Ready or not, here I come: the significance of information about educational success for educational decisions

I 8. klasse får alle elever en uddannelsesparathedsvurdering (UPV), hvor lærerne og uddannelsesvejlederne kan vurdere eleven som enten ’parat’ eller ’ikke parat’ til ungdomsuddannelse. Vurderingen i 8. klasse er en foreløbig vurdering forud for den endelige UPV i 9. klasse. Dermed har vurderingen i 8. klasse ingen formel betydning for elevernes uddannelsesmuligheder. Det kan dog være, at skolernes besked til eleverne og deres forældre om elevens parathed til ungdomsuddannelserne påvirker elevernes uddannelsesvalg, selvom den ingen formel betydning har.

Anden forskning viser, at information om uddannelsesmuligheder påvirker elevers uddannelsesvalg, og at elever fra hjem med lavere socioøkonomiske ressourcer har mere tilbøjelighed til at tilpasse deres uddannelsesvalg til information om sandsynligheden for succes i uddannelsessystemet.

Dette nye studie fra VIVE bidrager til den eksisterende viden på tre måder. For det første fokuserer studiet på betydningen af en vurdering af elevens parathed i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse med kun to udfald – et positivt (parat) eller negativt (ikke parat). For det andet fokuserer studiet på elever med karakterer i den lavere del af karakterskalaen. For det tredje anvender det et metodisk design, som giver bedre grundlag for kausale tolkninger af resultaterne.

Social baggrund har betydning for effekten af UPV’en på elevernes valg

Resultaterne af studiet tyder på, beskeden ’parat’/’ikke parat’ (UPV’en) påvirker elevernes veje gennem uddannelsessystemet – men forskelligt afhængigt af elevernes sociale baggrund. Eleverne reagerer ikke på beskeden ’ikke parat’ ved at forlade uddannelsessystemet. I stedet øger en negativ vurdering sandsynligheden for at starte på en erhvervsuddannelse med seks procentpoint sammenlignet med deres klassekammerater, der erklæres parat og har lignende karakterer i 8. klasse. Derudover har særligt elever fra mindre ressourcestærk social baggrund, som får en negativ vurdering, en større sandsynlighed for at gå i 10. klasse og dermed udskyde ungdomsuddannelse med et år, end deres klassekammerater, som får en positiv vurdering og har næsten de samme karakterer.

Metode

For at blive vurderet parat i 8. klasse skal eleven have et karaktergennemsnit på minimum 4 i 8. klasses standpunktskarakterer. Denne karakterspecifikke grænse for at blive vurderet parat eller ej gør det muligt at sammenligne uddannelsesvalg for elever, der har meget ens faglige præstationer, men hvor den ene elev erklæres parat, og den anden elev erklæres ikke parat. Således måles effekten af UPV’en på uddannelsesvalg blandt elever med karakterer på grænsen til en positiv vurdering. Undersøgelsen er baseret på data for elever, der færdigjorde 9. klasse i 2016-2018. Pr. 1. oktober 2022 ændrede Folketinget UPV’en, så begrebet ’Parat til andre uddannelsesaktiviteter mv. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser’ anvendes i stedet for begrebet ’ikke-uddannelsesparat’.

Studiet har to metodiske begrænsninger. For det første fokuserer studiet på elever med grundskolekarakterer tæt på grænsen (4,0) for at blive vurderet parat. Det betyder også, at resultaterne ikke nødvendigvis kan generaliseres til studerende længere væk fra karaktergrænsen på 4,0. For eksempel er det ikke sikkert, at resultaterne er gældende for studerende med et karaktergennemsnit på 02 eller 10 i 8. klasse. For det andet har undersøgelsen på grund af databegrænsninger en ret kort opfølgningsperiode (et år efter endt grundskole), så det er ikke muligt at undersøge effekter på færdiggørelse af uddannelse. Derudover kan studiet heller ikke sige noget om potentielle stigmatiserende effekter af UPV’en.