Midtvejsevaluering af Engineering i Skolen

Projektet Engineering i Skolen (EiS) har til formål at gøre undervisningen i de naturvidenskabelige fag mere motiverende, vedkommende og udbytterig for eleverne. Det er siden efteråret 2020 gennemført i seks kommuner, hvor grundskolelærere har modtaget kompetenceudvikling i den undersøgelses- og problembaserede engineering-didaktik. Engineering er inspireret af ingeniørers måde at arbejde på og træner eleverne i kreative og gruppebaserede designprocesser. Et engineering-forløb består af syv delprocesser, som eleverne skal lære at anvende i fremstillingen af et produkt. De syv delprocesser har fokus på at lære eleverne at forstå udfordringen, undersøge, få idéer, konkretisere, konstruere, forbedre og præsentere.

Projektet er blevet til i et samarbejde imellem Astra, VIA University College, Københavns Professionshøjskole og teknologialliancen ’Engineer the Future’. Det er finansieret af VILLUM FONDEN og skal på lang sigt fremme børn og unges naturfaglige kompetencer og interesser. Midtvejsevalueringen af EiS skal give en dyb viden om implementeringen og forankringen af EiS-projektet i Ishøj, Skanderborg, Svendborg, Ringkøbing-Skjern, Jammerbugt og Vejen Kommuner. Midtvejsevalueringen har blandt andet fokus på de foreløbige resultater hos de kompetenceudviklede lærere, og hvilke faktorer som henholdsvis hæmmer og fremmer implementeringen på tværs af de seks kommuner.

Resultater

Lærerne har udviklet deres kompetencer i engineering

Evalueringen peger på, at lærerne har udviklet deres kompetencer i engineering. På næsten alle de målte kompetencer af relevans for engineering vurderer lærerene sig mere kompetente i 2021 end i 2020. Udviklingen er særlig stor i forhold til at undervise i designprocesser. Lærerne føler sig i 2021 dårligst klædt på til at facilitere elevernes arbejde med forbedring af konkrete løsningsforslag, hvor der fortsat er et udviklingspotentiale for lærerne.

Udvikling af fagteams har fremmet lærernes motivation og implementering

Generelt set udtrykker lærerne tilfredshed med kompetenceudviklingen, og at de er motiverede for at implementere engineering i deres undervisning. Det er blandt andet projektets fokus på kompetenceudvikling af fagteams, der ser ud til at være et godt greb til at understøtte lærernes motivation og implementering af engineering.

Skoleledelse og samarbejdet med kommunerne spiller en central rolle

Opbakning fra skoleledelse, tilstrækkelig med forberedelsestid, tilgængelige materialer og gode fysiske rammer er med til at fremme såvel implementeringen som forankringen af engineering i skolernes praksis. Evalueringen viser desuden, at samarbejdet mellem skolerne, kommunens forvaltning og den lokale naturfagskoordinator spiller en afgørende for den langsigtede forankring af engineering på skolerne.