Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale administrationsområde

Konkurrenceudsættelse diskuteres ofte som en mulig vej til at få de kommunale skattekroner til at række længere. Og mange kommuner har i disse år inddragelsen af private aktører som leverandører af regnskab, it, HR eller andre administrationsopgaver som et element i deres effektiviseringsstrategi.

Denne rapport afdækker, hvordan konkurrenceudsættelsesgraden på det kommunale administrationsområde påvirker kommunernes samlede administrationsudgifter. Vi ved en hel del om de økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på de tekniske områder (fx vej-, miljø- eller affaldsområdet) og på de sociale områder (sundheds-, ældrepleje- eller dagtilbudsområdet). Men administrationsområdet er på mange måder fløjet under radaren. Der er hverken i den kommunale praksis eller i forskningslitteraturen nogen særlig viden om, hvad konkurrenceudsættelse på administrationsområdet som helhed betyder for udgifterne.

Rapporten er finansieret af VIVE og Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil, som VIVE deltager i sammen med en række andre forskningsinstitutioner.

Stigning i konkurrenceudsættelsesgrad giver fald i administrative udgifter

De administrative udgifter reduceres i gennemsnit med mellem ca. 4 kr. og 20 kr. pr. indbygger ved 1 procentpoints stigning i konkurrenceudsættelsesgraden. Den øvre værdi i dette interval er statistisk signifikant, mens den nedre værdi ikke er det. Vores mest kvalificerede estimat i dette interval er en signifikant reducering på omkring 12 kr. pr. indbygger. Det svarer til en besparelse på 0,21 % af de samlede administrationsudgifter eller i alt 0,7 mio. kr. for en kommune af gennemsnitlig størrelse, når konkurrenceudsættelsesgraden øges 1 procentpoint.

Signifikant udgiftsmæssig effekt i små kommuner

De udgiftsmæssige konsekvenser af konkurrenceudsættelse varierer med den lokale kontekst. For kommuner med færre end ca. 30.000 indbyggere (den mindste fjerdedel af kommunerne) kan vi spore en statistisk signifikant konkurrenceudsættelseseffekt, hvorimod der for kommuner med over 30.000 indbyggere knytter sig noget større usikkerked til konkurrenceudsættelseseffekten. Dette kunne tyde på, at særligt de små kommuner har mulighed for at drage udgiftsmæssige fordele ved private virksomheders tværkommunale stordriftsmuligheder.

Tidligere erfaring påvirker de udgiftsmæssige fordele ved konkurrenceudsættelse

For de kommuner, som tilbage i 2007 konkurrenceudsatte noget, men ikke meget (mellem 19,7 % og 21,7 %), ser vi en statistisk signifikant effekt på udgiftsniveauet, når konkurrenceudsættelsesgraden ændres. Billedet er omvendt mere usikkert for de kommuner, som konkurrenceudsatte henholdsvis mindst og mest i 2007. Dette kunne tyde på, at de udgiftsmæssige fordele er størst, når en kommune har en vis erfaring med konkurrenceudsættelse på administrationsområdet, uden at de lokalt mest udliciteringsegnede administrationsopgaver allerede er konkurrenceudsatte.

Metode

Datagrundlaget udgøres af regnskabs- og baggrundsdata for alle 98 kommuner i perioden 2007-2018. Konkurrenceudsættelse opgøres via Social- og Indenrigsministeriets indikator for konkurrenceudsættelse, der måler, hvor stor en procentdel af kommunens driftsudgifter på administrationsområdet der kommer fra serviceydelser, som har været konkurrenceudsat og/eller har haft en privat leverandør. Administrationsudgifterne trækkes fra en række konti på hovedkonto 6 i den kommunale kontoplan og opgøres som de årlige nettodriftsudgifter pr. indbygger i kommunen.  Rapporten undersøger gennem en række statistiske modeller, om der er en sammenhæng mellem konkurrenceudsættelsesgraden og kommunens samlede administrationsudgifter. Analyserne fokuserer ikke på de enkelte administrationsydelser eller servicekvaliteten i den administrative opgaveløsning.