‘Meaningless work’: How the datafication of health reconfigures knowledge about work and erodes professional judgement

Databaseret styring og ledelse er en politisk prioritet i den offentlige sektor, som har fået yderligere fart med digitaliseringen. Mens udviklingen skaber nye muligheder for løbende at bevare overblikket og følge udviklingen i forskellige mål, har frontlinjemedarbejdere i den offentlige sektor påpeget, at arbejdet med data kræver mange ressourcer og kan føles meningsløst.

 

Kritikken er særligt udtalt i sundhedssektoren, der traditionelt er et erhverv, hvor klinikere ellers oplever stor mening med deres arbejde. I denne artikel har VIVE og Københavns Universitet undersøgt, hvornår dataarbejde opleves meningsløst, hvilke dynamikker som driver denne type arbejde, og hvilke implikationer det kan have.

 

Meningsfuldt og meningsløst dataarbejde

Klinikere omtaler meningsløst arbejde med data som en uundgåelig del af deres arbejde. I løbet af et interview sagde en læge, ”det giver ingen mening” 46 gange.

 

Dataarbejde bliver af klinikerne opfattet som meningsløst, når det tager tid fra at hjælpe patienterne; når de oplever data som irrelevante for deres arbejde i klinikken, eller når de ikke tror på datas validitet. Omvendt bliver dataarbejde betragtet som meningsfuldt, når det forbedrer behandlingen af patienter. Det kan for eksempel ske ved at skabe overblik over en patientpopulation eller et komplekst patientforløb.

 

Når det kommer til konkrete data, er der imidlertid ikke enighed om, hvad der er meningsfuldt. Hvad der af klinikere ét sted i sundhedsvæsenet bliver opfattet som meningsløst, bliver opfattet som meningsfuldt af klinikere andre steder eller af administrative medarbejdere og ledere på andre organisatoriske niveauer.

 

Hvad driver ’meningsløst’ dataarbejde?

Data bliver i stigende grad brugt til at dokumentere arbejdsindsatser. At kunne dokumentere resultater med data bliver en forudsætning for at få anerkendelse for det kliniske arbejde og ressourcer til at udføre det. Derfor bliver det vigtigt for både klinikere og ledere at indsamle data, der kan synliggøre deres arbejde – også selvom de ikke nødvendigvis finder data meningsfulde.

 

Når data bliver afgørende for, hvordan arbejde synliggøres og vurderes, kan én konsekvens være, at arbejdskulturen og prioriteterne i sundhedssektoren ændres. Klinikere og ledere reagerer i nogle tilfælde på kravet om dataindsamling ved at indsamle nye data og lave deres egne opgørelser, der skal bruges til at give et –  i deres øjne – mere dækkende billede af virkeligheden. De afsætter personaleressourcer til at dobbelttjekke registreringer, eller de masserer eller manipulerer data. Når sådanne dynamikker opstår, flyttes fokus i dataarbejdet væk fra klinikernes mål om at hjælpe patienterne. Gode data bliver et mål i sig selv – og det kan opleves meningsløst og på sigt underminere medarbejdernes motivation.

 

Vigtigt at afveje forskellige formål med at indsamle og analysere data

Digitalisering skaber nye muligheder for databaseret styring og ledelse, som er væsentlige at udnytte i den offentlige sektor, men indebærer – som beskrevet – også en risiko for, at arbejdskulturen og prioriteterne i sundhedssektoren ændres. Hvis man vil mindske risikoen for, at klinikerne oplever dataarbejdet som meningsløst, er det vigtigt, at data bruges til at understøtte det kliniske arbejde og at afveje forskellige formål med at indsamle og analysere data. Hvis data skal bruges til at understøtte det kliniske arbejde, kan der være brug for andre typer opgørelser, end hvis data skal bruges til at lave nationale sammenligninger. Eksempelvis vil det typisk kræve mere detaljerede registreringer og opgørelser, hvis man lokalt på en hospitalsafdeling skal bruge data til at finde ud af, hvordan specifikke indsatser påvirker forekomsten af liggesår, end hvis man vil sammenligne forekomsten af liggesår på givne tidspunkter på landets hospitaler. Der kan med andre ord være et trade-off mellem at generere data, der kan bruges til lokal udvikling, og data, der kan bruges til at sammenligne på nationalt niveau. Det er også vigtigt at afveje forskellige formål med at generere og analysere data, fordi datakvaliteten kan forringes, hvis klinikerne reagerer med datamanipulation. Derved mindskes mulighederne for at bruge kliniske data til kvalitetsudvikling og -forskning.

 

Metode:

VIVE har gennemført kvalitative interview med 74 ledere og medarbejdere i sundhedssektoren, herunder sygeplejersker, lægesekretærer og dataanalytikere. Desuden er der gennemført observationer på to forskellige hospitalsafdelinger og på et ledelsesseminar.