Konklusion
Gennemsnitskommunen opnåede i 2014 et regnskabsmæssigt overskud på 365 kroner pr. indbygger. Resultatet er opnået på trods af, at nettoanlægsudgifterne stiger, og det tyder på, at gennemsnitskommunen ikke sparer sig til et overskud ved at undlade at foretage nødvendige investeringer.
60 af landets 98 kommuner kommer ud af 2014 med et regnskabsmæssigt overskud mod bare 10 i 2009.
Men samtidig kommer 38 kommuner ud af regnskabet med et underskud. For 9 af disse kommuner er situationen særligt bekymrende, fordi deres nettogæld er vokset gennem en årrække.
Herudover viser regnskabet for 2014, at gennemsnitskommunen for femte år i træk har lagt et for pessimistisk budget, idet regnskabet er væsentligt bedre end det budgetterede.
Dermed fortsætter gennemsnitskommunen den tendens med positiv budgetafvigelse, som begyndte i 2010. Starttidspunktet for denne tendens falder sammen med indførelsen af sanktionspolitikken, hvor kommunerne sanktioneres, hvis de ikke overholder aftalerne om kommunernes økonomi.
Afsluttende er der i KORAs nøgletalsanalyse fokuseret særskilt på overholdelsen af budgettet på det specialiserede socialområde. Området har historisk set været vanskeligt for kommunerne at økonomistyre, men i de seneste år har der været god sammenhæng mellem budget og regnskab.
Dette ændres imidlertid med regnskabet for 2014. Her viser gennemsnitskommunen for første gang siden 2011 igen væsentlige budgetoverskridelser.
Baggrund
KORA indsamler og behandler løbende nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Alle disse nøgletal er tilgængelige her.
Metode
På baggrund af nøgletallene for regnskab 2014 har KORA set på de mest interessante overordnede tendenser i kommunernes regnskaber. Nøgletallene er opgjort som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner.
Du kan finde nøgletallene for de enkelte kommuners regnskab 2014 her.
Om denne udgivelse
KORA