Projekt "Læring der ses"

Baggrund

Frederiksberg og Københavns Kommuner har gennemført udviklingsprojektet ’Læring, der ses’ på mellemtrinnet på samtlige skoler i kommunerne. Projektet med at udvikle skolerne begyndte i 2015 og har haft fokus på at ændre den pædagogiske praksis i forhold til følgende seks parametre:

• Målstyret læring (fx at mål er synlige og kendte for eleverne)
• Differentiering (fx at det er tydeligt for eleverne, at det er muligt at have forskellig grad af målopfyldelse for forskellige elever)
• Progressionsvurdering (fx at eleverne forstår og kan fortælle om fremskridt i egen læring)
• Feedback (fx at eleverne kan modtage og anvende feedback fra læreren eller pædagogen
• Evaluering (fx at eleverne tager aktivt del i evalueringen af undervisningen)
• Inkluderende læringsmiljøer (fx et læringsmiljø, hvor alle elever er anerkendte deltagere i det sociale og faglige fællesskab med pædagoger og lærere).

I løbet af projektet er der blevet uddannet tre didaktiske vejvisere på hver skole, som gennem aktionslæringsforløb og andre tiltag har understøttet ændringen af praksis blandt alle medarbejdere på mellemtrinnet. Kompetenceudviklingen er gennemført af Københavns Professionshøjskole.

Konklusion

Både medarbejdere og didaktiske vejvisere vurderer, at de har ændret praksis i arbejdet med de seks parametre i ’Læring, der ses’. Medarbejderne på de skoler, hvor arbejdet med ’Læring, der ses’ har været prioriteret, vurderer i højeste grad, at de har ændret praksis. Medarbejdere, der har været igennem et aktionslæringsforløb vurderer således i højere grad, at de har ændret praksis, end medarbejdere, der ikke har. Medarbejdere, der oplever, at ’Læring, der ses’ har været på dagsordenen i deres teamsamarbejde, vurderer også i højere grad, at de har ændret praksis end medarbejdere, der ikke har oplever det. Tilsvarende vurderer medarbejdere på skoler, hvor de oplever, at lederne løbende har rammesat arbejdet med ’Læring, der ses’, i højere grad, at de har ændret praksis, end andre medarbejdere.

Resultaterne tyder på, at der er en sammenhæng mellem arbejdet med ’Læring, der ses’ og ændringen af praksis. Evalueringen kan dog ikke entydigt konkludere, at projektet er den eneste årsag til ændringen. Der er også en række andre faktorer, der sandsynligvis har spillet ind. Det gælder blandt andet implementeringen af folkeskolereformen og arbejdet med læringsplatforme.

Anbefalinger

Prioritering af arbejdet med ’Læring, der ses’ på skolen ser ud til at understøtte en ændring af praksis. Men lærere og pædagoger oplever, at manglende tid til at arbejde med aktionslæringsforløb og til at arbejde med parametrene i den daglige undervisning er en væsentlig barriere for at ændre praksis.

For at styrke arbejdet med ’Læring, der ses’ anbefaler vi derfor, at man i det videre arbejde sætter fokus på:

• at skabe gode rammer for aktionslæringsforløb – for eksempel ved at skemalægge forløbene fra skoleårets begyndelse.
• at skoleledelserne støttes i at tydeliggøre rammerne for arbejdet.
• at ’Læring, der ses’ sættes på dagsordenen i teamsamarbejdet – for eksempel ved at medarbejderne i teamet deltager i hinandens aktionslæringsforløb.
• at arbejdet med at få de seks parametre til at fungere i hverdagens undervisning fortsættes. Der er behov for at udvikle tilgange, der giver mulighed for at arbejde med parametrene, så det både virker positivt for eleverne og kan rummes inden for de tidsmæssige rammer, som medarbejderne arbejder under.

Metode

Der er samlet data ind ad tre omgange i projektet – ved projektets begyndelse, midtvejs og ved afslutningen. Denne slutevaluering er baseret på:

• en spørgeskemaundersøgelse blandt alle pædagogiske medarbejdere på mellemtrinnet i de to kommuner
• en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og didaktiske vejvisere. Den er en gentagelse af en spørgeskemaundersøgelse ved projektets begyndelse og fungerer derfor som en ’efter-måling’
• interview med medarbejdere, ledere og didaktiske vejvisere fra seks skoler, som – med en enkelt undtagelse – er fulgt gennem hele forløbet.

Dataindsamlingen til slutevalueringen er foregået i efteråret 2017.