Læringsmiljøer i danske familier

Baggrund

Projektet ’Læringsmiljøer i danske familier og deres betydning for børns udvikling’ undersøger, hvordan læringsmiljøerne ser ud i danske husstande, hvordan de etableres, samt hvordan disse læringsmiljøer hænger sammen med børns faglige og sociale udvikling. Der findes en række internationale undersøgelser af læringsmiljøer og deres betydning for børns udvikling, men vi mangler viden om, hvordan læringsmiljøer ser ud i Danmark, og om nogle læringsmiljøer er mere befordrende for børns sociale og faglige udvikling end andre.

Projektet skal skabe et forskningsbaseret grundlag for praksisrettede indsatser og fagprofessionelles arbejde med at understøtte familiers læringsmiljøer på en måde, der stimulerer eksisterende læringsmiljøer og fremmer den sociale mobilitet. Denne rapport præsenterer de første resultater fra projektet, som er en afdækning af de forskellige typer af læringsmiljøer i Danmark. Projektet er finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond og udføres i samarbejde med Københavns Universitet.

Resultater

I undersøgelsen har vi kigget på

1. familiens aktiviteter
2. det følelsesmæssige klima
3. hverdag og opdragelse
4. mål, idealer og forventninger
5. tilgange til barnets daginstitution.

Vi finder, at indholdet i disse dimensioner af læringsmiljøet ofte varierer med familiernes sociale baggrund. For eksempel har familier med mange ressourcer (økonomiske, kulturelle, sociale og tidsmæssige) typisk de bedste betingelser for at tilbyde mange og forskelligartede aktiviteter, bruge tid med børnene på læringsrettede aktiviteter som tal-, bogstavlege og dialogisk højtlæsning samt etablere klare rammer for opdragelsen og familiens hverdag.

På baggrund af de fem dimensioner af læringsmiljøet kan vi identificere fire overordnede typer læringsmiljøer:

1. Strukturerede miljøer (miljøer med fastlagte rammer for hverdagsaktiviteter og opdragelse) med højt aktivitetsniveau (med en hovedvægt af langt uddannede familier)
2. Mindre strukturerede miljøer med højt aktivitetsniveau (hvor forældrene overvejende har mellemlange og lange videregående uddannelser)
3. Strukturerede miljøer med lavt aktivitetsniveau (hvor forældrene ofte har en faglig erhvervsuddannelse)
4. Mindre strukturerede miljøer med lavt aktivitetsniveau (hvor vi finder en større andel af ufaglærte forældre).

Metode

Vi har designet en kvalitativ undersøgelse af 44 familier med børn i 3-6-årsalderen og har gjort brug af såvel en nydesignet app som interview til at indhente viden om familiernes læringsmiljøer. Familierne, som vi har kaldt A-, B-, C- og D-familier, er en del af en eksisterende forløbsundersøgelse (DLSY, også kendt som ’Ungdomsforløbsundersøgelsen’) og er udtrukket, så de bredt repræsenterer socioøkonomiske grupper i Danmark. Familierne er fulgt i 12 uger, hvorefter de er blevet interviewet om emner, der er relevante for læringsmiljøet.

I rapporten definerer vi et læringsmiljø som ”alle sociale og kulturelle ressourcer i en familie, som stimulerer og understøtter barnets tilegnelse af viden, kognitive kompetencer (fx færdigheder og evner) og ikke-kognitive kompetencer (fx følelsesmæssig modenhed, empati, disciplin og vedholdenhed).