Offentlige lederuddannelser: Et brugerperspektiv på uddannelserne

VIVE har sendt spørgeskemaer til deltagerne på akademi-, diplom- og masteruddannelserne og til chefer i det offentlige. Vi har inddelt hovedfundene tidsmæssigt i før, under og efter den offentlige lederuddannelse.

Hovedfundene i forhold til ledernes erfaringer før lederuddannelse er:

• Størstedelen af lederne svarer, at der forud for deres lederuddannelse blev foretaget en ståstedsanalyse. Der er dog forskellige opfattelser af omfanget, afhængig af om det er lederne eller deres chefer, der svarer.
• I hvilken grad der udarbejdes ståstedsanalyser, hænger positivt sammen med ledernes motivation.
• Mindre end halvdelen af lederne angiver, at der blev lavet:
  • 1) en aftale, der skulle sikre dem den nødvendige tid til at gennemføre uddannelsen (driftsaftale),
  • 2) personlige uddannelsesplaner. Vi finder dog også, at når der laves aftaler for drift, bliver disse for en stor del af lederne overholdt og er tilstrækkelige.

Hovedfundene i forhold til ledernes erfaringer under lederuddannelse er:

• På tværs af de tre uddannelsesniveauer oplever lederne generelt, at undervisningen inddrager praksis og relaterer det faglige indhold til praksis. Et mindretal af lederne har en opfattelse af, at deres lederuddannelse har et for stort fokus på teori.
• Der er også på tværs af uddannelsesniveauerne en relativt høj grad af aktionslæring, hvor lederne som en del af undervisningen skal afprøve det lærte i deres daglige praksis og observere, hvordan det fungerer.
• Lederne vurderer deres eget engagement som værende højt.
• Tilstrækkelig forberedelsestid kan være en udfordring.
• Mens ledere oplever en ret lille grad af involvering fra deres chef i forhold til opfølgning på deres eventuelle uddannelsesplan, mener chefer for ledere selv, at de i relativ høj grad er involveret.

Hovedfundene i forhold til ledernes erfaringer efter lederuddannelse er:

• Lederne er positive i forhold til deres lederuddannelse, herunder udbyttet af denne.
• Deltagerne fra masteruddannelserne vurderer i højere grad end deltagerne fra diplom- og akademiuddannelserne, at de anvender det lærte.
• Der er indikationer på, at ledernes chefer ikke i særlig høj grad bliver involveret i anvendelsen af lederuddannelsen i perioden efter lederuddannelsen, når lederne vurderer involveringen.
• De formulerede mekanismer i forandringsteorien omkring implementering og forankring af det lærte genfindes ikke fuldstændigt i resultaterne fra spørgeskemaerne: Lederne angiver, at de ikke aktiverer en række forskellige aktører i perioden efter lederuddannelser. Det betyder, at lederne i implementeringen kommer til at stå meget alene med anvendelsen og omsætningen af det lærte.

Tværgående perspektiver

• Ståstedsanalyserne, som de er formuleret og forbundet med de andre dele af forandringsteorien, genfindes i resultaterne.
• Kun et fåtal af lederne har i forbindelse med lederuddannelsen formuleret en plan for drift. Det til trods for, at der i forandringsteorien ses en sammenhæng mellem plan for drift og udbyttet af at deltage i en offentlig lederuddannelse.
• Resultaterne fra spørgeskemaet indikerer, at deltagere med formelt lederansvar selv vurderer, at de får mest ud af lederuddannelsen. Det skal ses i sammenhæng med, at der er en del deltagere på de offentlige lederuddannelser, der ikke er ledere i den periode, de deltager på lederuddannelsen. De sidstnævntes selvvurderede udbytte er lavere end de deltagende ledere, der har formelt lederansvars, selvvurderede udbytte.
• Formuleringen af en uddannelsesplan ser ud til at være et brugbart redskab.
• Der er forskellige opfattelser af forskellige forhold på forskellige ledelsesniveauer, når lederuddannelserne og arbejdet rundt om dem skal vurderes. Lederne og deres chefer har fx forskellige vurdering af, hvorvidt der udformes ståstedsanalyser. Dette kan indikere, at der er mangelfuld gensidig information og feedback, når det kommer til ledernes lederuddannelser.