Økonomiske konsekvenser af at styrke udsatte børn og unges udgangspunkt for voksenlivet

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) har en relativt kort tidshorisont for beregninger af økonomiske konsekvenser af indsatser på socialområdet på kun op til 10 år. Dermed kan potentielle konsekvenser, der først optræder langt senere, kun beregnes i modellen med tal, hvis der for eksempel antages en gradvis aftrapning af konsekvenserne ud over den 10-årige periode. Derfor har VIVE afprøvet en metode til beregning af mulige konsekvenser på længere sigt af at styrke de unges udgangspunkt for voksenlivet.

Resultater

Som afsæt for udvikling af metoden har VIVE dannet to målgrupper af voksne, der har været udsatte som børn: en for personer, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, og en for personer, der har haft psykiske vanskeligheder som børn.

Alle beregninger af de økonomiske konsekvenser af forbedrede livsvilkår for disse to grupper forud for voksenlivet viser betydelige positive økonomiske konsekvenser på mellem 19.000 og 180.000 kr. pr. person pr. år. Den store forskel på konsekvenserne skyldes, at der anvendes forskellige definitioner på et forbedret udgangspunkt. For eksempel har det, at man som 24-årig ikke har tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, en nær sammenhæng med efterfølgende arbejdsmarkedsforløb. Det er vigtigt at understrege, at konsekvenserne ikke er kausalt bestemte, så de vil formodentlig være overvurderede. Det skyldes, at der kan være underliggende forskelle på de personer, der opnår forbedrede livsvilkår, og dem, der ikke gør, som der ikke tages højde for i analysen. Den målte forskel skyldes altså ikke alene de forbedrede livsvilkår.

Anbefalinger

Beregningerne fra rapporten kan ikke direkte indgå i en SØM-beregning, men kan bruges som et supplement til at illustrere potentielle langsigtede konsekvenser af at styrke udsatte børn og unges udgangspunkt for voksenlivet. Dette kan for eksempel ske, hvis man har gennemført en SØM-beregning for anbragte børn og unge og vil illustrere, at der også i voksenlivet kan være økonomiske konsekvenser af en indsats.

Hvis det ønskes at gå videre med den afprøvede metode, anbefaler VIVE, at man anvender de metoder, der er mest målgruppespecifikke og minder mest muligt om de tilsvarende målgrupper og de mål, der anvendes til estimering af økonomiske konsekvenser i SØM.

Metode

Metoden består i sin enkelthed af at sammenligne tidligere udsatte børn og unge, der har opfyldt en indikator for forbedret livsvilkår, med individer, der ikke har. Det gøres for eksempel ved at sammenligne tidligere anbragte unge, der har færdiggjort grundskolen inden det fyldte 18. år, med tidligere anbragte unge, der ikke har. Hermed tjener færdiggørelse af grundskolen som en indikator for et forbedret livsvilkår ved indgangen til voksenlivet. Ved at følge forbruget af offentlige ydelser og aktiviteter over tid for de to grupper af unge fås herefter et mål for den budgetøkonomiske forskel for et positivt udgangspunkt for voksenlivet kontra et mindre positivt udgangspunkt.