Baggrund

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, blev elevernes skoledag forlænget på alle klassetrin. Den længere skoledag skulle samtidig gøres mere varieret med fx 45 minutters daglig bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttende undervisning samt mere kvalificeret brug af it.

Denne rapport har fokus på elevernes oplevelser af hverdagen i skolen efter reformen. Det er en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har foretaget observationer i seks 2. og 4. klasser samt lavet grundige interviews med klassernes elever, lærere og forældre.

Vi undersøger, hvad der motiverer og engagerer eleverne på folkeskolens yngre klassetrin til at deltage aktivt i skolens faglige og sociale fællesskaber. Desuden undersøger vi, hvordan folkeskolereformens forskellige elementer kan understøtte elevernes motivation og engagement. Vi har et særligt fokus på variationen blandt eleverne, heriblandt elever med socio-emotionelle udfordringer.

Undersøgelsen er udarbejdet for Undervisningsministeriet og er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som følger implementeringen og effekterne af folkeskolereformen.

Resultater

Rapporten rummer bl.a. følgende overordnede resultater:

Bevægelse i løbet af skoledagen

Eleverne i undersøgelsen er generelt meget positivt stemte over for bevægelse i undervisningen. De beskriver bl.a., at det er ’sjovt’, ”man får det lidt bedre i kroppen” og ”man bliver bedre til at koncentrere sig”. Eleverne efterspørger mere bevægelse i løbet af skoledagen, og deres udsagn tyder på, at bevægelse løfter energiniveauet og deres engagement og motivation omkring skoleopgaverne – især i de timer, som er ”kedelige”.

Der er dog også enkelte elever, som nævner, at timingen for en bevægelsespause nogle gange er skæv. Hvis eleverne er i gang med en opgave, som kræver fokus, fordybelse og koncentration, kan nogle elever opleve det som en demotiverende forstyrrelse, hvor de mister tråden.

Lærerne er mere delte i deres vurdering af, om bevægelse i undervisningen er gavnligt. Nogle lærere oplever, at det generelt er positivt for eleverne med bevægelsespauser, fordi det giver dem ny energi. Andre lærere oplever, at bevægelsesaktiviteterne er en kilde til uro, fordi nogle elever kommer ”helt op at køre”. Nogle observationer tyder på, at det sidste navnlig gælder for de udadreagerende elever, som også kan have svært ved at ”falde ned igen”.

Skoledagens længde

Mange af eleverne udtaler sig tydeligt omkring, at de oplever, at skoledagen er for lang. Den lange skoledag gør ifølge elevernes egne udsagn dem ”megatrætte”. Elevernes udtalelser optræder ofte spontant i interviewene og giver dermed indtryk af, at det er et tema, der både tales om i skolen og i nogle af hjemmene.

Eleverne forklarer, at de oplever skoledagen som ”alt for lang”, når de har timer, som er ”kedelige”, når der er dobbelttimer sidst på dagen, eller når de ikke bliver fagligt udfordret. Flere elever peger paradoksalt nok på, at de korte dage i skemaet virker som de længste, hvis undervisningen opleves som kedelig, ensformig, med dobbelttimer eller ikke er tilpas differentieret. Omvendt oplever de, at tiden flyver afsted, når faget er sjovt, spændende og interessant, og når de får tildelt en høj grad af selv- og medbestemmelse i forhold til emner, gruppesammensætning mv.

Analysen peger således på, at indhold, organisering og styring af dagens sidste timer på skoleskemaet er afgørende for, om eleverne oplever skoledagen som lang eller ej.

Lektiehjælp, faglig fordybelse og understøttende undervisning

Lektiehjælp og faglig fordybelse er et af de reformelementer, som fremstår mindre tydelige i de seks case-klasser vi har med i denne undersøgelse.

Analysen viser desuden, at lektiebegrebet er under forandring: om lektier er noget, eleverne overhovedet bør få for, om det i givet fald forventes, at eleverne skal lave dem færdige derhjemme, tæller den daglige frilæsning derhjemme som lektier, osv. På to af skolerne er nogle af klassetrinene i praksis ’lektiefrie’, det vil sige, at eleverne som udgangspunkt ikke skal have lektier for derhjemme.

Understøttende undervisning udmøntes meget forskelligt, idet lovgivningen lægger op til en bred vifte af mulige aktiviteter og tiltag i regi heraf. På den ene af skolerne i undersøgelsen har man valgt at indføre en slags projekttid, hvor fokus er på at dyrke elevernes interesser, og eleverne får en høj grad af med- og selvbestemmelse. Både elever og lærere udtrykker stor begejstring, og flere af eleverne beskriver det som deres bedste fag. Lærerne bruger udtryk som ”genial” og ”fantastisk” om det. Nogle af eleverne fortæller, at dagen ikke føles så lang, når man har projekttid. Lærerne understreger dog, at der er behov for styring og rammesætning af dette undervisningsmodul – særligt for de yngste elever og for de socio-emotionelt udfordrede elever.

Opmærksomhedspunkter

De oplevelser og betragtninger, som eleverne på de tre skoler her tilkendegiver, kan være genkendelige for andre skoler, uagtet at den konkrete udmøntning af reformen og dens mange elementer vil se forskellig ud fra skole til skole.

På baggrund af analysens resultater peges der derfor på et par opmærksomhedspunkter, som sammen med følgeforskningens øvrige resultater kan være relevante at inddrage i en dialog om videreudviklingen af folkeskolen under folkeskolereformen:

Det er vigtigt, at man sikrer den rette dosering af variation, struktur og genkendelighed. Dette er vigtigt for alle elever, men især for nogle af de elever, som har socio-emotionelle udfordringer. Mange af disse elever har gavn af struktur og genkendelighed i deres hverdag. Reformen lægger op til mere variation, som bl.a. kommer til udtryk i form af uundgåelige skift mellem aktiviteter, lærere, samarbejdsformer mv. i løbet af ugen, mellem lektioner, og i timerne. Variation og skift, som kan være motiverende og berigende for de fleste, men som kan være krævende og frustrerende for nogle.
Analyserne peger på, at potentialet i forhold til at motivere og engagere eleverne formentligt endnu ikke er udtømt på de tre skoler, vi har besøgt. Eleverne efterspørger fx mere bevægelse i dagligdagen. Derudover efterspørger eleverne tid og ro til faglig fordybelse, og enkelte kan nærmest blive irriterede over ”afbrydelser” på det ”forkerte” tidspunkt. Dette potentiale synes at være særligt succesfuldt udfoldet på én skole, hvor vi har set et eksempel på, hvordan den understøttende undervisning kan bruges til at stimulere elevernes motivation og engagement ved at fostre deres nysgerrighed og drive deres lyst til læring frem.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et flerdimensionelt kvalitativt datamateriale indsamlet blandt elever på 2. og 4. klassetrin. I alt har 6 klasser fordelt på 3 skoler deltaget i undersøgelsen. Datamaterialet består af observationer af undervisningen, 17 fokusgruppeinterview og tegninger fra i alt 68 elever. Desuden har der været foretaget fokusgruppeinterview med klassernes lærere samt enkeltinterview med forældre.

Krammebamser gør børn på hospitaler mere trygge