I Grønland er der 16 familiecentre og familiehuse, som hjælper familier med opdragelsesmæssige og omsorgsmæssige udfordringer. Hidtil har kommunerne selv bestemt, hvordan familiecentrene skal drives. Det betyder, at både formål, målgruppe og tilbud varierer mellem kommunerne.

Fremover ønsker Selvstyret at udarbejde nationale retningslinjer for familiecentrene, der skal sikre alle børn og familier rettidig adgang til en grundlæggende vifte af forebyggende tilbud, uanset hvor i landet de bor. De lokale familiecentre skal dog fortsat have mulighed for at målrette deres tilbud efter de lokale behov hos børn og familier.

Selvstyret har bedt VIVE om at udarbejde denne undersøgelse, der kan danne grundlag for arbejdet med de nationale retningslinjer. Undersøgelsen afdækker:

Bredden og kvaliteten af de nuværende tilbud på familiecentrene
De lokale behov for hjælp til opdragelsesmæssige og omsorgsmæssige forhold hos børn og familier
Familiecentrenes organisatoriske kontekst – med særlig fokus på den sagsbehandling, der går forud for familiecentrenes arbejde, og samarbejdet mellem familiecentrene og de lokale børne- og familieforvaltninger.

Undersøgelsen fokuserer primært på de forebyggende tilbud, som varetages af familiecentrene, men undersøger også forebyggende tilbud til børn og familier hos andre aktører, som nogle steder hører under familiecentrene og andre steder hører under andre aktører. Det gælder for eksempel rådgivning og aktiviteter til børn og unge samt krisecentre til voldsramte kvinder og børn.

Resultater

Undersøgelsen viser overordnet, at familier i Grønland står over for de samme udfordringer. De fleste familiecentre arbejder på at tilbyde en bred vifte af grundlæggende tilbud, men mange har udfordringer med at rekruttere psykologer og andre fagprofessionelle. Flere kommuner har også gode erfaringer med at tilbyde fremskudt familiebehandling, som både styrker og forkorter sagsbehandlingen.

Børn og forældre har samme udfordringer, men der er variation i andel og antal

Undersøgelsen viser, at børn og familier i forskellige områder af Grønland har de samme typer udfordringer. Det kan for eksempel være misbrug af rusmidler, følger efter seksuelle overgreb, traumebelastninger eller selvmordstanker. Der er dog store forskelle på, hvor stor en andel de socialt udsatte familier udgør af lokalbefolkningen, og hvor mange familier der samlet set har behov for hjælp i det lokale familiecenter. Derfor er der også forskellige muligheder for at tilbyde specialiserede tilbud til særskilte målgrupper.

Familiecentrene opbygger en vifte af tilbud til forskellige målgrupper

På undersøgelsestidspunktet er mange kommuner og byer i gang med at implementere en grundlæggende vifte af forebyggende tilbud, der skal sikre, at der er tilbud til forskellige målgrupper af børnefamilier. De fleste familiecentre og familiehuse har tilbud om: vejledende familiebehandling, tidlig indsats til udsatte gravide og forældre til 0-2-årige, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, ungerådgivning, åben rådgivning til familier uden en børne-familiesag og et kriseberedskab, der træder til ved for eksempel ulykker. Desuden har en del byer et alment tilbud om forældreforberedelse som eksempelvis MANU, der er et landsdækkende tilbud til alle førstegangs- eller flergangsfødende samt til forældre, adoptivforældre og plejeforældre med børn op til 4 år. Indholdet af de forskellige tilbud varierer dog en del fra sted til sted, og ofte er tilbuddene uklare, da der kun er få retningslinjer.

For at sikre en bred tilbudsvifte – også i de mindre familiehuse – er flere kommuner desuden i gang med at opbygge samarbejdsmodeller mellem de større familiecentre og de mindre familiehuse, så de større familiecentres ressourcer og tilbud kan komme borgerne i de mindre byer til gavn. Samarbejdet mellem familiecentrene i kommunen afhænger dog af ressourcerne i de større familiecentre og af de geografiske og transportmæssige forhold i kommunen.

Behov for terapi og udredning, men svært at rekruttere fagprofessionelle

I alle kommuner er der et stort behov for terapeutisk udredning og behandling til både børn og voksne, hvilket dog flere steder er vanskeligt at tilbyde på grund af udfordringer med at rekruttere psykologer og psykoterapeuter. Endelig er der både lokalt og nationalt et ønske om at kunne tilbyde særskilte tilbud til forældre til anbragte børn, familieudviklingskurser/-højskoler til udsatte familier, familierådslagning og krisecentertilbud til voldsramte. Disse tilbud findes på nuværende tidspunkt kun i enkelte byer.

Fremskudt familiebehandling forkorter sagsbehandlingen

En del byer har indført fremskudt familiebehandling, hvor sagsbehandling og familiebehandling foregår parallelt, og hvor familiecentrene bidrager til udarbejdelsen af udredning og handleplan. Dette er der primært gode erfaringer med, men der er brug for klare retningslinjer for, hvordan man sikrer et godt vidensgrundlag og en god handleplan for indsatsen.

Flere veje til at styrke kvalitet, faglighed og samarbejde

Familiecentre og familiehuse bør arbejde videre med en ensartet vifte af grundtilbud med tilhørende skriftlige kvalitetsstandarder. Det kræver videreuddannelse af medarbejderne, der i de mindre familiehuse formodentlig er nødt til at have en relativt bred faglig profil. Det kræver også, at der arbejdes videre med at sikre et tæt samarbejde både internt i de enkelte familiecentre og på tværs af alle familiecentrene. For at sikre en løbende kvalitetsforbedring af tilbuddene kan der med fordel arbejdes videre med at opbygge et system, der gør det let at monitorere og evaluere tilbuddene.

Desuden bør der fortsat være fokus på modellen om fremskudt familiebehandling – og samtidig sikres, at grundlaget for familiebehandlingen, udredningen og handleplanen fungerer tilfredsstillende. Familiecentre og familiehuse vil også styrke deres indsats, hvis de arbejder videre med at udvikle nationale udrednings- og inddragelsesredskaber som for eksempel Bekymringsbarometeret, Signs of Safety-modellen, der allerede bruges i flere kommuner.

Metode

Undersøgelsen bygger på eksisterende skriftligt materiale om familiecentrenes tilbud og organisering samt 62 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i familiecentrene, i forvaltningerne i de fem kommuner og hos familiecentrenes samarbejdspartnere. Interviewene er virtuelt og fysisk gennemført i 2021. 13 interviews er gennemført på grønlandsk, mens 49 er gennemført på dansk – heraf enkelte med sidemandstolkning.

Myten om de kalkulerende kontanthjælpsmodtagere

Om denne udgivelse