Salg af sex i Danmark 2020

VIVE har kortlagt sexsalg i Danmark. Forskerne har haft adgang til unikke data, der giver detaljeret viden om antallet af sexsælgere og deres levevilkår, som de ser ud i 2020.

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Ældreministeriet, udført for Socialstyrelsen og finansieret af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023.

4.500 personer har solgt sex i 2020

Sexsælgere er ikke en nem gruppe at tælle. Det skyldes ikke mindst, at salg af sex er et tabubelagt emne, og at mange sexsælgere ønsker at være anonyme for at beskytte deres eget og familiens privatliv.

Forskere fra VIVE har kombineret data fra en lang række forskellige kilder. På den baggrund vurderer de, at 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af 2020 i Danmark.

VIVE (det daværende SFI) har tidligere gennemført en kortlægning af sexsalg i forbindelse med projektet ’Prostitution i Danmark’ fra 2011. Denne kortlægning estimerede, at antallet af sexsælgere var 3.100. Der er dog ikke nødvendigvis tale om en stigning i antallet af sexsælgere. Forskerne har i denne undersøgelse haft adgang til unikke data, som ikke var inkluderet i den tidligere undersøgelse.

Sexsælgere er en sammensat gruppe

Kortlægningen viser overordnet set, at danske sexsælgere adskiller sig fra deres jævnaldrende på en række sociale faktorer. Eksempelvis er der en større andel af sexsælgerne, som har været anbragt uden for hjemmet i løbet af deres opvækst, og der er også en større andel, som har oplevet hjemløshed, har fængselsdomme, eller som har været ofre for en strafferetslig forbrydelse. Sexsælgerne har som samlet gruppe desuden et lavere uddannelsesniveau og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende.

Sexsælgerne er dog en meget sammensat gruppe, hvilket betyder, at langt fra alle sexsælgere kan beskrives som udsatte. Kortlægningen viser, at det primært er en mindre gruppe af sexsælgere, der oplever meget komplekse sociale problemer, såsom hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom. Ligesom det også er inden for denne gruppe af sexsælgere, at der er flest, som har erfaringer med at være ofre for en forbrydelse eller selv at komme i fængsel.

Sexsalg er blevet individualiseret

De seneste 10 år er der sket en individualisering af sexsalg. En stor del af danske sexsælgerne beretter, at de opererer på egen hånd fremfor eksempelvis at være tilknyttet en klinik.

Individualisering er blandt andet drevet af den teknologiske udvikling. I dag kan den enkelte sexsælger komme i kontakt med kunder på sociale medier og internetportaler. Fænomener som sugardating og andre former for transaktionel sex bidrager også til en individualisering af sexsalget. Skellene mellem de traditionelle former for sexsalg, som salg på klinik, salg på gade og escort, bliver mere udvisket. For udenlandske sexsælgere slår individualiseringen dog ikke igennem i samme omfang som for danske sexsælgere.

Sexsælgerne har fået større frihed til at planlægge, hvor, hvornår og hvor ofte de sælger, og minimere udgifterne ved salget. Individualiseringen stiller dog store krav til sexsælgernes risikohåndtering. Den enkelte sælger bliver selv ansvarlig for at sørge for, at rammerne for salget er sikre, og bruger mange kræfter på at sikre sig selv.

Både behov for penge og seksuel lyst motiverer

Sexsalg er ikke et entydigt fænomen. Sexsælgere har ofte flere forskellige bevæggrunde til at sælge sex, og for den samme sexsælger kan salget i nogle situationer føles seksuelt tilfredsstillende, mens det i andre situationer kan føles grænseoverskridende.

Når salget har stået på over tid, beretter flere sexsælgere, at den seksuelle lyst træder i baggrunden, mens behovet for at tjene penge kommer til at spille en større rolle. Det samme gør den fleksibilitet, som salget af sex ifølge sexsælgerne giver deres liv. Desuden er der en gruppe sexsælgere, der føler sig tvunget til at sælge sex, eller som beskriver tidligere traumer som årsag til deres sexsalg.

Den altoverskyggende motivation for udenlandske sexsælgere er at få råd til basale livsnødvendigheder til sig selv og deres familie. Tvang spiller også en langt større rolle end blandt danske sexsælgere. Enkelte af de udenlandske sexsælgere fortæller om tvang, og at de ikke vidste, at de skulle sælge sex, da de kom til Danmark. En særlig udfordring for dem er, at de ikke nødvendigvis ønsker at blive identificeret som ofre for trafficking, fordi de frygter at blive sendt tilbage til deres hjemland.

Sexsalg bliver set som en midlertidig beskæftigelse

De fleste danske sexsælgere betragter sexsalget som en midlertidig beskæftigelse, der passer ind i deres liv nu og her. De har dog ikke nødvendigvis nogen præcis idé om, hvornår de vil stoppe med at sælge sex, men kun 5 procent af de danske sexsælgere forventer at sælge sex om 5 år.  

Udenlandske sexsælgere har et større ønske end danske sexsælgere om at stoppe med at sælge sex. Der er dog færre, der forventer, at det vil ske. Over halvdelen af de udenlandske ønsker i høj eller nogen grad at stoppe med at sælge sex. For de danske gør dette sig gældende for 14 procent. 64 procent af de udenlandske sexsælgere forventer dog stadig at sælge sex om 1 år, og 35 procent forventer fortsat at sælge sex om 5 år.

Metode:

Kortlægningen er gennemført ved brug af en omfattende kombination af kvantitative og kvalitative datakilder. Vi trækker konkret på fire kvantitative datakilder: eksterne data/registreringer, registerdata, spørgeskemadata samt data fra annoncer for sexsalg. De kvalitative data består af interviews med tidligere og aktive sexsælgere samt interviews/sparringssamtaler med fagpersoner fra sociale tilbud målrettet sexsælgere.

Rapporten gør brug af en triangulering af både datakilder og metoder, hvilket er med til at styrke undersøgelsens validitet. Trianguleringen af metoder er særlig væsentlig, da undersøgelser af sexsalg generelt er metodisk udfordrende, idet der er tale om et dynamisk felt, hvor det kan være vanskeligt at få adgang til forskellige relevante datakilder, som kan bruges til at belyse sexsalg.