Analysen fortæller ikke noget om, hvor mange administrative opgaver der løses – eller med hvilken kvalitet.

Baggrund

Kommunernes administrationsudgifter haft stor bevågenhed efter kommunalreformen. Benchmarking af kommunernes administrative udgifter har imidlertid været vanskeliggjort af en række metodiske udfordringer. KORA har nu udviklet en metode til at opgøre det administrative ressourceforbrug ved at kombinere regnskabsbaserede og personalebaserede data. Derved kan vi nu tegne et mere præcist og sammenligneligt billede af kommunernes administrative ressourceforbrug.

Metode

Analysen er baseret på en ny metode, der kombinerer data fra de kommunale regnskaber og personalebaserede opgørelser af, hvilke medarbejdere der er ansat i administrative stillinger. Metoden bygger dermed bro mellem den regnskabsbaserede og den personalebaserede metode. Den kombinerede metode fjerner ikke alle usikkerhedsmomenter i opgørelsen af de administrative udgifter. Men den udnytter de to hidtidige metoders fordele til at tegne et mere validt og sammenligneligt billede af kommunernes administrative ressourceforbrug. I analysen indgår desuden en række registeroplysninger om kommunernes geografi og befolkningssammensætning.