I efteråret 2015 besluttede politikerne at afsætte midler fra Satspuljen til initiativet ’Integration, der virker – en mere målrettet kommunal beskæftigelsesindsats’. Som en del af initiativet vedtog man at sætte gang i to projekter, der skulle hjælpe flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Det ene af disse projekter var ’I mål med integration’, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) satte i gang i 2016.

Baggrunden var den store strøm af flygtninge, der – blandt andet som følge af krigen i Syrien – kom til Europa og Danmark i årene 2014-2016. Endvidere havde ikke-vestlige indvandrere i årevis haft en vedvarende lav beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med både etniske danskere og vestlige indvandrere. Selvom beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er steget de seneste år, så er den fortsat betragteligt lavere end for etniske danskere.

Projektet ’I mål med integration’ løb over fire år fra 2016-2019. Det skulle sikre et løft i beskæftigelsen blandt flygtninge og indvandrere i udvalgte kommuner ved hjælp af en målrettet og koordineret indsats med fokus på virksomme metoder.

17 kommuner deltog i projektet. Kommunerne modtog dels økonomisk støtte fra SIRI, dels konsulentstøtte og beskæftigelses- og integrationsfaglig rådgivning fra Rambøll Management og CABI om virkningsfulde indsatser. Konsulentstøtten bestod blandt andet i hjælp til at opstille forandringsteorier, udarbejdelse af parathedsanalyser og handleplaner samt levering af statusnotater.

SIRI har bedt VIVE evaluere effekterne af ’I mål med integration’. Ud over en rapport er evalueringen også mundet ud i videnshæftet 'Jobrettet integration', der opridser hovedresultaterne af to forskellige integrationsprojekter. 'I mål med integration' er det ene af de to.

Resultater

Målgruppen for projektet var alle ledige flygtninge og familiesammenførte med under tre års ophold i kommunen, og projektet havde tre overordnede mål:

Øge afgangen til beskæftigelse, selvforsørgelse eller ordinær uddannelse
Øge brugen af virksomhedsrettet aktivering
Øge andelen af jobparate.

Evalueringens hovedresultat er, at vi ikke finder positive effekter af projektet, når det gælder de deltagende flygtninges og familiesammenførtes afgang til beskæftigelse, selvforsørgelse eller ordinær uddannelse. Vi ser heller ingen effekter på beskæftigelse og selvforsørgelse, selvom vi gør resultaterne op på mænd og kvinder.

Til gengæld kan vi se, at kommunerne øgede deres brug af virksomhedspraktik markant i projektperioden. Fra 4. kvartal i 2017 og i løbet af 2018 sender de deltagende kommuner i markant større omfang borgere i målgruppen i virksomhedspraktik, end sammenlignelige kommuner gør. Men det får altså ikke flere flygtninge og familiesammenførte i job.

Projektets manglende beskæftigelseseffekter i forhold til sammenlignelige kommuner skal blandt andet sandsynligvis ses i lyset af, at andre kommuner i samme periode også havde et stærkt fokus på at få flygtninge og familiesammenførte ud i virksomhedsrettet aktivering og i beskæftigelse.

VIVEs evaluering viser endvidere, at de borgere, der deltog i projektet, i gennemsnit blev mere arbejdsmarkedsparate. Således har borgere og sagsbehandlere i deltagerkommunerne flere gange i løbet af projektperioden udfyldt spørgeskemaer om deres arbejdsmarkedsparathed.

Data herfra viser også, at borgerens chancer for at komme i beskæftigelse styrkes, jo mere selvtillid, målrettethed i forhold til at finde et job og jo bedre helbred borgeren har.

Mange ledere og nogle medarbejdere har endvidere oplevet at have mulighed for at iværksætte nye tiltag og udvikle nye metoder i regi af projektet, og det har de oplevet som meget værdifuldt. Det viser interview med ledere og medarbejdere fra udvalgte kommuner i projektet. Interviewene indikerer dog også, at medarbejderne kun i begrænset omfang har ændret praksis i forhold til, hvordan de ellers ville handle over for målgruppen. Det kan have hæmmet positive effekter af projektet.

Anbefalinger

VIVEs evaluering af ’I mål med integration’ peger på, at den økonomiske bistand og proces- og konsulentbistanden til kommunerne ikke for alvor har formået at styrke integrationsindsatsen med målbare effekter på beskæftigelsen. Indsatsen har fokuseret for meget på kommunernes organisering og arbejdsgange uden at ændre på medarbejdernes praksis. Og den har fokuseret for lidt på at få borgerne hurtigere ud i virksomhedspraktik på virksomheder, hvor der var muligheder for opkvalificering, og hvor man havde reelt behov for målgruppens arbejdskraft.

’I mål med integration’ var som nævnt et af to projekter under initiativet ’Integration, der virker’. VIVE har også evalueret det andet projekt, ’Virksomhedsrettet indsats med en brancherettet tilgang’, hvor 11 kommuner deltog. Her viser evalueringen positive effekter på målgruppens beskæftigelse og selvforsørgelse.

På den baggrund anbefaler VIVE, at kommuner, der ønsker at forbedre ikke-vestlige indvandreres chance for beskæftigelse, gør følgende:

Analyserer meget nøje, hvilke brancher i kommunen målgruppen har de bedste beskæftigelseschancer inden for.
Arbejder på at etablere et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med relevante virksomheder inden for disse brancher.
Arbejder målrettet på at styrke målgruppens branchespecifikke kvalifikationer og erfaring med brug af veltilrettelagte virksomhedspraktikforløb, løntilskudsjob og integrationsgrunduddannelsen IGU.

Metode

Evalueringens effektanalyser er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Vi har brugt økonometriske metoder (primært difference-in-difference) til at undersøge de kausale effekter af projektet. VIVEs analyse af projektets effekter dækker 2017 og 2018, da data for 2019 endnu ikke var tilgængelige, da vi gennemførte vores analyser.

Analyserne af borgernes progression i arbejdsmarkedsparathed baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, som et udvalg af borgere og sagsbehandlere besvarede gentagne gange i løbet af projektperioden. De brugte værktøjet ’Flygtninges og Indvandreres Progression i arbejdsmarkedsparathed’ (FIP), som VIVE udviklede til projektet. 1.150 borgere og 1.145 sagsbehandlere besvarede FIP-spørgeskemaet i første runde.

Evalueringens konklusioner om erfaringer med projektet baserer sig på 44 interview med i alt 60 interviewpersoner i 8 projektkommuner. Vi gennemførte 8 interview med ledere, 8 gruppeinterview med medarbejdere samt 8 interview med repræsentanter fra virksomheder, der havde haft flygtninge eller familiesammenførte i eksempelvis virksomhedspraktik. Vi interviewede også 20 deltagere i projektet (10 mænd og 10 kvinder) fra 5 forskellige kommuner.

May I Give My Heart Away? On the Permissibility of Living Vital Organ Donation