Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet

Antallet af ældre har været støt stigende og vil fortsætte med at vokse de kommende år. Befolkningsfremskrivninger viser, at der i 2030 vil være knap 50 procent flere 80+-årige end i dag. Selvom alder ikke er den eneste faktor, der påvirker ældres behov for pleje og behandling, er det dog givet, at antallet af plejekrævende ældre og dermed også behovet for plejeboliger vil stige.

Med dette afsæt har formålet med denne rapport været at undersøge, hvordan antallet af plejehjem og plejeboliger i Danmark har udviklet sig over det seneste årti. Udviklingen sammenholdes med den demografiske udvikling, og rapporten kortlægger geografiske forskelle i udviklingen. Rapporten kortlægger desuden udviklingen i antallet af demensmærkede plejeboliger, ligesom den og belyser omfanget af demensvenlig indretning, og hvordan ledelse kommer til udtryk på danske plejehjem.

VIVE har foretaget kortlægningen for Social, - Bolig- og Ældreministeriet.

Resultater

Rapportens resultater kan opsummeres således:

Ældrebefolkningen er vokset, mens antallet af plejehjem og plejeboliger er faldet

Både andelen og antallet af ældre personer i befolkningen er steget fra 2010 til 2021. Geografisk set er antallet af 80+-årige i gennemsnit steget mest i hovedstadskommunerne og mindst i storby- og landkommunerne. Omvendt er det i landkommunerne, vi finder den største andel 80+-årige, mens den laveste andel ses i storbykommunerne.

Samtidig er antallet af plejehjem faldet. I 2014 var der 955 plejehjem på landsplan. I 2021 var tallet faldet til 941. Udviklingen afspejler primært et fald i landkommunerne samt et mindre fald i storbykommunerne.
Udviklingen kan både skyldes lukninger og sammenlægninger af plejehjem og siger derfor ikke noget om udviklingen i antallet af plejeboliger over tid. Imidlertid peger rapportens resultater på, at der også er sket et fald i antallet af permanente plejeboliger. Mens der i 2010 var omkring 45.000 plejeboliger, var tallet i 2021 faldet til 44.000 boliger. Det svarer til et fald på 2 procent. Faldet er primært drevet af en nedgang på 5 procent i antallet af boliger i landkommunerne og et fald på knap 3 procent i hovedstadskommunerne. Antallet har derimod været forholdsvist stabilt i storby-, provins- og oplandskommunerne.

Opgjort pr. 1.000 80+-årige er antallet af plejeboliger faldet fra 196 boliger i 2010 til 150 boliger i 2021. Det svarer til, at der på landsplan i 2021 i gennemsnit er 23 pct. færre plejeboliger pr. 1.000 80+-årige end i 2010.

Flere demensmærkede boliger og fokus på demensvenlig indretning

På landsplan er antallet af demensmærkede boliger steget fra 5.600 i 2014 til 6.400 i 2019. Det svarer til en stigning på 14 pct. Der er dog også tale om en betydelig variation på tværs af kommunetyperne. Således er antallet steget med 33 pct. i provinskommunerne og 2-6 pct. i hovedstads-, oplands- og landkommunerne. I samme periode har forekomsten af demens været stærkt stigende. Sammenholdes antallet af demensmærkede boliger med antallet af 1.000 personer med demens, er der på landsplan 8 pct. færre boliger pr. 1000 personer med demens i 2019 end i 2010.

I forhold til demensvenlighed i indretningen på plejehjem giver plejehjemslederne i 10 udvalgte kommuner i en spørgeskemaundersøgelse udtryk for, at de gør brug af en række demensvenlige løsninger, bl.a. hvad angår overskuelighed, hjemlighed og udendørsområder. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog også, at der er områder, hvor de adspurgte plejehjem i mindre grad benytter sig af demensvenlige løsninger i indretningen. Fx er der en stor del af plejehjemmene, der kun i lav grad benytter sig af kontrastfarver i fællesområderne i forhold til både døre og skilte, hvilket ellers kan være med til at øge orienteringsevnen for beboere med demens. Kun på godt halvdelen af plejehjemmene er der mulighed for, at beboerne kan sidde i et område af fællesarealerne, hvor der ikke er unødig støj.

Stort ledelsesspænd på plejehjemmene

Plejehjemslederne oplever generelt et stort ledelsesspænd. I gennemsnit har lederne personaleansvar for 55 medarbejdere. Det dækker over en variation fra 16 til 130 medarbejdere. Hver tredje leder angiver, at deres ledelsesspænd er for stort eller alt for stort. Dog peger resultaterne også på, at plejehjemslederne ikke er alene om ledelsesopgaverne, men at de generelt modtager en del støtte fra forskellige aktører, især souschefer, sideordnede leder og medarbejdere med særlige funktioner.

Anbefalinger

I takt med, at antallet af ældre vokser, vil behovet for flere plejeboliger også stige. Selvom der er tale om en generel udvikling, dækker den over nogle geografiske forskelle. Dette er vigtigt at have for øje i planlægningen og etableringen af flere plejeboliger og nye plejehjem i fremtiden.
Samtidig vil antallet af ældre med en demenssygdom stige, og det bliver derfor kun endnu mere relevant at tænke demensvenlighed ind i indretningen af plejeboliger og plejehjem. For at sikre god ledelse på plejehjemmene er et centralt opmærksomhedspunkt at sikre, at de generelt meget store ledelsesspænd enten mindskes eller organisatorisk kan håndteres, så den enkelte leder har tid og rum til at interagere med medarbejderne, fx gennem hjælp og støtte fra andre ledelseslag og distribueret ledelse.

Metode

Undersøgelsen bygger på kvantitative analyser baseret på data fra Statistikbanken, registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Derudover er der indsamlet data via en spørgeskemaundersøgelse blandt plejehjemsledere i 10 udvalgte kommuner.