Dette notat bygger på kvalitative interview på seks folkeskoler i efteråret 2015. Skolerne ligger i forskellige egne af landet og i landområder, mindre og store byer. Skolerne er af forskellig størrelse, og deres elevgrundlag, dvs. forældrenes sociale baggrund, varierer også.
Notatet bygger primært på udsagn fra de seks skoleledere samt en afdelingsleder fra tre af skolerne (én fra hver skole). Oplysninger fra interviewede lærere indgår også i begrænset omfang. På de seks skoler blev skolelederne også interviewet i 2010-11. Udvalgte data fra disse interview indgår i kapitel 6 i notatet.
Vores resultater kan ifølge sagens natur ikke generaliseres i statistisk forstand til samtlige folkeskoler i Danmark, men i og med at folkeskolerne har en række grundlæggende fælles træk med hensyn til regelgrundlag (lovgivning), styring, mål, personale, ledelse, organisation og elever, antager vi, at de fleste af de processer, opfattelser og problemstillinger, som vi belyser, vil kunne genfindes i mere eller mindre samme form på andre skoler. Vi argumenterer dermed for, at notatet giver indsigt i mere almene temaer og processer i relation til folkeskolereformen.
Det er primært skoleledernes og ikke de pædagogiske medarbejderes synsvinkel, der er i fokus i notatet. Mange af de emner, der berøres i notatet, kunne også belyses set fra medarbejdernes perspektiv. Men det er ikke vores formål.
På fire af de seks udvalgte skoler får eleverne i 9. klasse højere karakterer end gennemsnittet, når der korrigeres for socioøkonomiske forhold, ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen). De seks interviewede skoleledere har i gennemsnit et højere uddannelsesniveau (lederuddannelse) end samtlige skoleledere i landet. Det er dermed tænkeligt, at vores notat især fortæller noget om ”gode skoler” og ”gode skoleledere”. Centrale resultater i notatet er imidlertid konsistente med andre undersøgelser, hvilket tyder på, at de seks skoler ikke er meget atypiske.
I det følgende sammenfattes undersøgelsens konklusioner, idet vi også sammenligner med andre analyser.
Notatet bygger primært på udsagn fra de seks skoleledere samt en afdelingsleder fra tre af skolerne (én fra hver skole). Oplysninger fra interviewede lærere indgår også i begrænset omfang. På de seks skoler blev skolelederne også interviewet i 2010-11. Udvalgte data fra disse interview indgår i kapitel 6 i notatet.
Vores resultater kan ifølge sagens natur ikke generaliseres i statistisk forstand til samtlige folkeskoler i Danmark, men i og med at folkeskolerne har en række grundlæggende fælles træk med hensyn til regelgrundlag (lovgivning), styring, mål, personale, ledelse, organisation og elever, antager vi, at de fleste af de processer, opfattelser og problemstillinger, som vi belyser, vil kunne genfindes i mere eller mindre samme form på andre skoler. Vi argumenterer dermed for, at notatet giver indsigt i mere almene temaer og processer i relation til folkeskolereformen.
Det er primært skoleledernes og ikke de pædagogiske medarbejderes synsvinkel, der er i fokus i notatet. Mange af de emner, der berøres i notatet, kunne også belyses set fra medarbejdernes perspektiv. Men det er ikke vores formål.
På fire af de seks udvalgte skoler får eleverne i 9. klasse højere karakterer end gennemsnittet, når der korrigeres for socioøkonomiske forhold, ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (www.uddannelsesstatistik.dk/grundskolen). De seks interviewede skoleledere har i gennemsnit et højere uddannelsesniveau (lederuddannelse) end samtlige skoleledere i landet. Det er dermed tænkeligt, at vores notat især fortæller noget om ”gode skoler” og ”gode skoleledere”. Centrale resultater i notatet er imidlertid konsistente med andre undersøgelser, hvilket tyder på, at de seks skoler ikke er meget atypiske.
I det følgende sammenfattes undersøgelsens konklusioner, idet vi også sammenligner med andre analyser.
Om denne udgivelse
Udgiver:
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd