Lokaldemokratiet og borgerne

Det danske lokaldemokrati består i dag af 98 kommuner, mens det før strukturreformen i 2007 bestod af 271 kommuner. Kommunesammenlægningen har skabt markante ændringer af kommunernes vilkår og lokaldemokratiet samt for borgere i landets kommuner.

Indenrigs- og Boligministeriet har bedt VIVE og Syddansk Universitet undersøge borgernes syn på lokaldemokratiet efter strukturreformen. Lignende undersøgelser blev gennemført i 2001, 2009, 2013 og 2017.

Undersøgelsen kortlægger borgernes holdninger til lokaldemokratiet og besvarer tre centrale spørgsmål:

• Hvordan har borgernes syn på det lokale demokrati udviklet sig over de seneste 20 år, det vil sige perioden 2001-2021?
• Er der forskelle mellem strukturreformens sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner i forhold til borgernes syn på det lokale demokrati?
• Er der forskelle mellem små og store kommuner i forhold til borgernes syn på det lokale demokrati?

Resultater

Overordnet er der ikke store forskelle i danskernes syn på det lokale demokrati i 2021 sammenlignet med i 2001. På baggrund af vores undersøgelse er der derfor ikke grund til at være mere bekymret for det lokale demokrati i 2021, end der var for 20 år siden.

Der er tre væsentlige tilføjelser til denne overordnede konklusion:

1. Enkelte områder, hvor situationen i 2021 ser anderledes ud end i de tidligere år

Over de seneste par årtier er den vigtighed, som danskerne tillægger kommunens beslutninger, steget lidt. På de fleste områder er der dog tale om en relativt høj grad af stabilitet hen over perioden. Borgernes følelse af tilknytning til kommunen er på nogenlunde samme niveau i 2021 som i 2001, og borgernes faktuelle viden om kommunalpolitiske forhold er også generelt på samme niveau som i 2001. Udviklingen i borgernes politiske tillid afhænger af, hvordan vi spørger, men generelt er denne også nogenlunde på samme niveau som i 2001.

2. Flere forbigående forskelle i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner

Der har i nogle tilfælde været forskel på udviklingen i sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner. Disse ses blandt andet i forhold til tilfredsheden blandt borgerne i de to kommunetyper. I de kommuner, der blev sammenlagt i 2007, faldt flere indikatorer for tilfredsheden. Omvendt forblev tilfredsheden på samme niveau – eller steg ligefrem – i de kommuner, som ikke var blevet sammenlagt. Det samme mønster ses i borgernes politiske tillid. Her er udviklingen generelt mere positiv i de ikke-sammenlagte kommuner. Interessen for lokalpolitik udviklede sig også forskelligt efter strukturreformen. Interessen for lokalpolitik steg mere i de sammenlagte kommuner end i de ikke-sammenlagte kommuner.

De nye tal fra 2021 viser imidlertid, at forskellene mellem sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner ser ud til at være blevet mindre igen. Dette gælder både for tilfredshed, politisk tillid og interesse. Kommunesammenlægningerne er ikke gået borgernes opmærksomhed forbi, og omvæltningerne har formentlig haft betydning for borgernes tilfredshed, politiske tillid og interesse. Men vi er nu tilsyneladende ved at være på så lang afstand af strukturreformen, at denne reformeffekt er ved at aftage.

3. Der er fortsat væsentlige forskelle mellem kommuner af forskellige størrelser

Interessen for kommunalpolitik er fx substantielt lavere i de store kommuner end i de mindre kommuner, og det generelle vidensniveau er også lidt lavere i de store kommuner. Samtidig er valgdeltagelsen også markant lavere i de store kommuner. Forskelle mellem små og store kommuner kan dog ikke tolkes som en ren effekt af kommunestørrelse. Store og små kommuner er systematisk forskellige på en lang række parametre ud over indbyggertal, blandt andet på den demografiske sammensætning. Når valgdeltagelsen eksempelvis er lavere i større kommuner, kan det således ikke blot tilskrives et større antal indbyggere. Det kan også omhandle karakteristika ved indbyggerne, eksempelvis at byerne har mange unge, der traditionelt har en lavere valgdeltagelse. Der er således intet i vores analyser, der tyder på, at sammenlægningen til større kommuner i forbindelse med strukturreformen har haft en negativ effekt på valgdeltagelsen.

Metode

Undersøgelsen beror på en række omfattende spørgeskemaundersøgelser blandt borgerne i Danmark. Senest gennemførte VIVE sammen med SDU i foråret og sommeren 2021 en spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra mere end 4.500 borgere. Data fra denne nye undersøgelse er blevet koblet med data fra tidligere undersøgelser i 2001, 2009 og 2013. Det gør det muligt at beskrive udviklingen i danskernes syn på det lokale demokrati i et tyveårigt perspektiv.