Lokalpolitikere vil give ældre mere. Og mindre til beskæftigelsesområdet

Lokalpolitikerne ønsker at opprioritere kernevelfærdsområder som folkeskolen, dagtilbudsområdet og især ældreområdet, hvis der skulle blive flere penge at gøre godt med. Politikere er derimod ikke så glade for at pege på besparelser, da det kan bringe deres stemmetal i fare, men hvis det er nødvendigt, skal beskæftigelsesområdet i højere grad end tidligere stå for tur. En vigtig del af enhver lokalpolitikers politiske liv er at være med til at prioritere, hvordan kommunens budget skal fordeles på forskellige målgrupper og udgiftsområder. For der vil aldrig være penge nok til at opfylde alle politiske ønsker.

 

VIVE har op til dette års kommunalvalg og de to seneste før det spurgt lokalpolitikerne om, hvordan de ville prioritere mellem forskellige udgiftsområder, hvis statens bloktilskud til kommunerne blev henholdsvis øget eller beskåret. Her er svaret, at skoler, dagtilbud, ældreområdet og området for udsatte børn og unge bliver prioriteret højest, hvis der bliver flere penge til rådighed: 60 pct. af eventuelle ekstra ressourcer skal ifølge lokalpolitikerne gå til disse fire områder, fordelt med omkring 17 pct. til henholdsvis skoler og ældre og omkring 13 pct. til henholdsvis dagtilbud og udsatte børn/unge. Endelig mener lokalpolitikerne også, at udsatte voksne og handicappede bør tilgodeses med 11 pct.

 

Omvendt er beskæftigelsesforanstaltninger, vejvedligeholdelse og administration samt kultur og fritid de områder, hvor de væsentligste besparelser skal findes, hvis bloktilskuddet bliver reduceret. Navnlig det administrative område og beskæftigelsesområdet skal holde for. Her ønsker lokalpolitikerne at hente henholdsvis 26 og 16 pct. ved et eventuelt besparelseskrav, mens der skal hentes 24 pct. på de to øvrige områder tilsammen.

 

Lokalpolitikernes ønske om at opprioritere folkeskole, dagtilbud og ældre er et billede, vi genkender fra 2013 og 2017. Også tilbøjeligheden til at ville finde besparelserne på administration, vejvæsen og kulturbudgetter går igen i forhold til tidligere valgår.

Der er samtidig sket en udvikling over tid. Lokalpolitikerne er her i 2021 endnu mere tilbøjelige til at opprioritere ældreområdet, end de var i 2017. Det skal ses i lyset af den demografiske udvikling, hvor der i disse år bliver flere ældre borgere og ikke mindst flere i de ældste ældreårgange.

 

Lokalpolitikerne er omvendt mere tilbøjelige end tidligere til at ville finde besparelserne på beskæftigelsesområdet og vejområdet, hvis økonomien kommer under pres. Når beskæftigelsesområdet er nedprioriteret på lokalpolitikernes udgiftsradar siden 2017, kan det hænge sammen med, at beskæftigelsesniveauet i de fleste kommuner er højere her i 2021 end før coronanedlukningen i starten af 2020.

Lokalpolitikerne peger i 2021 også på, at 12 pct. af besparelserne skal findes på ”andre områder”. Det kan tænkes at hænge sammen med, at det som kommunalpolitiker er nemmere at sætte navn på, hvor der skal bruges flere penge, end hvor der skal bruges færre. Dette gælder ikke mindst i et valgår.

Men når det bliver hverdag i kommunerne, står kommunalpolitikerne i højere grad over for at skulle finde besparelser frem for at skulle dele gaver ud. Som lokalpolitiker er det dog aldrig attraktivt at gå til valg med et sparekatalog i lommen, da det kan koste stemmer at pege på konkrete besparelser.

 

Så vil du som lokalpolitiker gerne have et godt valg, skal du med andre ord ikke tale alt for meget om, hvor du vil spare. Og hvis du endelig skal pege på besparelser, er det politisk mindre kostbart at pege på administration og vejvæsen, hvor besparelserne er mere ”ansigtsløse” og ikke umiddelbart ser ud til at have konsekvenser for den borgernære service.