Konsekvenser af udlicitering for medarbejdere, som skifter fra offentlig til privat ansættelse

Baggrund

Danmark og mange af vores nabolande udliciterer i stigende grad offentlige serviceydelser til private leverandører. Mens der findes betydelig viden om udliciteringens økonomiske effekter, findes der kun begrænset viden om de konsekvenser, udlicitering har for medarbejderne.

I denne rapport fokuserer vi på konsekvenserne i forhold til indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser for en specifik, identificerbar gruppe af medarbejdere – nemlig dem, som i forbindelse med en udlicitering overgår fra ansættelse hos den offentlige udbyder til den private leverandør.

Resultater

Medarbejdere, der overgår fra offentlig til privat ansættelse i forbindelse med en udlicitering, oplever et fald i erhvervsindkomsten i årene efter udliciteringen set i forhold til en sammenlignelig kontrolgruppe. Faldet er på ca. 30.000 kr. det første år, omkring 40.000 kr. det andet år og ca. 29.000 kr. det tredje år.

En del af dette fald opvejes af øgede indkomstoverførsler, som er på ca. 21.000 kr. det første år og falder til ca. 17.000 kr. det tredje år. Således oplever de pågældende medarbejdere en relativ nedgang i årsindkomsten, når man inkluderer offentlige ydelser, på henholdsvis ca. 8.500 kr., ca. 19.000 kr. og ca. 12.000 i de tre første år efter udliciteringen.

Undersøgelsen viser også, at de pågældende medarbejdere øger antallet af hele eller delvise uger på dagpenge set i forhold til kontrolgruppen. Man kan også spore tendenser til et større forbrug af pension og sygedagpenge, men her er effekterne mindre og for sygedagpengenes vedkommende kortvarige.
Der findes ikke betydelige effekter på forbruget af sygesikringsydelser.

Hovedparten af den undersøgte gruppe af medarbejdere har været en del af et udbud på rengøringsområdet, og resultaterne kan ikke genfindes i den mindre del af data, der stammer fra andre sektorområder. Derfor bør man være varsom med at generalisere resultaterne ud over rengøringsområdet.

Metoder

Relevante udbud og tilhørende virksomheder er blandt andet identificeret ved hjælp af data fra det private firma UdbudsVagten A/S’ udbudsdatabase. Disse data er sammenkørt med informationer om de tilhørende medarbejdere fra Danmarks Statistik, hvorved medarbejdere, der skifter fra den offentlige organisation til den private leverandør i forbindelse med en udlicitering, er identificeret. I alt 1.478 medarbejdere er identificeret ved denne metode.

I den statistiske analyse bliver disse individer fulgt over tid sammen med en kontrolgruppe, der er matchet på arbejdsfunktion og år. Vores fokus er på individerne, og vi følger dem, uanset om de efter overgang til den private arbejdsgiver senere vælger at skifte job, bliver arbejdsløse eller lignende.

Analysen af udviklingen baserer sig på registerdata om de enkelte individers indkomst, forbrug af offentlige overførsler og forbrug af sygesikringsydelser fra tre år før til tre år efter udliciteringen. I modellen er der taget højde for en lang række sociodemografiske karakteristika. De to grupper udvikler sig relativt parallelt indtil udliciteringen og begynder først derefter at udvikle sig forskelligt.

Rapporten bygger på flere udbud og flere individer end langt de fleste tidligere studier, ligesom der anvendes mere pålidelige data. Det er vigtigt at understrege, at rapporten ser på en specifik undergruppe blandt de medarbejdere, der berøres af udlicitering, og at den ikke gennemfører en samlet evaluering af udliciteringens konsekvenser for personer på arbejdsmarkedet.

Man bør derfor være varsom med at generalisere resultaterne til andre end dem, der skifter fra den offentlige udbyder til den private leverandør i forbindelse med udlicitering.