Præferencer for fremtidens ældrepleje

Det stigende antal danskere på 80+ år forventes at presse udgifterne til hjemmeplejen i de kommende år. Samtidig støtter danskerne i høj grad den formelle omsorgskultur, hvor plejen af samfundets ældre varetages af professionelle frem for eksempelvis familiemedlemmer.

Når den offentlige ældrepleje er under pres, og det er usandsynligt, at familiemedlemmer træder til, får man en situation, hvor efterspørgslen på privat ældrepleje kan komme til at stige i fremtiden.

I denne rapport har vi undersøgt, hvor villige fremtidens hjemmehjælpsmodtagere er til at betale for tilkøb af specifikke private plejeydelser. Helt præcist omfatter undersøgelsen 54-64-årige danskere, der på tidspunktet for undersøgelsen ikke modtog hjemmehjælp.

Undersøgelsen er en del af projektet MATURE – Meeting the challenges in population ageing through innovation and cultural adaptation of welfare society, som er finansieret af Innovationsfonden.

Resultater

Betalingsviljen for at tilkøbe hjemmeplejeydelser er stærkt knyttet til borgerens ressourcer, viser undersøgelsen. Især er borgere med et højt uddannelsesniveau, men også med en (relativt set) stor formue, villige til at betale for private hjemmehjælpsydelser. Det betyder, at viljen til at betale er stærkt knyttet til muligheden for at betale for forbedret ældreservice.

Der er også stor betalingsvilje blandt borgere, der ikke har en tro på, at velfærdssystemet kan garantere alle ældre den omsorg og pleje, de har brug for i fremtiden, sammenlignet med respondenter med en høj tro på velfærdssystemet.

Et scenarie, hvor mange (ressourcestærke) ældre borgere tilkøber private hjemmehjælpsydelser, kan dermed blive virkelighed inden for de næste 20-30 år.

Anbefalinger

Undersøgelsen viser, at borgerne i gennemsnit har størst vilje til at betale for:

• at deres hjemmehjælp leveres af et fast team af hjælpere
• at de får et ekstra bad om ugen
• at de får mulighed for at deltage i et aktivitetstilbud.

Det betyder også, at borgerne i gennemsnit har stærke præferencer for disse ydelser. Kommunerne kan derfor øge borgernes oplevelse af kvalitet i hjemmeplejen, hvis de tilbyder disse tre ydelser.

Metode

Undersøgelsen er gennemført som et valghandlingseksperiment. 4.000 borgere i alderen 54-64 år blev via deres e-boks inviteret til at deltage i undersøgelsen.

Respondenterne blev otte gange præsenteret for et sæt af tre forskellige servicepakker, der indeholdt forskellige serviceydelser og priser. Derefter blev de bedt om at vælge den pakke, som de syntes bedst om. Ved at variere serviceydelser og priser og studere respondenternes valg udledte vi estimater for deres betalingsvilje for de forskellige serviceydelser til ældre.

1.154 besvarede undersøgelsen. Det er en svarprocent på 29. Efter at have ekskluderet ikke valide besvarelser, baserer hovedanalyserne sig på n=965 besvarelser. Der blev foretaget en følsomhedsanalyse, hvor vi anvender vægte for at korrigere for skævheder i bortfaldet.