Pushed out of the education system: using a natural experiment to evaluate consequences for boys

I 2015 blev der i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen indført et nyt karakterkrav på 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Karakterkravet påvirker uddannelsesmulighederne for drenge med karakterer under 02 ved afgangsprøven, som også er i risikogruppen for at begå kriminalitet.

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse sker typisk i alderen mellem 15 og 18 år, hvilket er samme alder, hvor risikoen for at begå kriminalitet er højest. Tidligere forskning har vist, at uddannelse kan mindske risikoen for kriminalitet. Samtidig er erhvervsuddannelserne det foretrukne uddannelsesvalg blandt denne gruppe af drenge med lave karakterer fra afgangsprøven og det første skridt på vejen til et faglært arbejde. Derfor er det også et vigtigt skridt for både de unge og samfundsøkonomien.

Så hvad betyder det for ungdomskriminaliteten, når nogle drenge ikke længere kan begynde på en erhvervsuddannelse på grund af nye karakterkrav? Det er et vigtigt spørgsmål, som dette nye studie belyser ved at vise, at karakterkravet har skubbet drenge med lave afgangskarakterer ud af ungdomsuddannelserne og har øget sandsynligheden for at begå ungdomskriminalitet på kort sigt – men ikke på lidt længere sigt. Dermed bidrager studiet med ny forskning om, hvilken effekt det har at påbegynde en erhvervsuddannelse for unges kriminalitet. Andre lignende studier kigger typisk enten på effekter af at droppe ud af uddannelse eller af at øge antallet af uddannelsesår for unges kriminalitet.

Drenge med de laveste karakterer kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse

Introduktionen af karakterkravet til erhvervsuddannelserne har haft betydning for drenge med karakterer under 02 ved afgangsprøven. Blandt drenge med karakterer fra 9. klasses afgangsprøve i 2015 opfyldte 4,4 procent ikke karakterkravet (svarende til 1.343 drenge). Karakterkravet har mindsket deres sandsynlighed for at være i gang med en erhvervsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse med 62 procent: I 2014 (før reformen) var 21 procent af drenge med karakterer under 02 i gang med en erhvervsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, men i 2015 (efter reformen) faldt andelen til 8 procent. Samtidig er der ingen signifikante ændringer i andelen af drenge med karakterer under 02 på gymnasiale uddannelser, som var 2 procent i 2015. 12 måneder efter studiestart er andelen, der er i gang med en erhvervsuddannelse, fortsat 58 procent lavere sammenliget med før indførslen af karakterkravet.

Betydning for kriminalitet?

Det ser ud til, at dette skub ud af ungdomsuddannelserne har medført en stigning på 2 procentpoint i sandsynligheden for en sigtelse 9 måneder efter afslutningen af 9. klasse. 12 måneder efter er der dog ingen effekt på kriminalitet, mens der stadig en betydelig større andel af drenge, som er uden for ungdomsuddannelserne end før karakterkravet. Det tyder på, at nogle af drengene, der er har oplevet karakterkravet som en barriere for at påbegynde erhvervsuddannelse, begår kriminalitet tidligere, end de ellers ville have gjort. Det ser til gengæld ikke ud til, at flere drenge begår kriminalitet. Fordi vi kun har ét års opfølgningsperiode, er det ikke muligt ud fra denne undersøgelse at konkludere på de mere langsigtede effekter af karakterkravet. Tidligere påbegyndelse af en kriminel løbebane kan dog have store konsekvenser for de unge på sigt, fordi andre undersøgelser viser, at jo tidligere man påbegynder en kriminel løbebane, jo større sandsynlighed er der for, at man fortsætter en kriminel løbebane efter ungdomsårene. Resultaterne fra studiet peger dermed på, at det er vigtigt at medtage overvejelser om øvrige konsekvenser for de unges liv, når der vedtages politiske beslutninger om de unges uddannelsesmuligheder.

Metode

Metodisk er det vanskeligt at undersøge effekten af uddannelse på kriminalitet, fordi det ikke er tilfældigt, hvem der påbegynder uddannelse, og hvem der begår kriminalitet. I undersøgelsen anvender vi derfor introduktionen af karakterkravet som et naturligt eksperiment til at estimere effekten på kriminel adfærd. I analyserne har vi koblet en lang række danske registerdata sammen og sammenligner udviklingen i uddannelsessituation og sigtelser for drenge, der færdiggjorde 9. klasse i 2014 før karakterkravet, med drenge, der færdiggjorde 9. klasse i 2015 efter karakterkravet. I analyserne inddeles alle 60.759 drenge, der har karakterer fra folkeskolens afgangsprøver i 2014 og 2015 i grupper fra de højeste til de laveste på karakterskalaen, og vi sammenligner forskelle i udviklingen blandt disse karaktergrupper før og efter reformen af karakterkravet.