Kortlægning af indsatsen over for ordblinde og svage læsere på erhvervsuddannelser

Formål og baggrund

Med Ordblindepakken III (2021) blev regeringen og Folketingets partier enige om at styrke kvaliteten af indsatsen over for ordblinde elever og svage læsere på EUD. Det kan ses som en del af et øget politisk fokus på at gøre erhvervsuddannelserne attraktive for en bredere gruppe af unge samt at mindske frafaldet på EUD. En særlig udfordring med at fastholde eleverne på erhvervsuddannelserne er, at mange af dem er udfordret i at læse og skrive.

Denne kortlægning fra VIVE giver en overordnet viden om den støtte og vejledning, som skolerne tilbyder de elever, der har behov for styrkede læsekompetencer. Kortlægningen viser, hvordan skolerne identificerer ordblinde og læsesvage elever, samt hvilken støtte og vejledning skolerne iværksætter, når en ordblind eller læsesvag elev er identificeret. Endelig sætter kortlægningen fokus på samarbejdet mellem vejlederne og de andre lærergrupper omkring behovet for støtte og vejledning til elever.

Vejlederne på EUD er en sammensat gruppe med vidt forskellige uddannelser og efteruddannelser

Vejlederne på EUD er en bredt sammensat gruppe, der har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde: Knap halvdelen af vejlederne er uddannede lærere, mens en femtedel af vejlederne har en lang videregående uddannelse. Lidt over en tredjedel af vejlederne har tillige en diplomuddannelse i læsevejledning, mens en mindre andel af vejlederne har ingen relevant efteruddannelse.

Kortlægningen peger på et behov for øget viden om, hvordan vejledere og undervisere oplever forholdet mellem deres uddannelse, deres kompetencer og ikke mindst elevernes faglige forudsætninger, eftersom vejlederne samtidig vurderer, at der er knap 20 pct. ordblinde og ca. 35 pct. læsesvage elever på EUD.

Skolerne anvender forskellige strategier til at opdage elever med læsevanskeligheder

Skolerne har ifølge vejlederne forskellige strategier til at opdage elever med læsevanskeligheder. Elevernes læse- og skrivevanskeligheder afdækkes typisk før eller i begyndelsen af elevernes uddannelsesforløb i form af introduktionssamtaler, overleveringsmøder eller med den nationale ordblindetest, Ordblindetesten. Kortlægningen viser endvidere, at elever også selv henvender sig med læsevanskeligheder.

Fokus på tidlig opsporing af elevernes læsevanskeligheder med brug af flere forskellige strategier skyldes ikke mindst, at nogle elever endnu ikke har opdaget, at de er ordblinde eller er læsesvage, når de begynder en erhvervsuddannelse. Elever, som er enten ordblinde eller læsesvage, forklarer i undersøgelsen, at de føler sig set og hørt i processen med at opspore eventuelle vanskeligheder samt i den vejledning, de eventuelt får.

Vejlederne ser muligheder i at styrke samarbejdet med faglærerne om sparring omkring de ordblinde og læsesvage elever.

Ifølge vejlederne er der et potentiale i at øge og styrke samarbejdet med faglærerne om de ordblinde og læsesvage elever. Det gælder ikke mindst et samarbejde om at gøre undervisningen mere inkluderende over for ordlinde og læsesvage elever. Fire ud af fem vejledere vurderer, at der er forbedrings-potentialer i, at de bliver inddraget mere i undervisningen og i sparringen omkring eleverne. Kortlægningen identificerer således nogle pædagogiske og didaktiske kløfter mellem vejledere og undervisere. Det kan bl.a. afspejle mulige modsætninger imellem vejledernes ønske om at sparre mere om undervisningen og så faglærernes ønske om autonomi.

Kortlægningen viser også, at oplæg, interne kurser mv. kan få skoler til at opleve færre og mindre barrierer i samarbejdet mellem vejledere og faglærerne. Derudover er der ifølge vejlederne også et behov for, at ledelsen spiller en mere understøttende rolle i det overordnede arbejde med elever med læsevanskeligheder.

Metoder

Kortlægningen kombinerer kvantitative og kvalitative elementer. Hovedvægten er på de kvantitative analyser, der med spørgeskemabesvarelser fra vejlederne på EUD giver en generel indsigt i skolernes indsatser og processer. Den kvalitative del består af interviews med vejledere, lærere og elever og bidrager til at give et mere detaljeret indblik i erhvervsskolernes praksis på området for ordblinde og læsesvage elever.