Kompetenceløft af Helsingør Kommunes skolesystem

Helsingør Kommune har i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol (nu KP) samt INDEX: Design to Improve Life gennemført Projekt ’Boost – innovativ skole i Helsingør’. Projektet startede i 2015. Projektets formål har været at:

• at øge elevernes trivsel, motivation, faglighed og innovationskompetencer, så de er rustede til fremtidens job, teknologier og lokale og globale udfordringer
• at øge det pædagogiske personales faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer samt at øge deres arbejdsglæde.

I projektet er alt pædagogisk personale på kommunens folkeskoler uddannet i Design to Improve Life-Kompasset, som er en struktureret metode til at arbejde med innovation i folkeskolen. Derudover er lærere, der mangler linjefag, blevet opkvalificeret, og alle skoleledelserne er uddannet i ledelse af forandringsprocesser og innovationsprocesser.

Metoden bruges kun lidt

VIVE har fulgt projektet siden opstarten i 2015. I den samlede evaluering finder VIVE, at det pædagogiske personale selv oplever, at de og deres kolleger er blevet mere kompetente til at arbejde med Kompasset og innovation i undervisningen, men at det kun i meget lav grad er slået igennem i den almindelige undervisning, som det ellers var målet. I stedet koncentreres arbejde med innovation i de årlige såkaldte Boost-uger, hvor eleverne arbejder projektorienteret.

Kun positive resultater med de stærkeste elever

Analyser af elevernes faglige resultater og trivsel viser ingen målbar udvikling, og det pædagogiske personale vurderer heller ikke, at Kompasset er med til at styrke elevernes trivsel eller faglighed. Det kan være med til at forklare, at det pædagogiske personale i løbet af årene er blevet mere kritiske over for innovationsmetoden. Men den kritiske tilgang kan også hænge sammen med, at det pædagogiske personale grundlæggende ikke anerkender målene med Kompasset i tilstrækkelig grad. De manglende resultater kan også hænge sammen med, at Kompasset er blevet anvendt i begrænset omfang og primært i de årlige Boost-uger i stedet for at indgå i den daglige undervisning. Det bemærkes dog, at det pædagogiske personale oplever enkelte positive erfaringer med anvendelse af metoden for de fagligt stærkeste elever.

Der er høj generel arbejdsmotivation blandt de pædagogiske medarbejdere, og der er ikke sket nogen væsentlig udvikling af denne i forbindelse med implementering af Kompasset.

Projektet har ikke levet op til sit formål

Evalueringen peger samlet på, at projektet ikke har levet op til sine formål. Selve innovationsmetoden er blevet anvendt i mindre grad end det var målet, og der ses ikke hverken øget trivsel, faglighed eller arbejdsglæde – bortset fra, at flere medarbejdere har en positiv vurdering af både deres egne og deres kollegaers kompetencer til at arbejde med innovation i undervisningen og kompetencer til at løfte elevernes innovationskompetencer. På grund af den relativt lave anvendelsesgrad er det ikke muligt at afgøre, om de manglende resultater primært skyldes manglende implementering efter hensigten, eller at selve metoden ikke virker, som det var forventet.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af et omfattende og triangulerende datagrundlag bestående af:

• Surveydata blandt lærere og pædagoger i Helsingør fra 2015, 2016 og 2018
• Standpunktskarakterer fra samtlige 8. og 9. klasser i Helsingør Kommune fra skoleåret 2014/2015 til og med skoleåret 2017/2018
• Trivselsdata fra medarbejdere målt i 2015 af Rambøll og i 2016 og 2018 af VIVE
• Trivselsdata fra elever målt med de nationale trivselsmålinger i skoleårene fra 2014/2015 til og med 2017/2018
• Data fra medarbejdere på baggrund af kvalitative interview gennemført i 2017. Der er interviewet 16 lærere og 5 pædagoger fordelt på 6 matrikler
• Data fra elever på baggrund af kvalitative gruppeinterview gennemført i 2018. Der er interviewet i alt 34 elever fra indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen fordelt på 5 skoler.