Labour market attachment in the Nordic countries

I 2020 var 822.000 personer i de nordiske lande ledige. Cirka 144.000 af dem – eller 18 procent – havde været ledige i mindst 12 måneder, hvilket svarer til EU’s definition af at være langtidsledig.

Andelen af ledige, som er langtidsledige, er faldet i de nordiske lande over de seneste år fra 25 procent i 2016 til 18 procent i 2020, og andelen er væsentligt lavere i de nordiske lande end gennemsnittet for EU's 27 medlemslande, hvor 35 procent af de ledige er langtidsledige. Ikke desto mindre findes der stadig personer i de nordiske lande, som tilhører udsatte grupper, og som har en væsentligt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end de nordiske befolkninger i gennemsnit.

Denne rapport er den første i et større forskningsprojekt finansieret af Nordisk Ministerråd, der undersøger, hvordan man kan øge deltagelsen i arbejdsstyrken blandt disse udsatte grupper i de nordiske lande. Typisk bliver personer, der er i risiko for eksklusion fra arbejdsmarkedet, opdelt efter demografiske eller helbredsmæssige karakteristika – for eksempel efter om de er unge, seniorer, indvandrere eller personer med helbredsproblemer eller handicap. Denne opdeling anvendes også i beskæftigelsespolitikken. Denne rapport fokuserer på tre af de udsatte grupper i de nordiske lande – nemlig unge, seniorer og indvandrere – og beskriver, hvor stor en andel af hver af de tre grupper der indgår i arbejdsstyrken og er i beskæftigelse.

Konklusioner

Når vi sammenligner beskæftigelsessituationen blandt unge, seniorer og indvandrere på tværs af de nordiske lande, finder vi nogle interessante forskelle. Vi finder blandt andet, at det varierer fra gruppe til gruppe, hvilket nordisk land der har den største andel i arbejdsstyrken og den højeste beskæftigelsesfrekvens.

Island skiller sig ud

Island er det nordiske land, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser af alle nordiske lande – også blandt de tre grupper, som rapporten har fokus på.

Seniorer

Sverige ligger også højt i forhold til beskæftigelsen blandt flere udsatte grupper, især seniorer. Hvad angår seniorer, ligger Danmark og Norge noget lavere og Finland væsentligt lavere end Sverige og Island. I alle de nordiske lande er andelen af seniorer, som deltager på arbejdsmarkedet, dog steget væsentligt fra 2010 til 2020.

Indvandrere

Ser vi på beskæftigelsesgraden blandt indvandrere, ligger Norge noget over Danmark, Finland og Sverige, mens Island også her ligger i top. For de nordiske lande som helhed er andelen af indvandrere, som deltager på arbejdsmarkedet, steget noget fra 2010 til 2020.

Unge

Hvad angår udsatte unge, klarer Danmark og Finland sig mindre godt end de øvrige tre nordiske lande. Danmark og Finland har således en større andel unge, som hverken er i job eller uddannelse.

Anbefalinger

Rapportens analyser viser, at hvis hver af de undersøgte grupper i Sverige, Danmark, Finland og Norge havde en beskæftigelsesfrekvens på niveau med det land, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest, så ville beskæftigelsen i de fire lande samlet set stige med 700.000 personer. Bemærk, at Island er udeladt af denne analyse af beskæftigelsespotentialet, blandt andet fordi det islandske arbejdsmarked udgør en forholdsvis lille del af de nordiske arbejdsmarkeder.
Samlet peger rapportens analyser på, at der efter al sandsynlighed er et betydeligt potentiale for læring på tværs af de nordiske lande.

Flere rapporter på vej

Forskningsprojektets kommende rapporter skal sætte øget fokus på, hvad der kendetegner de barrierer, som kan medvirke til at sænke udsatte gruppers beskæftigelse. Det kan være helbredsproblemer, svage økonomiske incitamenter til at tage et job eller ineffektiv vejledning og støtte fra det offentlige beskæftigelsessystem.

De efterfølgende rapporter vil også analysere følgende spørgsmål:

• hvilke af disse barrierer som i særlig grad kendetegner forskellige udsatte grupper
• om nogle af disse barrierer går på tværs af grupperne
• hvilke erfaringer man har på tværs af de nordiske lande med indsatser, som kan hjælpe de udsatte til at overvinde barriererne
• hvilket tværnordisk læringspotentiale disse erfaringer rummer.