Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden fra januar 2020 til april 2021.
Formålet er at etablere et vidensgrundlag til brug for det fremadrettede arbejde med at forebygge smitte og dødsfald som følge af covid-19 og andre smitsomme sygdomme blandt ældre på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark.
Denne rapport indeholder delanalyse 3 af i alt seks delanalyser i projektet. Delanalysen giver et indblik i de nationale tiltag, der blev taget i perioden fra januar 2020 til og med april 2021.
Ældre i fokus fra epidemiens start
Rapporten finder, at ældreområdet har været i fokus fra starten i den nationale epidemihåndtering. Det var en væsentlig del af begrundelsen for den generelle nedlukning af samfundet, at de ældre og sårbare skulle beskyttes, og de beslutninger, der blev taget, fx vedrørende besøgsforbud og indstilling af bl.a. aktivitets- og træningstilbud, blev truffet ud fra et generelt ønske om at beskytte ældre og sårbare mod smitte.
Januar-april 2020: Mangel på test og værnemidler
I epidemiens første fase (januar-april 2020) var der mangel på såvel test som værnemidler, og de værnemidler, der var, blev prioriteret til sygehusene. Der blev ikke foretaget et systematisk arbejde med smitteopsporing, og de retningslinjer, der forelå, var generelle og gav ikke svar på alle de spørgsmål, som optog ledere og medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentrene.
Maj-oktober 2020: Lokale indgreb mod smitte gav følelse af kontrol
I epidemiens anden fase (maj 2020-oktober 2020) blev der etableret et nationalt system for smitteovervågning, der tillod de nationale myndigheder at sætte målrettet ind med lokale indgreb i de områder, der blev ramt af smitte. Det gav en følelse af at have styr på det, der måske varede for længe, set i lyset af de stigende smittetal generelt og specifikt for borgere på plejecentre.
November 2020-april 2021: Stigende smitte og udfordringer med adgang til test
I epidemiens tredje fase (november 2020-april 2021) steg smitten, og der viste sig igen at være udfordringer i forhold til adgang til test – både for borgere og personale på plejecentre. Antigentest blev introduceret som screening i en model, hvor private leverandører kørte rundt fra plejecenter til plejecenter for at teste de ansatte. Personalet på plejecentrene oplevede ikke, at modellen gav mening, fordi de ikke kunne blive testet, inden de gik på arbejde. De foretrak i stedet en model, hvor personalet testede hinanden med PCR 1-2 gange om ugen. Denne model blev indført, men først fra starten af januar, hvor smitten havde toppet på plejecentrene.
Vaccinerne vendte udviklingen
Vaccinerne fremstår som den mest væsentlige årsag til, at der ikke var flere, der blev smittet og døde med covid-19 omkring årsskiftet 2020/2021. Hygiejne fremhæves desuden retrospektivt som afgørende for plejecentrenes evne til at forebygge og håndtere smitte under epidemien.
Besøgsrestriktioner er en svær balancegang
Besøgsrestriktioner har været et omdiskuteret emne i epidemihåndteringen, og denne analyse bekræfter, at det har været svært at finde den rette balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge udbrud med smitte og på den anden side at give beboerne på plejecentre o.l. mulighed for at have et socialt liv, fx sammen med deres pårørende.
Styrket hygiejneindsats kan forbedre håndtering af kommende epidemier
Hygiejne fremstår desuden som et væsentligt indsatsområde, hvis man vil forbedre epidemihåndteringen ved smitsomme sygdomme på ældreområdet. En styrket hygiejneindsats kræver et tæt samarbejde mellem sundheds- og ældreområdet, både på nationalt, regionalt, kommunalt og decentralt institutionsniveau.
Metode:
Rapporten er baseret på interviews med a) de aktører (myndigheder m.m.), der har været ansvarlige for epidemihåndteringen på nationalt, regionalt, kommunalt og decentralt institutionsniveau, samt b) de mest centrale interessenter (interesseorganisationer m.m.) på området. Rapporten er endvidere baseret på gennemgang af centrale myndigheders hjemmesider samt af mediernes dækning af delanalysens emne i løbet af undersøgelsesperioden.