I 2030 skal alle 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse, være i gang med en uddannelse eller have et job.
Det mål blev formuleret med den brede politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job i 2017. På den baggrund har Børne- og Undervisningsministeriet bedt VIVE samle viden om unge uden uddannelse og beskæftigelse.
Få ressourcer i familien (uddannelsesmæssige og økonomiske) samt psykiske og adfærdsmæssige udfordringer hos unge forøger risikoen for, at de som 20-25 årige står uden uddannelse og beskæftigelse. Færdigheder ved afslutningen af grundskolen, herunder lave karakterer samt mangel på basale læsefærdigheder og forståelse for tal, er den faktor, som alene er mest afgørende for risikoen for frafald i det videre uddannelsesforløb.
Det er dog på ingen måde givet, at unge med denne baggrund kommer til at stå uden uddannelse eller arbejde. Langt de fleste unge klarer sig gennem overgangen til voksenlivet. De unge, som har brug for hjælp, har meget forskellige behov for støtte.
Opmærksomme, positive og støttende sociale relationer både til lærere, til andre elever og til unges netværk i øvrigt ser ud til at rumme et stort potentiale for at hjælpe flere unge til at forbedre deres skolepræstationer og til at blive i og gennemføre et ungdomsuddannelsesforløb.
For unge, som efter et frafald skal fastholdes i nye uddannelsestilbud, viser kortlægningen gode erfaringer med brug af online-læringsplatforme, mindre klasser, højskoleophold og fokus på arbejdsindsats i stedet for karakterer.
Endelig er der en gruppe unge, for hvem det ordinære uddannelsessystem ikke har et uddannelsestilbud, der umiddelbart matcher deres behov. Forskellige kompetencegivende alternativer kan være med til at hjælpe dem videre. Eksempelvis i form af opkvalificering og korte uddannelsesforløb inden for brancher med stor efterspørgsel på arbejdskraft.
Metode
Opdraget bestod i at fremsøge nyere forskningslitteratur vedrørende danske og øvrige nordiske unge uden uddannelse, som i tillæg dertil står uden for uddannelsessystemet og heller ikke er i beskæftigelse. Kortlægningen er baseret på 30 fagfællebedømte videnskabelige tidsskriftsartikler, hvoraf hovedparten er gennemført ved brug af kvantitativ metode. Alle studier er fremsøgt i akademiske online-databaser. Der er søgt systematisk efter skandinaviske studier. Søgningen er afgrænset til studier publiceret fra 2010 til og med november 2019. Kortlægningens konklusioner er draget på baggrund af forskningsbidrag af høj kvalitet, dvs. med et validt og robust forskningsdesign. Konklusionerne fra de kvantitative studier perspektiveres gennem 11 kvalitative forskningsbidrag.
Om denne udgivelse
Børne- og Undervisningsministeriet
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- Nyhed
Vægtstatus og trivsel hos børn og unge
- Nyhed
Velfærdsfagenes image skal ændres, hvis unge skal søge uddannelserne
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Nyhed
Efter- og videreuddannelse på life science-området
- Rapport
Kønsforskelle i timeløn i den private sektor – med særligt fokus på funktionærer
- Nyhed
Slutevaluering af Engineering i Skolen
- Debatindlæg
Tværfaglig støtte og egnede boliger er afgørende for en vellykket hjemløsereform
- Rapport
Kvinder på krisecenter for æresrelaterede konflikter er ekstra udsatte
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Debatindlæg
Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever