Samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner/opholdssteder

Stadig flere af de anbragte børn og unge bor i familiepleje. Flere af disse børn har komplekse udfordringer, og det stiller nye krav til plejefamilierne og den faglige støtte, som de modtager.

Socialstyrelsen har finansieret et projektet, hvor fire kommuner har udviklet en samarbejdsmodel til plejefamilier med supplering af den støtte, de i forvejen får, med støtte og supervision fra højt kvalificerede fagpersoner fra døgninstitutioner eller opholdssteder. Samarbejdsmodellen skal på sigt bidrage til øget trivsel blandt de anbragte børn og unge samt støtte stabilitet i anbringelserne.
Samarbejdsmodellen har fire kerneelementer:

• Tværgående samarbejde mellem familieplejen, myndighedsrådgivere, døgninstitutioner og plejefamilier
• Kompetenceudvikling af plejefamilierne leveret af døgninstitutionerne
• Netværk blandt plejefamilierne
• Akuttelefon, som giver telefonisk adgang til fagprofessionelle døgnet rundt.

Denne rapport udgør slutevalueringen af projektet og afdækker implementeringserfaringer, foreløbige resultater samt omkostningsniveau.

Resultater:

To hovedvarianter med forskellig virkning

De fire kommuner har udviklet hver deres egen tilpassede udgave af samarbejdsmodellen, og der er to hovedvarianter: 1) Den individuelle model, hvor det bærende element i indsatsen er individuel supervision med fokus på en konkret problematik, og 2) den gruppebaserede model, hvor fokus er bredere med henblik på opkvalificering af plejefamilierne og på at skabe faglige fællesskaber.

Begge varianter øger plejeforældrenes selvvurderede kompetencer, men de plejeforældre, der har været en del af den gruppebaserede model, oplever i tillæg en reduceret oplevelse af stress i (pleje)forældrerollen og en øget tilfredshed i rollen. Evalueringen tyder således på, at den individuelle model først og fremmest virker ved at styrke plejefamiliernes kompetencer til at håndtere konkrete udfordringer, mens den gruppebaserede også virker ved at styrke plejeforældrenes trivsel i rollen som plejeforældre.

… men også forskelligt ressourceforbrug

Et forløb for en plejefamilie i den individuelle model koster 13.500 kr. Et forløb i den gruppebaserede indsats koster mellem 108.000 kr. og 137.000 kr. Forskellen forklares i høj grad med varigheden af indsatsen. Den individuelle model forløber over nogle måneder. Den gruppebaserede model forløber over 5 år i beregningerne.

Anbefalinger

Evalueringen peger på følgende opmærksomhedspunkter i implementeringen af samarbejdsmodellen:

Samarbejdet mellem døgninstitutionsmedarbejderne og familieplejekonsulenter kræver opmærksomhed

Alle plejefamilierne har i forvejen tilknyttet en fast familieplejekonsulent, der bl.a. har til opgave at støtte plejefamilierne. Familieplejekonsulenterne kan være bekymrede for at lukke døgninstitutionsmedarbejderne ind i denne opgave. Implementeringen kræver derfor et stærkt ledelsesfokus – ikke mindst fra lederen af familieplejekonsulenterne.

Klar rollefordeling er vigtig

Uklar rollefordeling er en udfordring for samarbejdet mellem familieplejekonsulenter og døgninstitutionsmedarbejdere. Tydelige funktionsbeskrivelser kombineret med systematisk kommunikation kan gøre rollerne tydeligere. Systematisk kommunikation bidrager også til at styrke relationerne. Øget kendskab til hinandens kompetencer og gensidig respekt for hinandens roller er også vigtigt for et godt samarbejde.

Målgruppen i de gruppebaserede indsatser

Motivation hos plejeforældrene er en forudsætning for, at samarbejdsmodellen kan implementeres, og den afhænger både af, om modellen kan dække et behov, og af hvor mange ressourcer, det kræver af dem at deltage.

Det kan være relativt ressourcekrævende for plejeforældrene at deltage i en gruppebaseret samarbejdsmodel. Evalueringen tyder på, at de erfarne eller pædagogisk uddannede plejeforældre ikke får så meget nyt og brugbart med sig. Selve det at få et netværk med andre plejefamilier, hvor der foregår en styret samtale, vurderes af flere informanter at være værdifuldt – også for de erfarne plejeforældre. At sammensætte grupperne efter børnenes alder kan også styrke relevansen for deltagerne.

Metode

Evalueringen er baseret på kvalitative interview med 72 personer, spørgeskemadata fra 129 plejefamilier samt registreringer af tidsforbruget i indsatsen.

Samarbejdsmodellen er blevet udviklet og afprøvet i en situation med covid-19-restriktioner. Implementeringskonteksten har derfor været usædvanlig, og indsatsen har skullet virke under unormale forhold. Det påvirker, hvordan evalueringens resultater kan fortolkes, for den kontekst, som indsatsen skal fungere i efterfølgende, bliver væsentlig anderledes. Resultaterne for plejeforældrene og børnene skal derfor læses med dette forbehold.