Sårbare børn

Konklusion

I rapporten identificerer KORA en gruppe sårbare børn og undersøger, hvordan disse sårbare børn klarer sig fagligt i grundskolen på tværs af landets kommuner. Gruppen af sårbare børn er defineret som de 10 procent af alle danske børn, der i kraft af deres sociale og sundhedsmæssige opvækstvilkår har størst risiko for at modtage anbringelse eller forebyggende foranstaltninger.

Rapporten har tre centrale konklusioner:

1. De sårbare børn klarer sig markant dårligere ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve end deres jævnaldrende. Mens de sårbare børn opnåede et karaktergennemsnit på 4,7, opnåede gruppen af øvrige børn et snit, som lå hele 2 karakterpoint højere, nemlig på 6,7.
2. Et løft af de sårbare børns skolepræstationer er en stor udfordring for alle kommuner. I flertallet af kommunerne er der nemlig meget lille forskel på, hvordan de sårbare børn klarer sig i skolen. Sandsynligheden for, at det gennemsnitlige sårbare barn opnår en afgangsprøve med et karaktergennemsnit på mindst 2, ligger således inden for 70 til 73 procent i hele 77 af landets 98 kommuner.
3. Der er en forskel på cirka 0,5 karakterpoint på det snit, som det gennemsnitlige sårbare barn opnår i den kommune, som har henholdsvis dårligst og bedst effekt på de sårbare børns skolepræstationer. De kommuner, som har sværest ved at løfte de sårbare børn, har altså et vist forbedringspotentiale i forhold til at blive lige så dygtige som de kommuner, der klarer sig bedst.

Anbefalinger

Projektets resultater understreger et behov for at fastholde fokus på, hvordan man kan hjælpe socialt sårbare børn med at opnå et højere fagligt niveau i grundskolen, sådan som der er politisk fokus på i for eksempel folkeskolereformen.

Resultaterne indikerer, at nogle kommuner kunne finde inspiration til, hvordan de kan hjælpe de sårbare børn til at klare sig bedre i grundskolen ved at se på praksis i nogle af de kommuner, som klarer sig bedst i rapportens benchmarkinganalyser.

Samtidig viser analyserne dog også, at et løft af de sårbare børns skolepræstationer er en udfordring i alle kommuner.

Derudover vil gruppen af sårbare børn, som den er defineret i denne rapport, kunne danne udgangspunkt for kommunale sammenligninger på en række andre områder. I fremtidige analyser vil det for eksempel være oplagt at undersøge de kommunale forskelle i, hvordan sårbare børn og unge klarer sig i forhold til ungdomsuddannelse og beskæftigelse.

Baggrund

Tidligere forskning indikerer, at udsatte børn, som klarer sig dårligt i grundskolen, har større risiko for senere i livet at ende i misbrug, på overførselsindkomster og for at begå alvorlig kriminalitet eller selvmord end de udsatte børn, som klarer sig bedre i skolen.

Resultaterne tyder på, at uddannelse i sig selv kan være en beskyttende faktor mod ugunstig udvikling for børn i socialt sårbare positioner. Samtidig kan det konstateres, at danske børn, som har socialt sårbare opvækstvilkår, generelt klarer sig relativt dårligt i grundskolen sammenlignet deres jævnaldrende.

På den baggrund har Socialstyrelsen bedt KORA om at undersøge, om de sårbare børns uddannelsesmæssige efterslæb er lige stort på tværs af landets kommuner, eller om nogle kommuner har været dygtigere til at løfte de sårbare børns skolepræstationer end andre.

Forhåbningen er, at succesfulde strategier på denne måde kan udbredes til flere kommuner.

Metode

Rapportens konklusioner er baseret på en række registeranalyser af detaljerede individdata fra Danmarks Statistik, Statens Serum Institut og Uni-C. Der anvendes data om alle danske børn født i årene 1992-1997 samt disse børns forældre. Både børn og forældre følges fra det år, barnet bliver født, til og med året, hvor barnet forventes at forlade grundskolen.