Standardiseret diagnostik i kræftpakker er et centralt element i den danske kræftindsats. Den udbredte standardisering påvirker den kliniske praksis og former patienternes og de sundheds¬professionelles oplevelser. Det viser denne nye ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Afhandlingen bidrager med et kritisk blik på standardiseringer og illustrerer, at mens kræftpakkerne lover meget på systemets vegne (det er godt og muligt at opnå, at det går hurtigt), så lykkes de alene på grund af omfattende indsatser af de involverede sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Der er konstant modsatrettede krav og forpligtigelser, der skal tilpasses eller tilsidesættes. Afhandlingen viser også, at vor samtids dominerende kræftfortælling udpeger tidlig og standardiseret kræftdiagnostik som en etisk og moralsk nødvendighed, og som derved kommer til at fremstå som den eneste rigtige mulighed for håndteringen af en potentiel kræft. En central pointe er således, at det i høj grad også er gældende fortælling om kræft og ikke alene standard¬iseringen, der får kræftpakker til at lykkes; det er fortællingen, der gør det muligt at overvinde de udfordringer, som institutions- og hverdagslivet indeholder, og som ellers kan være med til at forsinke udredningsforløbet. Afhandlingen lægger op til en diskussion af vor samtids kræftfortælling og den frygt-politik, den er et udtryk for. Afhandlingen blev forsvaret den 21. september 2018 på Aarhus Universitet.