Kontakt
Konklusioner
Bruger mere tid på byrådsarbejde
46 procent af kommunalpolitikerne bruger mere end 20 timer om ugen på byrådsarbejdet. I 2009 var tallet kun 30 procent. Udvalgsformænd, borgmestre og andre med tunge poster bruger langt mere tid end menige medlemmer. Fælles for dem alle er, at størstedelen af timerne bliver lagt inden for rådhusets mure.
Ældre erfarne mænd på topposterne
Lokalpolitikere anno 2013 er lidt yngre og mere uerfarne end deres kolleger i 2009. Men generelt er de stadig forholdsvis gamle – gennemsnitsalderen er cirka 55 år. Og så er der stadig ret få kvinder og privatansatte: To ud af tre byrådspolitikere er mænd, og to ud af tre er offentligt ansatte.
Mange genopstiller
83 procent af lokalpolitikerne i undersøgelsen genopstiller til valget i år. Det er flere end tidligere. I 2009 ønskede 77 procent at genopstille, i 2001 var tallet 71 procent. De mange genopstillere er et positivt tegn på, at lokalpolitikerne er motiverede og villige til at kæmpe for en plads i byrådet.
Hver femte vil sige ja til Folketinget
20 procent af deltagerne i undersøgelsen vil tage imod, hvis de bliver tilbudt en opstilling til Folketinget. Det er langt flere end tidligere. I 1995 var det således kun 8 procent, der ville tage imod sådan en opfordring. Denne udvikling kan være en fordel for demokratiet, fordi de lokalpolitiske erfaringer er nyttige at have med på Christiansborg.
Brede aftaler i en krisetid
De væsentligste beslutninger i byrådene træffes i enstemmighed på trods af, at der er en grundlæggende uenighed på tværs af de politiske skel. Den økonomiske krise gør, at lokalpolitikerne er mere optagede af at træffe vigtige beslutninger på et bredt grundlag i 2013, end de var i 2009.
Prioriterer børn og ældre højest
Lokalpolitikerne vil gerne bruge flere penge på de klassiske velfærdsområder, hvis de fik muligheden for det. Hvis bloktilskuddet blev øget, ville de især lade ekstra midler gå til folkeskole, daginstitutioner og ældre. Hvis bloktilskuddet blev beskåret, ville de finde besparelserne på administrationen og på ikke-borgernære områder som beskæftigelse, vejvæsen og kultur.
Baggrund
Undersøgelsen er iværksat af KORA i et samarbejde med CBS og bygger på tidligere undersøgelser på området, bl.a. en tilsvarende undersøgelse gennemført af AKF før kommunalvalget i 2009.
Metode
Konklusionerne er draget på baggrund af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige medlemmer af landets kommunalbestyrelser. I alt 1033 kommunalbestyrelsesmedlemmer indgår i undersøgelsen.
Om denne udgivelse
KORA