Da En
Da / En

Lærerfravær og brugen af vikarer i folkeskolen

VIVE har undersøgt årsagerne til lærerfravær, hvem og hvordan lærernes timer dækkes i deres fravær, og hvordan lærerfravær og brugen af vikarer defineres og registreres.

Maria Falk Mikkelsen , Mikkel Giver Kjer , Louise Ladegaard Bro , Mette Friis-Hansen , Asta Bossano Prescott & Nicolai Nybro Hansen
Børn og unge, Folkeskole, Organisering, Styring, Implementering, Ledelse
Næsten halvdelen af skolelederne vurderer, at de økonomiske ressourcer udfordrer vikardækning. Hver tredje skoleleder angiver også, at det kan være en udfordring at finde kvalificerede vikarer. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Kontakt

Maria Falk Mikkelsen Seniorforsker, Ph.d. i statskundskab M: 33 48 09 31 mfm@vive.dk

En undersøgelse initieret af Undervisningsministeriet fra foråret 2018 viser, at ca. 11 procent af de planlagte timer i folkeskolen afholdes af en vikar. Størstedelen af disse vikartimer dækkes af en vikar uden en kvalifikationsgivende uddannelse. Undervisningsministeriet, KL og Skolelederforeningen har bedt VIVE om at perspektivere denne undersøgelse ved at kigge på:

  1. Hvordan vikarundervisning kan defineres
  2. Hvordan skolerne og kommunerne registrerer og følger op på underviserfravær og brugen af vikarer
  3. Årsagerne til underviserfravær, og hvordan skolerne dækker fraværet med vikarer
  4. Skolernes og kommunernes forudsætninger for og positive erfaringer med vikardækning.

Resultater

Definition af vikarundervisning

De interviewede skoleledere, forvaltningschefer og bestyrelsesformænd i undersøgelsen har generelt en fælles forståelse af, hvad begrebet vikarundervisning dækker over. VIVE foreslår følgende fremadrettede definition af vikarundervisning: Undervisning, der grundet den tiltænkte undervisers fravær må afholdes af en anden end den tiltænkte underviser.

Registrering af vikarundervisning

98 procent af skolerne registrerer vikardækning. 87 procent af skolelederne oplever, at den eksisterende registreringspraksis understøtter skolens arbejde med vikardækning og giver nyttig information. Der er dog stor forskel på, hvad skolerne registrerer om underviserfravær og brugen af vikarer. Denne forskelligartede registreringspraksis giver udfordringer for opfølgningen på skolernes vikardækning på kommunalt plan samt begrænser skolernes muligheder for at sammenligne sig med hinanden.

Fire typer af fravær

I undersøgelsen skelner VIVE mellem fire forskellige typer af fravær:

  • Uplanlagt korttidsfravær. Det er typisk sygdom eller barnets første sygedag, men kan også være en akut pædagogisk opgave, fx et barn der er kommet til skade.
  • Planlagt korttidsfravær. Det er oftest 6. ferieuge, men kan også være kurser, møder eller ekskursioner.
  • Uplanlagt langtidsfravær. Det kan være længerevarende sygefravær, opsigelser eller afskedigelser.
  • Planlagt langtidsfravær. Typisk barsel eller længerevarende kompetenceudvikling.

Forskellige typer vikardækning af fraværet

Der er forskel på, hvordan de fire typer af fravær bliver dækket. VIVEs undersøgelse viser, at det planlagte fravær oftere dækkes af en kendt underviser med fagkompetence end det uplanlagte fravær. Lidt over 30 procent af det kortvarige planlagte fravær dækkes dog af tilkaldevikarer. Samtidig er det over 50 procent af det uplanlagte korttidsfravær, der bliver dækket af tilkaldevikarer.

På mellemtrinnet og i udskolingen foretages vikarundervisningen oftere af en lærer med fagkompetencer end i indskolingen. I indskolingen anvendes til gengæld oftere en kendt underviser som vikar end på mellemtrinnet og i udskolingen. Vikarinstruktion om stofområdet, tilrettelæggelse af undervisningen, klassen og klassens elever eller andet er mest omfattende ved planlagt langsigtsfravær, og mindst omfattende ved uplanlagt kortsigtsfravær.

Næsten halvdelen af skolelederne vurderer, at de økonomiske ressourcer udfordrer vikardækning. Hver tredje skoleleder angiver også, at det kan være en udfordring at finde kvalificerede vikarer. Det gælder ikke mindst for de midlertidige stillinger.

Herunder kan du se, hvordan de forskellige typer af fravær bliver dækket.

Indholdet er blokeret

Der mangler godkendelse af cookies med følgende formål:

  • Statistik

Du kan gennemgå dine indstillinger ved at klikke på knappen herunder.

Baggrund

I bemærkningerne til Lov nr. 192 af 27. februar 2017 (opfølgning på folkeskolereformen mv.) forudsættes det, at Undervisningsministeriet skal følge skolernes brug af vikarer uden de i folkeskolelovens kapitel 4 krævede kvalifikationer. Aftalepartierne bag Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole ønsker, at vikarforbruget i folkeskolen nedbringes, og at vikarerne skal være så kvalificerede som muligt. Herudover er aftalepartierne enige om, at der skal igangsættes en undersøgelse, som afdækker, hvilke årsager der ligger til grund for skolernes brug af vikarer, og undersøger skolernes registreringspraksis af vikarforbruget.

Undervisningsministeriet har derfor sammen med KL og Skolelederforeningen bedt VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om at foretage en undersøgelse af brugen af vikarer i folkeskolen.

Metoder

Projektet anvender et kombineret undersøgelsesdesign bestående af både kvalitative og kvantitative data. Vi har foretaget interview med 10 skoleledere, 3 kommuner og 2 bestyrelsesformænd samt lavet 4 ekspertinterview med kontaktpersoner hos Skole og Forældre samt systemleverandørerne Kombit, IST og KMD. Yderligere har vi udsendt en spørgeskemaundersøgelse til de 314 skoler, som deltog i Undervisningsministeriets undersøgelse af vikardækning i april 2018.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Undervisningsministeriet

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 2. maj 2019 Forskel på vikardækning i folkeskolen
Læs også
  1. Nyhed

    Vægtstatus og trivsel hos børn og unge

  2. Nyhed

    Kortlægning af udviklingen på plejehjemsområdet

  3. Nyhed

    Slutevaluering af Engineering i Skolen

  4. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  5. Nyhed

    Playing the system

  6. Nyhed

    Restricted Childhood, Interrupted Youth

  7. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  8. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  9. Kommunetal

    Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

  10. Rapport

    Nyt redskab måler science-kapital