Psykiske belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og fængselsbetjente

Risiko for at udvikle psykiske belastningsreaktioner

I begge faggrupper har en del nuværende og tidligere medarbejdere ansat fra 2009-2019 fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion som angst, depression og PTSD.

Polititjenestemænd:

• 4,4 procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion.
• 3,0 procent har fået en diagnose for reaktion på svær belastning (inklusive PTSD).

Fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente:

• 14,2 procent har fået en psykiatrisk diagnose for en belastningsreaktion.
• 11,4 procent har fået en diagnose for reaktion på svær belastning (inklusive PTSD).

Ser man kun på nuværende medarbejdere, har 2,0 procent af de nuværende polititjenestemænd fået en diagnose for en reaktion på svær belastning. Det samme gælder for 5,4 procent af de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente. De nuværende medarbejdere har også deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 3,7 procent af de nuværende polititjenestemænd opfylder diagnosekriterier for PTSD, mens tallet er 13,5 procent blandt de nuværende fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente.

Udfordringer med at gennemføre indsatser

Både politiet og Kriminalforsorgen har et beredskab efter voldsomme hændelser og en række øvrige indsatser og støttetilbud til ansatte med arbejdsrelaterede psykiske belastninger.

Der er overordnet tilfredshed med de etablerede koncepter og indsatser både i politiet og Kriminalforsorgen. Dog peger undersøgelsen på en række strukturelle, kulturelle og organisatoriske udfordringer for at sikre gennemførslen af forebyggende indsatser og støtte til ansatte med psykiske belastningsreaktioner. Blandt udfordringerne er manglende bemanding og ressourcer samt tids- og arbejdspres. Derudover kan en arbejdspladskultur, hvor robusthed og usårlighed vægtes højt, forhindre, at betjente erkender psykiske belastninger og udgøre barrierer for, at betjente opsøger psykologhjælp eller støtte i det hele taget.

Metode

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af både administrative data, registerdata og spørgeskemadata samt interview med udvalgte nuværende og tidligere medarbejdere:

• Spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende ansatte polititjenestemænd (n = 7288 besvarelser), fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente (n = 1.393 besvarelser) i Danmark, Grønland og Færøerne i december 2019.
  
  
• Administrative oplysninger for nuværende og tidligere ansatte polititjenestemænd (n = 14.289 personer), fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente (n = 4.405 personer) i perioden 2009-2019.
  
  
• Registeroplysninger om blandt andet psykiatriske diagnoser fra 1995-2018 for nuværende og tidligere ansatte bosiddende i Danmark.
  
  
• Fokusgruppeinterview med 20 mellemledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i politiet og Kriminalforsorgen i Danmark.
  
  
• Interview med 7 mellemledere, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanter i politiet og Kriminalforsorgen i Grønland.
  
  
• Individuelle interview med 12 nuværende og tidligere danske polititjenestemænd og fængselsbetjente med PTSD.

De første resultater fra undersøgelsen blev i marts 2020 udgivet som et notat. Læs notatet her.