Midtvejsevaluering af Klinik for Almen Medicin i Lemvig

Mangel på alment praktiserende læger er en central udfordring i det danske sundhedsvæsen, som særligt mærkes i yderområderne. På den baggrund er der opstået nye klinikformer, hvor læger ansættes i klinikker, som ejes og drives af regionerne. Regionsklinikker er kommet af nød, men ses også som en mulighed for at afprøve nye samarbejdsformer mellem sundhedsvæsenets sektorer og for at nytænke driftsformen i almen praksis. Dette er også tilfældet i Lemvig, hvor Region Midtjylland i 2019 etablerede Klinik for Almen Medicin, som VIVE har fået til opgave at evaluere. Denne rapport formidler midtvejsevalueringen, som undersøger:

• klinikkens etablering og arbejdet med at bemande, lede og bygge en klinikdrift op fra bunden samt arbejdet med klinikkens udviklingsprojekter
• udviklingen i klinikkens ydelser og økonomi
• klinikkens daglige patientrettede arbejde og patienternes oplevelser af at være tilknyttet regi-onsklinikken.

Resultater

Godt arbejdsmiljø og højt oplevet serviceniveau

Klinik for Almen Medicin har skabt en almen praksis drift, hvor personalet oplever gode rammer og et godt arbejdsmiljø, og hvor patienter i overvejende grad – og trods personaleudskiftning – oplever kontinuitet og et højt serviceniveau. Klinikkens daglige skema afspejler en ’almindelig’ lægepraksis, og fraværet af ydelseshonorering er indtil videre ikke anvendt som anledning til at justere i dagligdagens organisering eller visitationen til de forskellige typer af konsultationer.

Midtvejsevalueringen af Klinik for Almen Medicin i Lemvig rammer ned i en ledelsesmæssig overgangsfase, hvor klinikken står foran en langstrakt proces med at optimere drift og ressourceudnyttelse, herunder at udvikle kompetencer og rammer for øget delegering af lægefaglige opgaver.

Patienter må vente på en tid – men oplever god kontinuitet

Klinikkens patienter har generelt positive oplevelser af kontinuitet, inddragelse og sammenhæng i deres forløb, og evalueringen har ikke afdækket væsentlige forskelle på tværs af de patienter, der er tilmeldt regionsklinikken sammenlignet med de patienter, der er tilmeldt Vestklyngens PLO-klinikker. Regionsklinikkens patienter lægger vægt på, at de oplever et højt serviceniveau i regionsklinikken med imødekommende og hjælpsomme sekretærer og dygtige sygeplejersker. Eneste anke handler om, at der er ventetider på 2-4 uger på ikke akutte konsultationer i regionsklinikken, og flere peger på, at adgangen til tider med fordel kunne være hurtigere. Det fremgår dog også, at de interviewede patienter vægter personalets hjælpsomhed og relationen til en fast læge højere end tilgængelighed.

Færre kontakter pr. patient end gennemsnittet

Regionsklinikken omkostninger til drift pr. borger ligger tæt på gennemsnittet af Vestklyngens PLO-praksis med forskelle på hhv. 1,4 % i 2020 og 3,4 % i 2021. Samtidig ses for alle konsultationstyper et væsentligt lavere antal kontakter pr. patient sammenlignet med gennemsnittet af PLO-praksis i området. Dette er umiddelbart modsat det forventede, når det tages i betragtning, at regionsklinikken har en større andel af ældre med høj grad af sygelighed, som også typisk har flere kontakter i almen praksis. På den anden side har regionsklinikken væsentligt flere tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge, hvilket kan være en forklaring på det lavere antal konsultationer pr. patient. Der er således flere mekanismer i spil, som har betydning for de identificerede forskelle, hvorfor det ikke er muligt at drage håndfaste konklusioner om årsager og virkninger.

Anbefalinger

• Arbejdet imod større grad af uddelegering til det ikke-lægefaglige personale og optimering af klinikkens drift fremstår som et centralt og nødvendigt fokuspunkt. Der er samtidig behov for, at denne udvikling drives frem af en dagligt tilstedeværende leder, som med beslutningskraft og lederansvar sætter trygge og effektive rammer for de lægefaglige opgaver, der uddelegeres til det øvrige personale.
• Det fremstår væsentligt, at udviklingen af rammerne for personalets opgaver sættes i system og nedfældes i instrukser, dels for at skabe klarhed, dels for at lette introduktion til evt. senere udskiftning af personale.
• Hvad angår udviklingsarbejdet, bør det overvejes, hvordan der fremadrettet kan skabes synergi til klinikkens interne udvikling, således at projekterne målrettes de udfordringer og muligheder, der er forbundet med at udvikle en drift med optimal ressourceudnyttelse. Et sådant ud-viklingsfokus kan bidrage med erfaringer om, hvordan man i yderområder kan organisere en effektiv klinikdrift under det vilkår, at lægerne er ansatte. Det fremstår også væsentligt, at de fremadrettede udviklingsprojekter gennemføres med en større involvering af klinikkens ansatte, end det hidtil har været tilfældet.
• Samarbejdet med kommunen om muligheder og rammer for adgang til lægefaglig sparring kan med fordel være et (fortsat) udviklingsfokus. Her fremstår det relevant, at udviklingsarbejdet tager afsæt i en gensidig forståelse mellem kommune og regionsklinikken om de respektive behov og begrænsninger.
• Det fremstår som et vigtigt område for regionsklinikken at søge indblik i årsager og betydnin-gen af, at klinikken har et lavere antal kontakter pr. patient, sammenlignet med Vestklyngens PLO-praksis.

Metode

Midtvejsevalueringen er baseret på observationer i klinikken, interviews med klinikkens personale, ledelse og relevante samarbejdspartnere (i alt 15 informanter) og et udvalg af klinikkens patienter (8 informanter), en patienttilfredsheds-survey (DanPEP), der inkluderer sammenligning med klinikker i omkringliggende kommuner, kvantitative data over udviklingen i klinikkens ydelser og økonomi og sammenligning med PLO-praksis i omkringliggende kommuner.