PISA 2018

I PISA 2018 scorer danske elever både i læsning, matematik og naturfag over OECD-gennemsnittet. Kigger man på de enkelte fag, så er elevernes resultater i læsning og matematik de samme som i PISA 2015. I naturfag er de danske elevers resultater imidlertid lavere i PISA 2018, end de var i 2015. Sådan lyder de overordnede konklusioner af PISA-undersøgelsen 2018.

Den internationale PISA-undersøgelse gennemføres hvert tredje år og tester elever inden for de tre faglige domæner: læsning, matematik og naturfag. Hver undersøgelse har særlig fokus på et enkelt af domænerne – kaldet undersøgelsens hoveddomæne. I PISA 2018 er læsning for tredje gang hoveddomæne.

Stabilitet for de danske elevers læsning

Danske elever opnår i 2018 i gennemsnit 501 point på PISA-læseskalaen. Niveauet for læsekompetence målt gennem PISA har været stabilt hos de danske elever siden år 2000. Danske piger scorer højere i læsning end danske drenge.

Andelen af elever, der placerer sig særligt højt på PISA-læseskalaen, er vokset fra 6,5 procent i 2015 til 8,4 procent i 2018. Andelen af elever, der scorer lavt i læsning, er 16 procent i 2018. Den andel har ligget på omkring 15 procent i samtlige PISA-undersøgelser – undtaget i 2000, da andelen var 18,2 procent.

Ingen markant forskel på piger og drenge i matematik

I gennemsnit opnår danske elever 509 point i matematik, som er over OECD-gennemsnittet på 489 point. Der er ingen markant forskel på piger og drenges matematikresultater i PISA 2018 og heller ingen markant ændring siden PISA 2015.

Andelen af elever, der scorer særligt højt i matematik er i 2018 på 11,6 procent. Modsat er andelen af lavt scorende elever 14,6 procent, hvilket svarer til de seneste runder af PISA.

Fald i danske elevers gennemsnit i naturfag

De danske elevers gennemsnit i naturfag er i 2018 på 493 point sammenlignet med OECD-gennemsnittet på 489 point. Imidlertid er der sket et fald i de danske elevers gennemsnit fra 502 i 2015, som var det hidtil højeste.

Andelen af elever, der scorer særligt højt i naturfag er i 2018 på 5,6 procent, mens andelen af elever, der scorer lavt, er på 18,7 procent. Der er ikke markant forskel på piger og drenges naturfagsresultater.

Der er i PISA 2018 færre i den højtpræsterende gruppe og flere i den lavt præsterende sammenlignet med PISA 2015. Det er dog kun udviklingen i andelen af lavt præsterende elever fra 2015 til 2018, der er statistisk signifikant.

PISA undersøger andet end kompetencer

Ud over de tre domæner undersøger PISA også, hvordan en mængde faktorer omkring eleverne hænger sammen med deres kompetencer. Det gælder for eksempel elevernes forhold til læsning, deres undervisning, brug af it, skolemiljø, elevernes baggrund og forhold omkring deres skole.

Om PISA

PISA (Programme for International Student Assessment) har til formål at teste, hvor godt elever, der befinder sig i slutningen af den undervisningspligtige alder – det vil sige 15-årige elever – er rustet til at møde fremtidens udfordringer.

PISA er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000. PISA 2018 er altså den syvende PISA-runde, og denne gang deltager i alt 79 lande, herunder de 35 OECD-medlemslande. I hvert af de 79 lande bliver skolerne tilfældigt udtrukket til at deltage i PISA.

I 2018 deltager elever, der er født i 2002. De deltagende elever bliver altså udvalgt på baggrund af alder og ikke klassetrin. Det er den alder, hvor flest unge i OECD-landene nærmer sig slutningen af deres undervisningspligtige periode. 7.657 danske unge, fordelt på 344 uddannelsesinstitutioner, deltog i PISA 2018.

Elevernes resultater i PISA-undersøgelsen kan sammenholdes med baggrundsforhold på lands-, skole- og elevniveau. Oplysningerne om baggrundsforhold bliver indsamlet gennem spørgeskemaer til elever og skoleledere. Både test og spørgeskemaerne i PISA 2018 er digitale.