Kompleksitet i den kommunale sygepleje

Baggrund

Begrebet kompleksitet fylder mere og mere i debatten om den kommunale sygepleje. VIVE har undersøgt, hvordan sygeplejerskerne oplever kompleksiteten, herunder forskellige typer af kompleksitet: de faktorer, der skaber kompleksitet, samt de kompetencemæssige behov forskellige former for kompleksitet skaber. Analysen er foretaget for Dansk Sygeplejeråd.

Resultater

VIVEs analyse viser, at sygeplejerskerne oplever tre former for kompleksitet: Medicinsk, social og organisatorisk kompleksitet.

Medicinsk kompleksitet

I debatten om den kommunale sygepleje har der været et fokus på den kompleksitet, der udspringer af, at sygeplejen bliver mere og mere instrumentel og specialiseret. Men denne analyse peger på, at medicinsk kompleksitet også udspringer af multisygdom og polyfarmaci, terminale palliative forløb, og sygdomssituationer, som er præget af ustabilitet og uforudsigelighed.

I sygeplejerskernes perspektiv fylder den medicinske kompleksitet dog mindre end den sociale kompleksitet. Blandt andet fordi sygeplejerskerne oplever, at de har lettere ved at finde løsninger på den medicinske end på den sociale kompleksitet.

Social kompleksitet

Den sociale kompleksitet udspringer blandt andet af nedsat kognitiv funktion, psykisk sygdom, misbrug og social udsathed og påvirker borgernes mestringsevne og egenomsorg.

Men social kompleksitet kan også handle om borgere med andet sprog eller kultur, som kan gøre det sværere at kommunikere og samarbejde. Det handler også om problematiske pårørenderelationer, fx hvis der er børn i hjemmet.

Den sociale kompleksitet gør det sværere for borgerne at følge en pleje- eller behandlingsplan og at deltage aktivt i forløbet, og den sociale kompleksitet rummer ofte en række andre problemstillinger i hjemmet, som sygeplejerskerne bliver involveret i at håndtere. For eksempel praktiske forhold eller kontakter til andre myndigheder og aktører, der ikke er direkte sundhedsrelaterede, men som har indflydelse på borgerens samlede situation.

Organisatorisk kompleksitet

Den organisatorisk kompleksitet opstår som følge af måden sundheds- og socialvæsenet fungerer på i praksis. De centrale temaer er:

• (antallet af) aktører, fordelt på sektorer og faggrupper
• kontinuitet – både personkontinuitet i patientrelationen og i medarbejderrelationer
• systemer til dokumentation, planlægning og kommunikation
• arbejdsgange, som kan være mere eller mindre klare og mere eller mindre implementerede.

Graden af organisatorisk kompleksitet er det, der skaber rammer og muligheder for opgaveløsningen – og det er den form for kompleksitet, som fylder mest for sygeplejerskerne. Det handler særligt om konsekvenserne af, at der er mange aktører involveret i borgerforløb, konsekvenserne af lav kontinuitet i borger- og medarbejderrelationer, og af uklar dokumentation, kommunikation, ansvar og arbejdsgange.

Anbefalinger

Analysen peger på, at debatten om kompleksitet i sygeplejen bør have et større fokus på organisering, ledelse og kompetencebehov hos sygeplejerskerne.

For eksempel kan den kommunale organisering i højere grad understøtte håndteringen af komplekse borgerforløb. Det gælder særligt de mere ustabile og uafklarede sygdomsforløb, hvor der skal kunne ageres hurtig, men det gælder også håndteringen af forløb præget af høj social kompleksitet, hvor opgaverne er mangeartede og ofte går på tværs af fagområder eller måske slet ikke er nogens såkaldte kerneopgave.

Analysen peger også på, at et stærkere ledelsesmæssigt fokus på kontinuitet i såvel borger som medarbejderrelationer kan medvirke til at reducere kompleksiteten. Særligt i borgerforløb, som er ustabile eller uafklarede og præget af høj, social kompleksitet. Analysen viser nemlig, at lav kontinuitet fører til øget koordineringsarbejde, ringere koordination, øget tidsforbrug og risiko for fejl, samt ringere grundlag for tværgående såvel som tværsektorielt samarbejde, idet ingen kender eller har overblik over den komplekse borgers situation og forløb, når personkontinuiteten er lav.

Metode

Analysen er lavet på baggrund af observation og gruppeinterview med kommunale sygeplejersker. VIVE har afholdt tre dages observation med tre sygeplejersker i tre kommuner i forskellige regioner. Derudover har VIVE afholdt tre gruppeinterview af ca. 2 timers varighed med i alt 35 sygeplejersker fra 18 kommuner fordelt på alle 5 regioner. Fra 11 af kommunerne, hvor der var etableret akutteam har der deltaget én sygeplejerske fra akutteamet og én fra hjemmesygeplejen.