Polarisering og tilslutning til demokratiske normer

Undersøgelser fra udlandet viser, at mange mennesker nærer en stærk modvilje mod personer, der ikke deler deres politiske holdninger. Det bliver ofte kaldt polarisering.

Nogle demokratiforskere er bekymrede for, at polarisering kan mindske tilslutning til demokratiske normer og spilleregler. Derfor har Indenrigs- og Boligministeriet bedt VIVE undersøge polarisering og demokratiske normer i Danmark.

Undersøgelsen fokuserer på, hvor udbredt polarisering er, og hvor høj tilslutning borgere har til demokratiske normer. VIVE har også undersøgt, om polarisering er forbundet med lavere opbakning til demokratiske normer, og hvilken rolle politikernes egen retorik spiller.

Polarisering er på samme niveau som for 30 år siden

Helt overordnet viser undersøgelsen, at polariseringen er på et niveau, som ikke bør vække bekymring. Uenighed er et grundvilkår i politik, og danskerne har forskellige holdninger til forskellige partier og deres vælgere. Men kun få danskere har stærke negative følelser over for politiske modstandere, og polariseringen har været relativt stabil de seneste 30 år.

Polarisering synes ikke at være tæt forbundet med manglende opbakning til demokratiske normer. Selv stærk modvilje mod politiske modstandere får ikke danskerne til at opgive demokratiske værdier.

Meget få borgere bakker aktivt op om antidemokratiske normer og handlinger. Dog vil et ret stort mindretal til en vis grad acceptere handlinger, der bryder med grundlæggende demokratiske normer. Det kan være trusler og vold mod politikere med ekstreme holdninger eller begrænsninger af bestemte gruppers demokratiske rettigheder.

Undersøgelsen peger tilmed på, at politikere kan mindske polariseringen blandt borgerne. Det kan de gøre ved at ytre personlig respekt og sympati for deres politiske modstandere. Hvorvidt borgerne hører politikere, der taler respektfuldt om deres modstandere, afhænger dog ikke kun af politikerne. Nyhedsmediernes prioritering i deres politiske dækning spiller også en stor rolle.  

Metode

Undersøgelsen er metodisk baseret på to hovedelementer:

1. Desk research, hvor vi systematisk har afdækket allerede tilgængelig viden i form af videnskabelige artikler, rapporter osv.
2. En spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 2.000 danske borgere. Ved udformningen af spørgeskemaet er der taget i udgangspunkt i den eksisterende forskningslitteratur. Der har dog også været fokus på at tilpasse spørgsmålene til den danske kontekst. Dataindsamlingen er gennemført i samarbejde med Epinion. I den efterfølgende databehandling er data blevet vægtet for at sikre, at besvarelser afspejler den danske befolkning på centrale demografiske, geografiske og holdningsmæssige variable. Specifikt har vi vægtet på køn, alder, region, uddannelse og stemmeadfærd