PISA Etnisk 2018

Kontakt

Vibeke Tornhøj Christensen Seniorforsker, cand.scient.soc., ph.d. M: 60 91 82 60 vich@vive.dk

Danmark deltog i 2018 for syvende gang i det internationale OECD-program PISA – Programme for International Student Assessment. PISA-undersøgelsen har til hensigt at måle, hvor godt de unge er forberedt på at møde hverdagens udfordringer, både i og uden for skolen. Undersøgelsen tester eleverne i fagområderne læsning, naturfag og matematik med fokus på deres evne til at analysere, argumentere og kommunikere, mens de løser forskellige opgaver. Også personlige faktorer som motivation og skoleliv bliver undersøgt i PISA-undersøgelsen. Det sker gennem spørgeskemaer til elever og skoleledere på de deltagende uddannelsesinstitutioner. De unge, der indgår i undersøgelsen, er alle født i 2002. De er derfor 15-16 år på undersøgelsestidspunktet.

I Danmark er der i PISA 2018, ligesom i 2009, 2012 og 2015, udtrukket ekstra mange elever med indvandrerbaggrund med henblik på at kunne undersøge faglige kompetencer og skoleliv mere indgående for denne gruppe. Denne rapport, ved navn PISA Etnisk 2018, bygger på PISA-undersøgelsen gennemført i 2018 og har fokus på elever med indvandrerbaggrund. Indvandrerbaggrund henviser i PISA-undersøgelsen til elever, hvis forældre er født uden for Danmark.

Indvandrerbaggrund spiller fortsat en rolle

Både i 2009, 2012 og 2015 har elever med indvandrerbaggrund klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen end etnisk danske elever. Det samme gør sig gældende i PISA 2018, hvor forskellen mellem de to elevgrupper er på 65, 56 og 68 point i hhv. læsning, matematik og naturfag. Forskellen på læsescoren har for elever med og uden indvandrebaggrund ligget stabilt siden 2009. Imidlertid viser 2018-undersøgelsen, at forskellen er reduceret i både naturfag og matematik. Her var forskellen i elevgruppernes matematikpræstationer i 2009 på 70 point, mens den i 2018 er faldet til 56 point. I naturfag er forskellen i gennemsnitscorerne hos de to elevgrupper faldet fra 82 til 68 i samme periode.

Socioøkonomisk baggrund påvirker score

Tages der højde for andre socioøkonomiske baggrundsfaktorer end indvandrerbaggrund mindskes forskellen mellem de to elevgrupper markant. I så fald er forskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund 21, 19 og 25 point i hhv. læsning, matematik og naturfag. Samme tendens viser sig på skoleplan. Her ses, at elever på skoler med mange elever med indvandrerbaggrund generelt klarer sig dårligere i PISA end elever på skoler med færre elever med indvandrerbaggrund. Dog forsvinder denne sammenhæng, hvis der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Dermed vægter andre baggrundsforhold end andel elever med indvandrerbaggrund på skolen mindst lige så højt for PISA-resultaterne.

Godt skoleliv og tro på sig selv

Langt størstedelen af eleverne med indvandrerbaggrund har en positiv oplevelse af deres skoleliv. Elever med indvandrerbaggrund har i større grad tro på egne evner og en mere positiv tilgang til læring end elever uden indvandrerbaggrund – specielt når der tages højde for deres socioøkonomiske baggrundsforhold.

PISA og PISA Etnisk

PISA er blevet gennemført hvert tredje år siden 2000. PISA 2018 er altså den syvende PISA-runde, og denne gang deltager i alt 79 lande, herunder de 35 OECD-medlemslande. I 2018 deltager elever, der er født i 2002. De deltagende elever bliver altså udvalgt på baggrund af alder og ikke klassetrin. Det er den alder, hvor flest unge i OECD-landene nærmer sig slutningen af deres undervisningspligtige periode. 7.657 danske unge, fordelt på 344 uddannelsesinstitutioner, deltog i PISA 2018. Elevernes resultater i PISA-undersøgelsen kan sammenholdes med baggrundsforhold på lands-, skole- og elevniveau. Oplysningerne om baggrundsforhold bliver indsamlet gennem spørgeskemaer til elever og skoleledere. Både test og spørgeskemaerne i PISA 2018 er digitale.

PISA Etnisk er en underrapport af PISA 2018 og kortlægger, hvordan elever med indvandrerbaggrund præsterer i PISA-undersøgelsen. I PISA er elever med indvandrerbaggrund defineret af elevernes egne oplysninger om, hvorvidt eleven eller dennes forældrene er født uden for Danmark. En elev er defineret som førstegenerationsindvandrer, hvis eleven og begge forældre er født uden for Danmark. En elev defineres som andengenerationsindvandrer, hvis eleven er født i Danmark, men begge forældre er født uden for Danmark.