Hvis mennesker med handicap skal kunne deltage på lige fod med mennesker uden handicap i samfundet, er det vigtigt løbende at skabe et overblik over de muligheder og barrierer, som mennesker med handicap møder i hverdagen.
Forløbsundersøgelsen SHILD (Survey of Health, Impairment and Living conditions in Denmark) er blevet gennemført hvert fjerde år siden 2012. Formålet er at undersøge levevilkår blandt mennesker med og uden handicap. Undersøgelsen er rekvireret af det daværende Social- og Indenrigsministerium og er finansieret af satspuljemidler.
Undersøgelsen viser, at mennesker med handicap stadig møder udfordringer i hverdagen, både i privatlivet og i samfundslivet.
Især mennesker med større psykiske handicap har lav livskvalitet. De har ofte hverken partner eller børn, og de føler sig ofte ensomme. De klarer sig også mindre godt i forhold til uddannelse og arbejde. De bliver hyppigere end andre mennesker udsat for vold og oplever i højere grad at blive diskrimineret. Også mennesker med større fysisk handicap er dårligere stillet end mennesker uden handicap, men i mindre udstrækning end mennesker med større psykiske handicap.
Det seneste årti har mennesker med handicap generelt ikke fået bedre levevilkår. Der er dog enkelte undtagelser. Mennesker med handicap er lidt mere tilfredse med livet, end de var for 10 år siden. Desuden er mennesker med handicap kommet tættere på arbejdsmarkedet, udviklingen har især været markant i forhold til fleksjob.
Undersøgelsen viser, at der stadigvæk er et stykke vej igen, før mennesker med handicap kan deltage på helt lige fod i samfundet som mennesker uden handicap. Det er derfor centralt fortsat at følge levevilkår, samfundsdeltagelse og trivsel blandt mennesker med handicap.
Metode
Da der ikke eksisterer registerdata over, hvem i befolkningen der har et handicap eller en funktionsnedsættelse, er det nødvendigt at basere undersøgelser af dette på indsamlede spørgeskemadata. Rapporten baserer sig på kvantitative analyser på baggrund af spørgeskemadata fra SHILD 2012, 2016 og 2020. Hver dataindsamling indeholder besvarelser fra omtrent 18.000 respondenter. Spørgeskemadataene er efterfølgende koblet til registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. uddannelse og beskæftigelse.