Overgangs- og peer-støtte til udsatte grønlændere i Danmark

I Danmark kan en forholdsvis stor gruppe borgere med grønlandsk baggrund karakteriseres som socialt udsatte. Mange har vanskeligt ved at benytte det danske velfærdssystem, og der er mangel på metoder, der gavner borgerne.   

Aarhus, Odense og Vejle kommuner har i 2017-2020 afprøvet den specialiserede støttemetode Critical Time Intervention (CTI) til udsatte grønlændere i kombination med frivillig/peer-støtte, som varetages af Det Grønlandske Hus i Odense og Aarhus. Afprøvningen af CTI- og peer-støtte er en del af satspuljeaftalen for 2017-2020.

Bygger bro og nedbryder barrierer

Forløbet skal være med til at nedbryde de sproglige og kulturelle barrierer, som de udsatte grønlændere ofte oplever i mødet med det danske samfund og det danske velfærdssystem. Derved skal forløbet styrke borgerens kontakt med velfærdssystemets indsatser og hjælpe borgeren til at kunne fastholde kontakten til forskellige støttetilbud.

En CTI-medarbejder yder social og praktisk støtte til borgeren i hverdagen. Samtidig bygger medarbejderen bro og koordinerer med øvrige sociale og behandlingsmæssige indsatser.

I projektet kombineres CTI-indsatsen med støtte fra frivillige. Denne støtte skal særligt bidrage med en sproglig og kulturel dimension i indsatsen. Borgeren får blandt andet mulighed for at deltage i sociale aktiviteter sammen med den frivillige støtteperson.

Styrket livssituation og bedre trivsel i hverdagen

For en betydelig del af borgerne er der sket en markant forbedring i deres situation undervejs i forløbet.

Borgernes gennemsnitlige pointscore på WHO’s trivselsindeks (WHO-5) steg fra 52,5 i starten til 61,2 ved afslutningen af et CTI-forløb. WHO-5 måler graden af trivsel i hverdagen og kan bruges som et mål for generel trivsel og velbefindende.

Der er også sket et markant løft i det selvvurderede helbred. Ved opstarten svarede 59 procent af borgerne, at deres helbred alt i alt var ”mindre godt” eller ”dårligt”. Ved slutningen af forløbet var andelen faldet til 32 procent.

Mange borgere er kommet ud af en hjemløshedssituation undervejs i forløbet. Ved opstarten havde 56 procent deres egen bolig; ved afslutningen gjaldt det 89 procent.

Evalueringen viser også, at den håndholdte CTI-indsats har understøttet borgerens kontakt med instanser som jobcenter, familieafdeling, misbrugsbehandling og psykiatri. Samtidig har den styrket koordineringen på tværs.

Det har generelt været vanskeligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal peer-støtter med grønlandsk baggrund. Desuden ønskede en del af borgerne ikke nødvendigvis, at deres peer-støtte havde grønlandsk baggrund. Undervejs i projektperioden blev det derfor nødvendigt at omdefinere peer-delen til frivillig støtte, der også kunne udføres af personer med dansk baggrund og af personer, der ikke selv har udsathedserfaring. En erfaring er endvidere, at det kræver et stort arbejde at facilitere og understøtte peer-forløbene ved siden af CTI-indsatsen.

Nogle borgere har brug for den intensive støtte i længere tid

Et CTI-forløb varer 9 måneder. Nogle af borgerne har meget komplekse udfordringer, og for dem kan det være vanskeligt at aftrappe CTI-støtten undervejs i forløbet. De vil formentlig have gavn af en støtteindsats af længerevarende karakter som ICM-metoden (Intensive Case Management) eller ACT-metoden (Assertive Community Treatment). Erfaringerne peger også på, at det kan være vanskeligt at få en lige så specialiseret og intensiv indsats i de almindelige kommunale bostøttetilbud, og at der derfor er et generelt behov for at benytte de specialiserede indsatser som CTI, ICM eller ACT afhængigt af kompleksiteten af borgernes støttebehov.

Metode:

Evalueringen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Der er indsamlet spørgeskemabesvarelser fra både borgere og medarbejdere. Ved opstarten, i løbet af indsatsen samt ved afslutningen af CTI-forløbet besvarede borgerne et spørgeskema, der belyste deres trivsel, helbred og øvrige livssituation. På samme tidspunkter besvarede medarbejderne spørgeskemaer om hver enkelt borger. Der er gennemført interview ad to omgange med borgere, medarbejdere og øvrige aktører, der har været involveret i indsatsen. Desuden er der løbende foretaget kvalitative interview med projektmedarbejderne.