Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole

Konklusion

Undersøgelsen viser et forholdsvis turbulent første reformår. Der er imidlertid stor forskel i skolernes implementering af reformen og arbejdstidsreglerne. Mange skoleledere har valgt en pragmatisk og dynamisk tilgang, hvor de løbende har tilpasset implementeringsinitiativer til konkrete udfordringer.

Her kommer syv overordnede konklusioner fra rapporten:

1. Mange reformelementer er uklart definerede
   Lærere og pædagoger har været usikre på indholdet af reformens elementer, og det har bidraget til, at skolerne har implementeret dem meget forskelligt og med varierende succes.
2. Nye undervisningsmetoder og -principper rummer muligheder
   Lærere og pædagoger ser et potentiale i mange af reformens elementer, som er i god tråd med den udvikling, som allerede var i gang på skolerne.
3. Udfordringer med forberedelse
   En af de største udfordringer for lærere og pædagoger er at finde tid og plads til forberedelse af undervisningen. Flere lærere har oplevet at gå uforberedte til undervisningen.
4. Lærere: Fortsat motivation og jobtilfredshed
   De fleste lærere oplever, at de har rig mulighed for at påvirke undervisningen, og de motiveres af ”at gøre en forskel for eleverne”. De oplever dog, at reformen vil for mange ting på én gang, og de savner ro til at implementere den. Arbejdstidsreglerne er en udfordring for dem i højere grad end reformen.
5. Pædagoger: Reform understøtter – og udfordrer
   Pædagogerne oplever, at reformen understøtter brugen af deres kompetencer, og de finder det motiverende at samarbejde med lærerne. Nogle pædagoger motiveres også af muligheden for at indgå mere aktivt i børnenes skoledag. Mange pædagoger føler sig dog udfordrede af, at reformen har ført til fyringer, fordi en del børn har meldt sig ud af SFO’en. En del pædagoger oplever også, at de mangler relevante kompetencer.
6. Potentiale for bedre samarbejde
   Erfaringerne med øget samarbejdet har været blandede. Det har været svært for pædagogerne at blive inddraget i skoledagen, når der ikke var tid til sparring med lærerkollegerne. De pædagoger, der også tidligere var med i undervisningen, føler sig bedst ’klædt på’ til opgaven. Det er centralt, om skolen har fokus på at styrke pædagogernes kompetencer eller ej.
7. Skolelederen er vigtig for, om reformen er en succes
   Skoleledelserne er afgørende, når det gælder lærere og pædagogers oplevelser af folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne. De ledere, som har formået at forenkle og definere indholdet, har mere tilfredse og motiverede medarbejdere end de ledere, der ikke har formået at formidle et klart fokus på samme måde.

Anbefalinger

Rapporten kan give inspiration til forskellige måder, hvorpå kommuner og skoler kan implementere reformens enkeltelementer og kan gøre status på de første erfaringer.

Baggrund

Ved starten af skoleåret 2014/2015 stod de danske folkeskoler over for at skulle implementere en ny folkeskolereform og nye arbejdstidsregler.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ønsker at følge implementeringen tæt. Målet med denne undersøgelse er at afdække lærere og pædagogers erfaringer i det første skoleår.

Metode

Analysen bygger på 81 interview med skoleledere, lærere, pædagoger og bestyrelsesformænd på 21 skoler i 6 af landets kommuner samt på en spørgeskemaundersøgelse til lærere og pædagoger.