Kommunernes køb og salg af botilbud på voksenområdet, 2011-2020

Kommunerne køber og sælger botilbudspladser på tværs af kommuner, og de køber pladser i botilbud drevet af regionerne og private leverandører. På den måde adskiller botilbudsområdet sig fra andre kommunale serviceområder som dagtilbud, folkeskole og ældrepleje, hvor kommunerne selv leverer det meste af velfærden til deres egne borgere.

VIVE har analyseret kommunernes udgifter til køb og indtægter fra salg af botilbud på voksenområdet i 2011-2020. Analysen er finansieret af VIVE som en nøgletalspublikation.

55 procent af udgifterne til botilbudsområdet går til eksterne køb i 2020

Kommunernes samlede nettodriftsudgifter til området for botilbud og støtte til voksne var 23,5 milliarder kroner i 2020. Heraf gik 12,9 milliarder til eksterne køb hos andre kommuner, regioner og private leverandører. Det svarer til 55 procent. Hver gang, kommunerne brugte 100 kroner på botilbud og støtte i 2020, gik de 55 kroner altså til at betale for pladser hos eksterne leverandører. Heraf gik 21 kroner til andre kommuner, 12 kroner til regionerne og 22 kroner til private tilbud.

Små kommuner køber mere end store. Den mindste tredjedel af landets kommuner bruger 70 procent af udgifterne til eksterne køb, mens den mellemste tredjedel bruger 61 procent og den største tredjedel 48 procent.

Stabil købsandel siden 2015

Kommunernes eksterne købsudgifter steg med otte procent i faste priser fra 2011 til 2020. I samme periode steg de samlede nettodriftsudgifter til botilbud og støtte med 25 procent. Derfor er den andel af udgifterne, der bruges på eksterne køb, faldet i perioden fra 63 til 55 procent. Hele dette fald skete i begyndelsen af perioden, fra 2011 til 2015. Fra 2015 og frem har købsandelen ligget stabilt på omkring 55 procent.

Faldende køb hos andre kommuner – stigende køb hos private leverandører

Sammensætningen af leverandører af botilbudspladser til kommunerne er ændret fra 2011 til 2020, hvor køb hos private er steget, mens køb hos andre kommuner er faldet. Køb hos regioner har ligget nogenlunde stabilt. Mere specifikt steg udgifterne til køb hos private fra 2,1 til 5,1 milliarder kroner, mens udgifterne til køb hos andre kommuner faldt fra 7,3 til 5,0 milliarder kroner i perioden. Udgifterne til køb hos regioner steg fra 2,4 til 2,7 milliarder kroner. Det medfører som nævnt en ændret leverandørsammensætning. I 2011 udgjorde køb hos andre kommuner godt 60 procent af de samlede eksterne købsudgifter, mens køb hos regioner og private leverandører hver især udgjorde knap 20 procent. I 2020 udgjorde køb hos andre kommuner knap 40 procent af købsudgifterne, mens køb hos regioner udgjorde godt 20 procent og køb hos private udgjorde 40 procent.

Faldet i køb af botilbud hos andre kommuner afspejler sig i reducerede kommunale indtægter fra salg af botilbud fra 2011 til 2020. Salgsindtægterne er på landsplan faldet med 28 procent i perioden, fra 7,0 milliarder kroner i 2011 til 5,0 milliarder kroner i 2020.

Metode

Analysen bygger på regnskabsdata fra Danmarks Statistik om kommunernes:

• samlede nettodriftsudgifter til botilbud og støtte
• udgifter til køb af botilbudspladser hos andre kommuner, regioner og private leverandører
• indtægter fra salg af botilbudspladser til andre kommuner.

Analysen opgør købsudgifter og salgsindtægter både for hele landet og fordelt på grupper af kommuner, opdelt efter beliggenhedsregion og størrelse. Der er ikke opgjort tal for enkeltkommuner, da opgørelsen kan være upræcis i enkelte kommuner.

Analysens udgiftsafgrænsning søger at fokusere mest muligt på botilbud, men på grund af en ændring af kontoplanen i 2018 har det været nødvendigt at medtage visse andre udgifter. I 2020 var de samlede nettodriftsudgifter til området for botilbud og støtte til voksne 23,5 milliarder kroner. Heraf udgjorde udgifter til botilbud 19,2 milliarder kroner, svarende til 82 procent. De resterende 18 procent blev udgjort af udgifter til socialpædagogisk støtte, optræning, afløsning og aflastning. Disse udgifter er inkluderet for at kunne sammenligne tallene over tid.

Selvom vi har taget højde for kontoplanændringer i opgørelsesperioden, er der et vist forbehold for sammenlignelighed over tid knyttet til tallene, navnlig i relation til udviklingen fra 2017 til 2018.