Kontakt
Ifølge FN’s handicapkonvention, som Danmark har været omfattet af siden 2009, skal mennesker med handicap så vidt muligt have samme muligheder som den øvrige befolkning. Denne rapport belyser, i hvilket omfang dette gør sig gældende for mennesker med større og mindre selvrapporterede fysiske handicap i 2019. Der undersøges forskelle mellem mennesker uden fysisk handicap og mennesker med henholdsvis større og mindre fysiske handicap i uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab.
Undersøgelsen er finansieret af den daværende Satspulje og bestilt af Social- og Indenrigsministeriet.
Resultater
Lavere uddannelse og større arbejdsløshed blandt mennesker med større fysiske handicap
Undersøgelsen viser, at mennesker med større fysiske handicap i lavere grad end mennesker uden handicap har en videregående uddannelse.
Beskæftigelsen for mennesker med større fysiske handicap ligger også betydeligt lavere end beskæftigelsen for mennesker uden handicap. Forskellene er især store i aldersgruppen 50-59 år. I denne gruppe er knap 50 procent med større fysiske handicap i beskæftigelse (inklusiv fleksjob, skånejob og uddannelse), mens den tilsvarende andel blandt mennesker uden fysiske handicap er 94 procent.
Mindre socialt samvær, men større deltagelse i foreningslivet
Mennesker med større fysisk handicap ser deres venner og familie mere sjældent og deltager i mindre omfang i kulturelle aktiviteter end mennesker uden fysisk handicap. Til gengæld deltager de i større omfang i foreningslivet end mennesker uden fysisk handicap. Dette kan eventuelt skyldes, at man i foreningslivet har nogle rammer, der gør det muligt for mennesker med fysiske handicap at deltage.
Mennesker med mindre fysiske handicap har knap så mange udfordringer
Helt overordnet set minder levevilkårene for mennesker med mindre fysiske handicap i langt højere grad om de vilkår, som mennesker uden handicap har. Det at have et mindre fysisk handicap påvirker centrale faktorer i livet som sundhed, uddannelse og beskæftigelse i langt mindre grad, end de større fysiske handicap gør. Når det er sagt, afhænger forskellene mellem mennesker henholdsvis uden og med mindre fysiske handicap af, hvilke forhold der undersøges. Det gør det svært at drage entydige konklusioner for gruppen af mennesker med mindre fysiske handicap.
Resultater ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser
Undersøgelsen tegner et billede af situationen for mennesker med fysiske handicap i forhold til uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab, som stort set svarer til tidligere undersøgelser på området.
Rapporten baserer sig på et forholdsvis lille datagrundlag, og man skal derfor være varsom med at drage omfattende konklusioner på baggrund af den. Den større indsamling af data til forløbsundersøgelsen om danskernes levevilkår, SHILD – Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark, der er planlagt til 2020, kan forhåbningsvis givet et mere præcist billede af, hvordan udviklingen i situationen er for mennesker med handicap.
Metode
Undersøgelsen baserer sig på et dataudtræk på baggrund af SHILD 2016, der er en større undersøgelse af helbred og levevilkår for danskere. Vi har interviewet knap 2.000 mennesker, som i 2016 angav at have henholdsvis mindre fysisk handicap, større fysisk handicap og intet fysisk handicap.
Vi anvender beskrivende analyser samt statistiske test for at undersøge, om der er statistisk signifikante forskelle mellem mennesker uden handicap og mennesker med mindre og større fysiske handicap. Vi undersøger også, om der er sket en statistisk signifikant udvikling i perioden 2016 til 2019.
Om denne udgivelse
Social- og Indenrigsministeriet
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
- Nyhed
Velfærdsfagenes image skal ændres, hvis unge skal søge uddannelserne
- Rapport
Ny rapport beskriver velfærdsstatens fremvækst efter Anden Verdenskrig
- Kommunetal
Sygefraværet i kommunerne er på himmelflugt
- Nyhed
Nye former for beskæftigelse kan skabe utryghed for den enkelte
- Nyhed
Restricted Childhood, Interrupted Youth
- Rapport
Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge
- Nyhed
Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”
- Rapport
Unge opnår hurtigt en markant positiv effekt på løn og beskæftigelse ved at tage erhvervsuddannelse – for voksne varierer det mere
- Inspirationshæfte
Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde?
- Rapport
Nyt redskab måler science-kapital