Økonomistyring af tværgående og tidlige forebyggende indsatser på børn og unge-området

I de seneste år har mange kommuner arbejdet med at styrke og udvide en tidlig forebyggende indsats til udsatte børn og unge. Der er allerede lavet en række undersøgelser af dette arbejde, men vi ved stadig ikke så meget om den økonomiske styring af de tidlige forebyggende indsatser. Dette inspirationskatalog bringer eksempler og erfaringer med, hvordan landets kommuner kan tilrettelægge økonomistyringen af tidlige forebyggende indsatser, som går på tværs af det specialiserede og almene børn og unge-område. Kataloget fokuserer specifikt på de tværgående indsatser, dels fordi der er særlige styringsmæssige problematikker forbundet med indsatser, som går på tværs af forskellige områder, chefer og budgetter, dels fordi der endnu ikke er lavet undersøgelser af kommunernes økonomistyring af netop disse indsatser. Undersøgelsen er finansieret af Socialstyrelsen.

Fire kommuner – tre cases

Inspirationskataloget beskriver økonomistyringsmæssige erfaringer fra fire udvalgte kommuner, nemlig Mariagerfjord, Haderslev, Gladsaxe og Silkeborg. I udvælgelsen har vi tilstræbt at udvælge kommunerne, så der er variation i kommunernes specifikke tidlige forebyggende indsatser og deres økonomistyringsmæssige praksisser. Kommunernes erfaringer repræsenterer således tre forskellige cases inden for det overordnede tema ”økonomistyring af tidlige forebyggende indsatser, der går på tværs af det specialiserede og almene børn og unge-område”:

• Case 1: Adskillelse af bevillingskompetence og betalingsansvar for tidlige forebyggende § 11-indsatser (Mariagerfjord Kommune)
• Case 2: Økonomistyring af tidlig indsats i en tværgående organisering (Haderslev Kommune)
• Case 3: Tidlig indsats som investeringscase forankret i tværgående styregruppe (Gladsaxe og Silkeborg Kommuner)

Udvalgte erfaringer fra de enkelte cases

Mariagerfjord

• Tidlige indsatser gøres let tilgængelige for skoler og dagtilbud, når skole- og dagtilbudsledere har kompetencen til at bevilge § 11-indsatser, samtidig med at familieområdet betaler for indsatsen.
• Løbende aktivitetsdata om antal og varighed af tidlige forebyggende indsatser er en forudsætning for, at familieområdet kan sikre ressourcestyrring af området, når bevillingskompetencen er afgivet.

 Haderslev

• Sammenlægning af faglige medarbejdere i tidlig indsats i et rådgivende team bestående af både sundhedsplejersker, familiebehandlere, socialrådgivere og PPR-medarbejdere opleves at være en stor faglig fordel ift. at komme tidligt ind i sagerne med de rette kompetencer.
• Samlet fælles styringsinformation om aktivitetsdata er en udfordring i det rådgivende team, fordi medarbejderne i teamet arbejder i forskellige journaliserings- eller registreringssystemer og derfor registrerer oplysninger på forskellige måder, hvilket vanskeliggør udtræk og sammenstilling af data.

Gladsaxe og Silkeborg

• Udarbejdelse af investeringscases (business cases) kan være en god øvelse, fordi det hjælper alle involverede til at forholde sig til og konkretisere forventninger om ressourceforbrug, aktiviteter og effekter, hvilket giver gode drøftelser og forventningsafstemning på tværs.
• Usikkerheden i investeringscasens beregninger gør dog samtidig, at kommunerne vurderer, at det er vigtigt ikke at ophøje antagelser og forventninger i investeringscases til sandheder og per automatik indlægge forventede gevinster som fremtidige budgetreduktioner.

Metode

Inspirationskataloget er primært baseret på to kilder. For det første en gennemgang af centrale (økonomi)styringsmæssige dokumenter fra de fire kommuner. Det drejer sig blandt andet om beskrivelser af indsatsernes indhold og organisering, budgetmateriale vedrørende indsatserne, eksempler på styringsinformation og eventuelle investeringscases/business cases for indsatserne.

For det andet har vi i hver af de deltagende kommuner interviewet en række centrale ledere og medarbejdere, der arbejder med den økonomiske styring af kommunens tværgående og tidlige forebyggende indsatser på børn og unge-området. De interviewede har været fagchefer, ledere med ansvar for indsatserne, konsulenter med teknisk indsigt i kommunens økonomistyring samt projektledere med ansvar for de tidlige forebyggende indsatser. I alt har vi interviewet 22 ledere og medarbejdere i de fire kommuner.